Jeg har en Saab 96, V4 1972 som sætter ud.
Bilen kører fint – den trækker godt, ingen lyde, røg eller lugt. Bruger stort set ingen olie og olien bliver ikke sort.
Når jeg har kørt et stykke tid og standser og holder i tomgang f.eks for rødt og vil sætte i gang igen stopper motoren med det samme i samme sekund man trykker på speederen. Derefter går der 10-15 min inden man kan starte den igen. 1. gang intræf problemet på en lang køretur, siden er det jævnligt indtruffet. Som regel sker det når motoren er blevet driftvarm, men det er ikke altid.
Jeg har renoveret karburatoren, tjekket brændstofpumpen og i det hele taget sikret mig at den får brændstof frem.
Jeg har skiftet, generator, tændspole, tændkabler, platiner, rotor, strømfordelerdæksel og stillet tænding og justeret karburatoren.
Intet hjælper. Man kører, alt er godt, måske får man et lille varsel om at nu kan man risikere at bilen begynder at skabe sig i form at et næsten umærkeligt lille hak/host når man kører, og så ved tomgang stopper den når man vil køre igen.
Jeg glæder mig til at høre om der er nogen som har et godt bud
Mvh Peter

