Banner cycler

Projekt: OG9-3 Jubi '03 s/n 7110

Skriv om jeres renoverings/ombygnings projekter gerne med billeder.

Redaktør: Bestyrelsen

Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Projekt: OG9-3 Jubi '03 s/n 7110

4. okt 2015, 10:23

Jeg synes egentlig at jeg har rigeligt med projekter, men som jeg har beskrevet i en tidligere tråd valgte min hverdagsbil her for godt en uges tid siden at sige stop. Hvor meget det end piner mig at skrotte en relativt sund,pæn og velfungerende bil, så har jeg også haft min andel af problemer med den på det seneste. (se link til min afskedstråd)
Derfor kan det være helt rart at få noget nyt at skrue på, for skrues der skal der uden tvivl.

Jeg fik først tid til at kigge på bilen sent i går eftermiddags og gik i gang med at skifte lidt sprungne pærer mv.
Derefter ville jeg kigge på bremserne. Bilen må have stået stille længe for alle hjulbolte sad usandsynligt hårdt fast. Bremserne var dog pæne foran, men et andet problem åbenbarede sig:
Tæring i fjederbenet ved gevindet til støddæmperen. Et problem der er typisk for og9-3 men ikke for NG900 af en eller anden årsag.

Billede

Så det skal jeg have kigget på i dag.
Heldigvis havde vi lidt stumper liggende fra dengang jeg kørte Opel Kadett, og her er fjederbenets gevind samme størrelse:

Billede

Så den bliver skåret af og monteret på 9-3'erens fjederben. Heldigvis ser det ud til at den anden side er forholdsvis frisk, så forhåbentlig ikke flere problemer indtil videre.

Det er lige hvad jeg når i dag. Der kommer måske en længere beskrivelse af bilen og nogle nyvaskede billeder en af dagene.

MVH Mads


Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
andersø
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 580
Tilmeldt: 29. okt 2009, 15:08

Projekt: OG9-3 Jubi

4. okt 2015, 10:28

godt når man har det rette værktøj og håndelag, god fornøjelse med det!
Marty
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 174
Tilmeldt: 15. jan 2004, 14:16

Projekt: OG9-3 Jubi

4. okt 2015, 10:32

Hej Jensen
Du kan se her hvad man kan få https://www.skruvat.se/Reparationssats- ... 20033.aspx en stump som jeg har haft god erfaring med at bruge. Det var dog ikke der jeg købte dem, men hos en hugger i sydsverige. Men det ene kan jo være lige så godt som det andet.
Marty
Valgte SAAB da 99 blev vist frem i 1966 og købte da jeg blev gammel nok.
Har haft: 99 L, 99 turbo, OG 900Turbo automat, 9000 CC Turbo, NG900 Turbo, 9-5 2,3t SE Estate, 9-5 Aero Aut. 2006 BIO.
Roder med biler i Hvidovre
ClausSAAB
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 813
Tilmeldt: 21. jun 2012, 00:26

Projekt: OG9-3 Jubi

4. okt 2015, 11:03

Hej Mads

Tillykke med din fine SAAB, jeg har flere gange set på SAABen i annoncen medens den var til salg :) Prisen så ud til at være ok for den derfor synes jeg også det var underligt, den stod så længe.

Nå nu er den i trygge hænder hos en meget tålmodig mand, Må jeg anbefale en kop eftermiddagskaffe hos Brit og Lars, det kommer din SAAB ikke til at køre ringere af, kan jeg love dig :wink:

Jeg har jo en mage til stående så du henvender dig bare, hvis der er noget jeg har, du mangler.

Venlig hilsen

Claus
Total SAAB virus 1997 9000 CSE 2,3T A50 UHADA for en SAAB :biglove
Lykkelig ejer af NG9-3 2005 Sports sedan 1,8t (Bygget af Frank Madsen)
Glad ejer af OG9-3 2001 Coupé 2,0t (Forhåbentligt snart 2,3T)
Medlem # 782 Tlf: 21 41 65 79
Brugeravatar
hf-eco-power
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4504
Tilmeldt: 8. aug 2005, 23:31

Projekt: OG9-3 Jubi

4. okt 2015, 11:53

Blot vær forsigtig med at voldtune, så skidtet på det nærmeste smelter sammen!

