Saab Klub Danmark - Tilmelding
Formål.
Formålet med Saab klub Danmarks Forum og facebook gruppe er at sprede viden om og glæden ved vores biler med det mål at sikre deres bevarelse og understøtte arbejdet med at fremskaffe reservedele, samt holde værdien så høj som muligt f.eks. overfor forsikringsselskaber. Vores platforme understøtter fastholdelsen af Saab Ånden, som er det bærende element bag vores specielle bilmærke, på fabrikken under udviklingen, såvel som nu hvor vi bevarer bilerne.
Begrænsninger.
For at sikre, at alle får en god oplevelse ved brugen af Saab klub Danmarks platforme, skal brugerne rette sig efter et par enkle regler, og de anvisninger administratorer eller en udpeget moderator, herefter benævnt ”administratorer”, angiver.
Forum og facebook gruppe stilles gratis til rådighed, og brugen er udelukkende omfattet af nedenstående regler. Der er ikke noget retskrav på optagelse, da Forum og facebook gruppe ikke er omfattet af vedtægter eller andre forhold eller regler, udover hvad der står her.
Ved brug af vores Forum og facebook gruppe bekræfter man at have læst, forstået og accepteret nedenstående regler og vores persondata- og cookiepolitik, som kan findes på denne platform.
Regler.
1. I det omfang vi finder det nødvendigt, kan reglerne ændres uden varsel. Det er til enhver tid dit ansvar at læse og forstå de gældende betingelser og overholde disse.
2. Brugervejledning og grundregler.
• Brug søgefunktionen inden du laver et nyt indlæg, mange spørgsmål er allerede besvaret.
• Det er ikke tilladt på Forum at oprette samme indlæg i flere kategorier.
• Køb og salg skal relatere sig til Saab biler eller vores hobby i øvrigt.
• Undlad at kommentere på Køb & Salg indlæg, medmindre du har interesse i at købe varen, ønsker oplysninger eller selv kan tilføje oplysninger om varen.
• Ødelæg ikke andres salg ved at nævne et andet sted hvor varen evt. kan købes billigere. Indlæg af denne karakter slettes omgående, og sanktioneres med suspendering.
• Indlæg skal oprettes med beskrivende overskrifter, der siger noget om indholdet af dit indlæg.
• Profilbilleder på Forum må ikke have større dimensioner end max 100*100 pixels
3. Det kræves, at du som bruger opfører dig anstændigt og altid udviser en venlig fremtoning overfor andre brugere og administratorer og med respekt for foreningen Saab klub Danmark som stiller Forum og facebook gruppe gratis til rådighed for dig.
4. Ved overtrædelse af reglerne fjerner platformenes administratorer, så snart de bliver opmærksom på overtrædelsen, uden varsel, det postede indhold og i værste fald brugerens konto. Administratorers afgørelser, med henvisning til reglerne, er gældende men kan fremsendes til medlem@saabklubdanmark.dk for bemærkninger.
5. Det er kun tilladt at have én brugerprofil på hver platform (Forum / facebook), medmindre man har fået tilladelse af en administrator. Omgåelse af denne betingelse, hvis det er sket for at omgå reglerne, vil føre til permanent udelukkelse fra alle profiler på den pågældende platform.
6. Indlæg på Forum og facebook gruppen skal holdes i en sober og venlig tone. Kommentarer eller indlæg, som kan virke provokerende eller truende overfor andre, fjernes uden varsel. Ligeledes vil personlige angreb eller usaglige indlæg med beskyldninger mod personer, virksomheder eller tredje part, herunder foreningen Saab klub Danmark medfører suspendering eller permanent spærring af brugerkontoen.
7. Forum og facebook gruppe er ikke et egnet debatforum for foreningen Saab klub Danmark, da kun en lille brøkdel af brugerne er medlem af foreningen. Foreningens medlemmers debat med foreningen skal være i overensstemmelse med vedtægterne. Debat med foreningen rettes bedst til formand@saabklubdanmark.dk eller efter reglerne i Saab klub Danmarks vedtægter - overfor generalforsamlingen.
8. Saab klub Danmark kan anvende Forum og facebook gruppe til information om klubben og dens arrangementer, både til medlemmer og brugere.
9. Anbefalinger af konkrete værksteder eller ydelser kræver at man selv benytter disse. Man må ikke anbefale et værksted eller en ydelse man ikke selv benytter. Man må gerne henvise til disse hvis man udtrykkeligt gør opmærksom på at det er en henvisning uden personlig erfaring.
