Indlæg
19. apr 2011, 22:07
Tjah..mht realiteter er de eneste realiteter der er kendt at Saab har solgt for få biler i forhold til deres forretningsplan, at det har været og stadig er en noget langsommelig affære at få Antonov godkendt som investor, og at visse leverandører er begyndt at kræve meget korte betalingsfrister.
Det primære mål lige nu er at få produktionen i gang.
Der står en produktportefølje der er potentielt meget salgbar i Europa, og i høj grad på det svenske hjemmemarked.
Lav-emmisions dieseler og 9-5 SC er en efterspurgt vare i SE.
Ynnor, som er firmaet bag firmaleasing i SE vurderer Saabs overlevelseschance til 80%, og anbefaler stadig at man køber Saab
9-4X kommer på det amerikanske marked, og vil give en noget højere indtjening over there fordi den bygges i Mexico i stedet for at skulle importeres til USofA, med alle de indbyggede lovbegrænsninger og den dårlige vekselkurs det medfører.
9-4X bliver eksporteret til Brasilien med en stor fordel fordi den fra starten er etanolklar, og der er en samarbejdsaftale mellem Brasilien og Mexico der medfører lavere afgifter.
Brasilien er et stort marked.
Grunden til produktionsstoppet er et likviditetsproblem.
Ikke at pengene er brugt alle til hobe.
Antonov vil gerne ind, men den langsommelige sagsbehandling giver stor skade på Saab fordi underleverandørerne har stoppet deres produktion og skal i gang igen.
Og de vil også have noget der ligner Cash on Delivery.
Altså skal Saab fremtrylle finanser til at overleve udgiften til produktion i 6-8 uger før de får pengene ind igen.
Udgifterne til dele alene udgør omkring 600 Mill SEK pr. md. ved nuværende produktion og vil stige ved yderligere salg.
Så en stødpude på 1 mia. SEK er det ønskelige.
Saab sidder på nogle af pengene selv, men der skal tilskud til, hvilket er det Antonov kan levere.
Og der skulle så også lige laves genberegninger af forretningsplanen så den var i overensstemmelse med de faktiske tal , og i SEK frem for USD, som er en noget ustabil valuta lige nu.
Der er mange problemer, men der er så til gengæld også mange der arbejder på en løsning, og den er på vej, her og nu på kort sigt, men den middellange finansiering er på vej, og nu begynder BAIC at røre på sig igen mht. at købe sig ind på den nye Phoenix platform fra Saab, hvilket giver lidt til den langsigtede finansiering.
Det var kort om det.
Artiklen i Ingeniøren var stadig dårlig journalistik. Punktum
Der er ingen tvivl om at Saab mangler en historie at fortælle, en historie der kan tiltrække kunder og kan fortælle hvad Saab er og vil være
Der er heller ingen tvivl om at der stadig er tendenser til GM syge i organisationen, hvilket vil sige at man ikke gør for meget selv, og har været vant til at storebror betaler hvis det kniber.
Og så vil man jo helst sælge til leasingmarkedet. Og helst erhverv.
Hvilket også er et GM syndrom
Problemet med den historie der skal fortælles om Saab er at Saab er så mange forskellige ting for mange mennesker.
I US er det "Born From Jets" turbohyl og overkill, i SE er det den lidt finere familiebil.
Herhjemme er den mestendels set i nyere årgange i Nordsjælland med folk bag rattet der kan købe hvad de vil uanset pris.( jeps, jeg generaliserer)
I UK skal den primært køre lang på diesel og have en super affjedring og specialafstemt undervogn
Det er nogle svære historier af få sammenhæng imellem og få et fælles udtryk på som kan bruges i marketing.
Det vil der nok blive brugt en del tid på at få sammensat til en fælles indsats
Marketing for Saab i DK er ligegyldig.
Der er solgt knapt 50 biler indtil videre i år, og de fleste til firmakunder. Så med den takt er salget faktisk uændret eller snarere i stigning.
Saab bliver aldrig folkebil i DK igen, af den simple grund af Saab DK målretter deres salg til firmakunder.
Hvad angår Ingeniører og andre faglærte:
Grunden til at man sætter folk i lære er at så kan de da i det mindste én ting ordentligt.
Vi andre skal kunne det hele...selv..