Men jeg er sikker på, du ved, hvad du har med at gør, da du er fornuftens mand. Så, en let trimning er absolut ikke nogen skade til. Ikke mindst af hensyn til kørbarheden.

Til lykke med nyerhvervelsen :!:
Du kan med sindsro lægge den gamle i graven. Den har tjent dig vel, selv om jeg sagtens kan følge dig i, at det føles en smule vemodigt :cry:

/Henrik
wittendorff
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. apr 2007, 21:31

4. okt 2015, 14:05

Hej.

Jeg købte komplette fjerderben med støddæmpere til små penge hos . slettet grundet GDPR .. Faktisk så små at rep ikke kunne svare sig, når nu dæmperne var med.

/Jakob
Tidl. 2008 9-3 2.0t Linear Hirsch.
Tidl. 2001 9-3 SE 2.2 TiD
Tidl. 2006 9-3 SS 1.8t expression Hirsch
Tidl. 1995 9k 2.3t CDE
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. okt 2015, 23:36

Tak til alle for input. Jeg fik reppet fjederbenet samt lidt rust i forreste venstre inderskærm ved og bag stænklappen (billeder følger). Så skulle bilen være klar til syn imorgen, troede jeg.

Da jeg kommer hjem stiller jeg bilen og piller noget ud af bagagerummet. Da jeg starter igen for at bakke den ind i carporten lyser motorlampen :evil: Øv også. Jeg har ingen tester så det er et skud i blinde.
Jeg tjekker for løse slanger og kontrollerer luftfiltret men alt ser fint ud.
Jeg prøver at pille stikket af massemåleren og starte bilen, ingen forskel. Aha, massemåleren, måske. Jeg monterer stikket igen.
Jeg kører ud på motorvejen for at se om det kan hjælpe. Ingen forskel. Bilen kører nøjagtig som før, lidt langsom til at opbygge tryk, men ellers OK.

Jeg kører så hjem til mine forældre igen og bytter massemåleren over fra deres 9-5'er, og monterer min egen på deres bil.
Det har desværre heller ikke gjort nogen forskel, så det ser ikke ud til at være massemåleren der laver problemer.

Jeg har nu pillet batteriet af og sat det til opladning for natten. Hvis jeg er heldig har det slukket lampen fordi ECU'en har "glemt" fejlen, og jeg kan måske køre til syn uden han finder fejl på bilen, men det er lidt en satsning.

Jeg har prøvemærker til i morgen og taget fri fra arbejde, så jeg havde håbet på at få bilen synet, men sådan skal det nok ikke gå...

Men lad os nu se hvordan det går. Prøveplader koster heldigvis ikke så mange kr. og jeg har stadig mulighed for at låne en bil, så mon ikke det går alligevel.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Esbenw
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 382
Tilmeldt: 14. okt 2009, 16:58

5. okt 2015, 09:31

Hej Mads

Tillykke med bilen, forhåbentlig er det bare lige lidt start problemer og så køre den.

som nævnt i så mange andre tråde kan det virkelig anbefales med en elm327 bluetooth V1.5 dims til obd2 stikket, den kan afsløre mange ting samt at slette fejl, det hjælper nok ikke så meget idag, men til senere brug.

Den kan kun give selve fejl koden men den kan så efterfølgende findes på google. jeg har sådan set kun haft brug for min 2 gange i de 7 år indtil videre jeg har haft samme bil. (tændkassette og vacuum slange til bov). Og hvis i har en 9-5 og 9-3 i familien er de 200 kr vidst givet meget godt ud til sådan en elm ting.

mvh
Esben
Nu
Saab 9-3 SC aero 2009
Tidligere
saab 9-3 Jubi 2.0t 2002
Brugeravatar
RuneTonnesen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1672
Tilmeldt: 17. dec 2010, 13:44

5. okt 2015, 10:12

Få en fejlkode udlæsning ellers bliver det noget gætteri. Selv biltema har en simpel fejlkode udlæser
Rune Tønnesen medlemsnummer 709
SAAB 9-3 B204R - Projektbil
SAAB 9-5 Estate 2.2 TID - Daily driver
SAAB - Not For Everyone, Essential to a Few
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

5. okt 2015, 11:07

Lige en update ifbm gårsdagens arbejde:
Her et øjebliksbillede fra transplantationen af gevindet fra Kadett fjederbenet:
Billede

Her er den så svejset og har fået noget maling:
Billede

Her er den demonterede del fra 9-3'eren:
Billede

Rust in forreste højre inderskærm:
Billede Billede
Ingen rust bagved, så tæringen er kommet udefra. Det blev lappet pænt sammen. (Jeg glemte at tage et billede af det færdige resultat)

I løbet af dagen fandt jeg en løs stelledning fra batteriet. Jeg kunne ikke lige finde ud af hvor den manglede og gjorde ikke mere ved det da alt jo fungerede fint nok.