10. Alle, uanset om de er alm. brugere, administratorer eller bestyrelsesmedlemmer kan komme med anbefalinger. Man må ikke anbefale sin egen virksomhed eller ydelser uden en forretningsmæssig aftale med Saab klub Danmark, men man må gerne byde ind på løsning af et fremsat spørgsmål/problem.
11. I tilfælde af det synes nødvendigt at advare om brug af specifikke værksteder eller ydelser, skal dette være baseret på egne personlige erfaringer og underbygges med konkrete eksempler eller beviser. Man må ikke poste indlæg af denne karakter uden at dokumentere at den anden part har fået mulighed for genmæle, efter reglerne i presselovgivningen. Indlæg skal leve op til formålet med vores Forum og facebook gruppe og skal holdes i en sober tone. Lever indlægget ikke op til dette, eller fremføres ubegrundede beskyldninger, rygtedannelse eller tilsvining, sanktioneres der med sletning af indlæg og gentagelser medfører suspendering og i værste fald permanent udelukkelse.
12. Indlæg må ikke indeholde, diskrimination f.eks. i form af hentydninger til religion, køn, rase eller anden form for diskrimination. Ligeledes må indlæg ikke bringe indhold af politisk eller pornografisk karakter. Alle indlæg, der er i strid med dette og gældende lovgivning f.eks. men ikke begrænset til; straffe- injurie- eller ophavsretsloven bliver slettet øjeblikkeligt, når administrator erfarer overtrædelsen.
13. For GDPR gælder følgende: Personer som har krævet deres ret til at blive glemt, må vi ikke databehandle på vores data platforme eller nævne, hverken direkte eller på anden personhenførbar måde, jfr. persondataforordningen. Databehandling skal opfattes i ordets bredeste betydning, jfr. Datatilsynet. Administratorer vil uden varsel fjerne indlæg der overtræder dette. Administratorer vil gøre opmærksom på overtrædelser af denne regel og ved gentagelse, i samme sag, sendes en formel advarsel om overtrædelse af GDPR-reglerne. Såfremt brugeren forsætter med overtrædelse, i samme sag, kan der skrides til suspendering fra Forum og facebook gruppe. Ved gentagelse senere kan suspendering gøres permanent. Uenighed om administratorers fortolkningen af GDPR-reglerne rettes til Datatilsynet, formand@saabklubdanmark.dk eller ved at ringe til formanden på 5335 5279.
14. Det er ikke tilladt at offentliggøre kommunikation fra/med andre personer uden deres udtrykkelige tilladelse. Indlæg der overtræder dette slettes uden varsel og administrator beslutter om en advarsel er en tilstrækkelig sanktion.
15. For øvrige hændelser kan administrator gribe ind i et indlæg og beder om enten at holde tråden på emnet, god tone, mere saglighed etc. og hvis den pågældende bruger, ikke retter sig derefter kan der udstedes en advarsel eller i grove tilfælde suspendering eller permanent udelukkelse.
Det store antal besøgende og brugere, vores Forum og facebook gruppe har hver dag, gør at der skal være plads til alle, og at alle skal have en god oplevelse ved brugen af platformene. Vi antager at alle vil bruge Saab klub Danmarks platforme i den samme gode klubånd som den er tiltænkt, og i tråd med formålet; at skabe god stemning om vores biler og Saab Ånden.
GDPR:
SAAB Klub Danmark databehandler jfr. artikel 15 i persondataforordningen:
1. Den registrerede har ret til atfå den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og følgende information:
Saab Klub Danmark er ansvarlig for, behandler og opbevarer personoplysninger vedrørende medlemmer. Oplysningerne kan udleveres som bilag hvor det er relevant.
a) formålene med behandlingen
Overordnet: At drive en bilklub her i forenings Danmark.
Saab Klub Danmark har derfor et medlemskartotek. Det ligger hos leverandøren e-conomic. Formålet med medlemskartoteket er, at drive en klub i al almindelighed med opkrævning af medlemsafgift, udsendelse af medlemsblade, email, kontakt mellem medlemmer og afholdelse af arrangementer. Under punktet kontakt til medlemmer driver vi et internetforum og facebookside. Systemet internetforum logger ud over de oplysninger brugeren selv indtaster den benyttede IP adresse. Det gøres af hensyn til vores mulighed for at administrere adgang til systemet.
b) de berørte kategorier af personoplysninger
Saab Klub Danmark behandler og opbevarer udelukkende almindelige personoplysninger, der er nødvendige for klubbens formål. Det er navn, adresse, telefonnummer, email, medlemsnummer og betalingsoplysninger i forbindelse med kontingentbetaling. Til særlige arrangementer kan vi indsamle oplysninger på en deltagerliste som indeholder bilmærke og registreringsnummer. Vores internetforum kræver separat tilmeldelse og indeholder de stamdata bruger selv indtaster. Typisk navn eller selvvalgt alias, email og oplysninger om bilmærke. Systemet logger IP adresse, der er benyttet til afsendelse af beskeder i forum' et.
c) de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer.
Det er medlemmer af bestyrelsen, der i det daglige varetager klubbens drift der har adgang til oplysningerne. Herud over leverandør af økonomisystem, revisionsfirma, distributør af klubblade, cloud tjeneste til opbevaring af dokumenter, leverandør af hjemmeside og et antal af bestyrelsen udpegede medhjælpere. Det er ikke alle, der til en hver tid har adgang til alle informationer.
Eksempel på arbejdsgange kan være ved udsendelse af klubblad, at redaktøren udbeder sig en medlemsliste fra kassereren som har adgang til medlemsbasen. Den udleverede liste indeholder kun oplysninger nødvendige for udsendelse for klubblad. Listen slettes efter brug. Leverandør og hjælpere på internetforum har ikke bankoplysninger osv. som de ikke har brug for. Med dette iagttages god skik for at minimere forekomsten af oplysninger.
Vi videresender ikke data til personer eller tjenester uden for EU.
d) om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til fastlæggelse af dette tidsrum
Hvad regnskabsoplysninger angår, opbevares de i 5 år som vi skal ifølge regnskabsloven. Tidligere medlemmer til står som "inaktiv" i den periode. Vi arbejder i øjeblikket med om inaktive medlemmer efter en kortere periode kan anonymiseres. Hvis dette er teknisk muligt, vil vi i fremtiden beholde de fulde oplysninger i en kortere periode i tilfælde ved for sen betaling og mulighed for genindmelding med sit oprindelige medlemsnummer. Denne procedure er ikke etableret, men perioden for opbevaring af data vi påtænker, vil være 1 til 2 år - så længe vi har en forhåbning om medlemmet vil melde sig ind igen. Medlemmer der forlader klubben med en smækket dør vil vi om muligt kunne anonymiseres straks. Dette er under udarbejdelse. Pt gemmer vi oplysningerne i 5 år. Ud over stamdata har vi kontoudtog med økonomiske posteringer vedrørende medlemmerne.
Andre punkter hvor vi har oplysninger vil fremgå af bilag, ved forespørgsel.
e) retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling af personoplysninger vedrørende den registrerede eller til at gøre indsigelse mod en sådan behandling.
Vi skal oplyse at medlememr har retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling af personoplysninger vedrørende den registrerede eller til at gøre indsigelse mod en sådan behandling, med mindre dette krænker retssikkerheden for klubben eller andre personer.
j) retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed
Vi skal oplyse at medlemmer har retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed. Det er Datatilsynet.
g) enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke indsamles hos den registrerede.
Data stammer i almindelighed fra medlemmerne selv i følgende tilfælde:
Medlemsoplysninger og økonomiske posteringer i forbindelse med medlemskab/annoncer og profil på internetforum.
Hvad angår indhold på internetforum eller facebookside kan data stamme fra medlemmerne selv eller andre brugere der frit og uredigeret kan ytre sig.
h) forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. I og 4, og som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.
Saab Klub Danmark benytter ikke automatiske afgørelser.
2. Hvis personoplysningerne overføres til et tredjeland eller en international organisation, har den registrerede ret til at blive underrettet om de fornødne garantier i medfør af artikel 46 i forbindelse med overførslen.
Finder ikke sted.
3. Den dataansvarlige udleverer en kopi af de personoplysninger, der behandles. For yderligere kopier, som den registrerede anmoder om, kan den dataansvarlige opkræve et rimeligt gebyr baseret på de administrative omkostninger. Hvis den registrerede indgiver anmodningen elektronisk, og medmindre den registrerede anmoder om andet, udleveres oplysningerne i en almindeligt anvendt elektronisk form.
Bilag, hvis ønsket.
4. Retten til at modtage en kopi som omhandlet i stk. 3 må ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder.
Data jfr. stk. 3 vil være anonymiseret i det omfang det kan lade sig gøre, og hvis det ikke kan forbeholder vi os retten til ikke at udlevere data hvis det er krænkende for andres rettigheder. Bilag , hvis ønsket.
Mvh. Bestyrelsen Saab klub Danmark.