Indlæg
3. okt 2021, 00:33
Mht. sort olie, så har jeg haft en aha-oplevelse med min Jensen-Healey fra 1974. Den har en 2l Lotus-motor, som jeg hvert forår skifter olie på. Efter ganske få køreture, kunne jeg hvert år konstatere, at olien hurtigt blev sort. Der er oliekøler på, og i år fandt jeg så endelig på, at blæse slanger og køler igennem med moderat med trykluft og ud væltede der noget sort tyktflydende tjære-agtigt stads. Og tænk, i år har olien været olie hele sæsonen.
Kan man drage paralleller? Sikkert, for hvorfor skulle der ikke aflejres ‘guf’ i bunden af vores Saab oliekølere?
Om man på samme måde kan trykke det ud med luft, har jeg endnu ikke forsøgt på mine B205’ ere. Men det burde jeg jo nok overveje, om man kan - det vil i hvert fald være nemmere end at rense bundkar og si med jævne mellemrum. Bare en tanke.
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab; ‘02 9-3 2,0t 5D Jubi; ‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch