Det gælder skærmkanter - tre skal i hvert fald skiftes indvendigt, og det ydre følger nok med. Derudover synes jeg, at a-stolpen i passagersiden ser lidt... hm. mistænkelig sprød ud, hvor forruden sidder mod.
Jeg vil have lavet bilen så godt som muligt (hvem vil ikke det?), da jeg gerne ville kunne lave den stå nogle nætter i regnvejr, uden at lægge søvnløs, og jeg vil også gerne undgå, at se spartelmasse og lak boble op om et par år.
Sagen er den, at pladedelene virker mere eller mindre umulige at få fingre i. Jeg kan selv svejse, men vil helst være fri for at skulle tage ansvar for de pæne steder - netop som skærmkanterne og for den sags skyld forruderammen jo er. Og derfor vil jeg høre jer, om der er nogen, der har en pladesmed, de kan anbefale?
Skærmkanterne er ikke den mest venlige form at banke ud, og med tanke på hvor svært det virker til at skaffe pladedele, skal smeden jo helst have forstand på netop de biler.
Samtidig vil jeg høre til forruderammen. Det virker som overfladerust langs forrudens tætningsliste i passagersiden og en bobbel i bunden af begge hjørner, som jeg har set på så mange aldrende SAAB 900.
Kan det betale sig at få det lavet? Og er der nogen som helst overslag på, hvad hele omgangen kan koste? Den skal jo også en tur til maler bagefter...
Jeg vedhæfter et billede af bilens pæne side, hvor man lige kan ane den ene bobbel ved forruderammen - flere billeder af de knasende knarvornheder kan følge...
PS. Hvis nogen ellers ligger inde med lidt dele til en tidlig 900, så sig endelig til - pt. mangler jeg pyntelister til venstre forskærm og dør, tre ud af fire navkapsler og i bedste fald en forkofanger med den originale smalle liste
På forhånd tak!