Forlygterne blev justeret, og efter min vurdering var bilen klar til syn indtil den forbistrede lampe begyndte at lyse.
RuneTonnesen skrev:Få en fejlkode udlæsning ellers bliver det noget gætteri. Selv biltema har en simpel fejlkode udlæser
Jeps nemlig enig, men det er lidt besværligt kl. 20.30 søndag aften når man regner med at skulle til syn mandag formiddag. Og selvom jeg får en kode er det jo ikke sikkert at fejlen kan lokaliseres eller udbedres i løbet af et par timer.

Problemet blev dog "løst" indtil videre. Jeg afmonterede batteriet og satte det til opladning over natten. Her til morgen undersøgte jeg hvor den løse stelledning måske skulle sidde, og fandt en M10 støttebolt på gearkassen hvor den passede perfekt. Måske dette var problemet ved jeg ikke, men da bilen fik strøm og blev startet slukkede motorlampen og har ikke lyst siden.

Jeg tog derfor chancen og kørte til syn...
... og 20 minutter senere:
Billede

Så er det spændende om jeg får lampen at se igen eller om fejlen er flyttet til min fars 9-5'er.

Jeg køber snarest en "tester" Jeg har en kammerat der lige har købt en Kina-kopi af en dyr universal tester, og han er udmærket tilfreds med den.

Synsmanden syntes at bilen kørte rigtigt godt, hvilket det sådan set også gør. Jeg synes dog at den kører lidt som en Buick (stor tung og meget blød Amerikaner flyder) så jeg skal nok indenfor den nærmeste fremtid have kigget på fjedre og støddæmpere.
Derudover er der en masse andre ting jeg skal have kigget på, blandt andet have tjekket motoren for oliesludder.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Viggen
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 714
Tilmeldt: 8. sep 2006, 09:12

5. okt 2015, 12:07

Hej Mads.

Jeg tror de nye plader vil klæde bilen. 8) Så til lykke med at du lovligt kan køre rundt og mødes med os andre. :D

En 9-5, som min svoger ejer, havde periodisk dårlig motorgang. Fejlen forsvandt, da den manglende stelledning blev genmonteret. :? Så alle de mange stelledninger er ikke bare for sjov.

Fine billeder. SAAB hilsen Ole
SAAB 9-3 Aero 2,8T SportCombi Hirsch+
SAAB 9-5 Aero Estate (solgt)
SAAB 9-3 Viggen Lutfisk + extra (solgt)
Brugeravatar
RuneTonnesen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1672
Tilmeldt: 17. dec 2010, 13:44

5. okt 2015, 14:46

Tillykke den nysynede bil :sunglasses
Rune Tønnesen medlemsnummer 709
SAAB 9-3 B204R - Projektbil
SAAB 9-5 Estate 2.2 TID - Daily driver
SAAB - Not For Everyone, Essential to a Few
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

5. okt 2015, 16:53

Tak Ole og Rune :)
Fortsættelse følger...
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
ClausSAAB
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 813
Tilmeldt: 21. jun 2012, 00:26

5. okt 2015, 18:31

Tillykke med synet, det er så herligt at sætte sig ud og køre i sin bil med en ren seddel.

Du har ret, SAABer kan være meget forskellige i oplevelsen når man kører i dem, de to ens 900T jeg havde, fsktisk samtidig oplevedes meget forskelligt når man kørte i dem. I min 9-3 jubi jeg var nødt til at skifte motor i, blev også anderledes at køre i på trods af, motorene kørte med samme program, dyser turbo og udstødning , Den "nye" motor er meget mere livlig og omdrejnings villig. Jeg kan ikke give nogen forklaring på det.

Venlig hilsen

Claus
Total SAAB virus 1997 9000 CSE 2,3T A50 UHADA for en SAAB :biglove
Lykkelig ejer af NG9-3 2005 Sports sedan 1,8t (Bygget af Frank Madsen)
Glad ejer af OG9-3 2001 Coupé 2,0t (Forhåbentligt snart 2,3T)
Medlem # 782 Tlf: 21 41 65 79
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

6. okt 2015, 22:59

Motorlampen begyndte at lyse i går aftes igen, så massemåleren er hermed frikendt for problemer. Jeg havde ikke tålmodighed til at skaffe en OBD udlæser fra Kina, så jeg kørte forbi T-Hansen på vejen hjem fra arbejde idag og købte en Mobilscan til Android.
Den fungerer som forventet og gav mig 2 fejlkoder.
Disse koder slog jeg op i WIS og begge pegede i retning af tændingsproblemer som kunne udløses af tilsodede tændrør.
Jeg hev derfor pløkkerne ud men kunne ikke konstatere specielt meget sod. Gabet var cirka 1,1 mm som foreskrevet, men jeg justerede alle rørene ind til ca. 0,9 mm. For øvrigt var tændrørene de korrekte NGK BCPR6ES .

Jeg ville så slette fejlkoderne og sad og rodede lidt med det. Man kan åbenbart ikke slette koderne i Mobilscan appen, men det kan man så i Torque fandt jeg ud af.
Jeg prøvede at starte bilen men kunne nu konstatere at den huggede rigtigt meget.
Jeg kunne så udlæse en ny fejl: Tændingsudsættere på cylinder 4. hmm... Motoren blev slukket igen og DI-kasetten blev igen hevet op. Der lå så en lille fjeder løst ovenpå tændrøret ved cylinder 4. Denne fjeder var åbenbart faldet ud af kasetten da jeg monterede den igen. Med fjederen korrekt monteret startede bilen fint og jeg kunne slette alle koderne.

I Torque kan man også aflæse manifoldtryk og jeg kan konstatere at bilen lader max 0,5 BAR hvilket er OK for en lavtrykker. Jeg synes den er en anelse mere livlig nu, men nu må vi se om fejlen dukker op igen i morgen.
Indtil videre er jeg i hvert fald godt tilfreds.

Det er muligt at DI kasetten synger på sidste vers, men indtil videre får den lov til at køre videre.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

26. okt 2015, 17:21

En lille update på projektet. Jeg fik bilen vasket i går og nåede at tage lidt billeder inden den blev beskidt igen:
Billede Billede Billede Billede

Motorrummet har jeg ikke haft tid til at gøre rent endnu:
Billede

Panoramabillede af kabinen taget med mit GoPro-kopi kamera:
Billede

Jeg har nu flyttet forstærker og højttalere over fra min ng900. Her et stemningsbillede under installationen:
Billede
Forstærkeren stammer fra en højrestyret og derfor var jeg nødt til at selv fabrikere en konsol til monteringen.
Alt var stort set plug-and-play da alle ledninger (til forskel fra min ng900) allerede var trukket. Både ud i dørene og til strøm. Kun kablet mellem radio og forstærker manglede.
Højttalerne er beregnet til en SAAB 9-5, men de passer fint. Dog gaber dørbeklædningen ca. en cm eller deromkring på forkanten, men det har aldrig givet mig problemer på min ng900, og jeg tror heller ikke at det vil gøre det her.

Her har jeg endelig fået proppet alle løsdele ind bag midterkonsollen (klik for større billede):
Billede
Hands free boks (Sony/Ericsson HCB-400) som jeg har pillet ud af min gamle ng900. Den kan ikke rigtigt ses da den er proppet ind bag centerkonsollen hvor den passer perfekt mellem "aflægningsrummet" og kontakterne til sædevarme.
Jeg havde et VDA-adapter kabel som klikker direkte ind i det eksisterende ledningsnet. Dejligt nemt. Dog var der næsten ingen lyd fra mikrofonen. Dette kunne dog løses ved at bytte ledningerne rundt i stikket til mikrofonen der sidder ved kabinelyset/bakspejlet.

Den lille sorte boks over forstærkeren er laderen til den "aktive" telefonholder som man lige kan ane ovenpå gearmanchetten. Til sidst har jeg også koblet min P-watch til. Det tog lidt tid og bøvl men nu virker det hele.

Her kan man se monteringen af håndfri kontrolpanel samt telefonholder på en original konsol som jeg har haft liggende i længere tid.
Billede

Derudover har jeg monteret ny termostat, turbo og DI-kasette, det har allerede været en lidt dyr fornøjelse. Alle dele lå dog på hylden, men alligevel.
Jeg har endnu ikke fået kigget på kædestrammeren. Jeg synes der er en mislyd, men jeg håber den bare kommer fra drivrem/strammehjul som jeg også har liggende nyt men endnu ikke har fået skiftet.

Det var så det for denne gang. Der kommer nok mere de følgende uger da projektet er langtfra færdigt endnu.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Viggen
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 714
Tilmeldt: 8. sep 2006, 09:12

26. okt 2015, 18:52

Hej Mads.

Jeg glæder mig over, hvordan dit projekt skrider frem. :D
Savner du tågelygterne (af nogle kaldt tåbelygterne :?: :x )? For mig er de et godt alternativ til kørelys kombineret med gode LED-pærer i positionslysfatningen. 8)

SAAB hilsen Ole
SAAB 9-3 Aero 2,8T SportCombi Hirsch+
SAAB 9-5 Aero Estate (solgt)
SAAB 9-3 Viggen Lutfisk + extra (solgt)
Brugeravatar
RuneTonnesen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1672
Tilmeldt: 17. dec 2010, 13:44

26. okt 2015, 23:21

Det ser pænt ud. :mrcool
Rune Tønnesen medlemsnummer 709
SAAB 9-3 B204R - Projektbil
SAAB 9-5 Estate 2.2 TID - Daily driver
SAAB - Not For Everyone, Essential to a Few
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

27. okt 2015, 22:41

Tak Rune og Ole :)
Jeg skal have fat i et sæt tågelygter på et tidspunkt. Ikke fordi jeg bruger dem (jeg bruger dem faktisk mest til at blinke af modkørende der har glemt at slukke deres) men der mangler en plastikafdækning i den ene side, så derfor kan jeg jo lige så godt montere tågelysene, og så synes jeg det ser smart ud når de er monteret. Men som sagt så bruger jeg dem stort set ikke så det er ikke top prioritet.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Deja-wuzzz
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1659
Tilmeldt: 12. aug 2007, 18:39

28. okt 2015, 08:46

Den ser da fin ud Jensen, en vask gør altid glæde indtil næste regnbyge :wink:

Jeg bruger mine tågelygter på min OG93 så ofte som muligt som kørelys (dagtimer og tørt føre).
Det er der jeg kører mest, og syntes at det er spild at levetid på et par OSRAM Night Breaker som vist kun har 2000 timer i sig.

så det er ikke for at være "smart" :wink:
900i 1985
900 Aero 1988 - RIP
900 Aero 'swiss edition' 1989 - live4ever
9-3 T SE 2002
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

8. dec 2015, 22:52

Jeg har haft lidt "sjov" med projektet siden sidst. På den positive side synes jeg bilen er kommet til at køre lidt bedre men der mangler stadig noget før den lever op til mine forventninger.
Jeg kommenterede her for nylig på en tråd angående en defekt drivrem. Det er fornuftigt at skifte denne med fast interval som forebyggende vedligehold. Rettidig Omhu og alt det der.
Dagen efter jeg havde skrevet om emnet kom jeg kørende sent om aftenen og ville lige køre omkring mine forældre da jeg hører en sjov lyd: Pling siger det fra højre side foran. Næsten samtidig opdager jeg at ladelampe og olielampe lyser hvorefter bilen går i stå. Trækker ind i siden af vejen og kan næsten regne ud hvad der galt. Jo tak: Kileremmen er hoppet af og har viklet sig uhjælpeligt rundt om krumtapremskiven.
Det skal siges at jeg ca. 3 uger forinden har skiftet rem, løbehjul og remstrammer. Remmen var en Contitech som ikke er de billigste, men strammer og løbehjul var af de mærker som jeg normalt køber fra Ebay Tyskland som burde være OK i kvalitet.

Ringer til min far som kommer og henter mig og ringer derefter til autohjælp som bugserer bilen til mine forældre ca. 1,5 km fra hvor havariet fandt sted.

Dagen efter tager jeg fri fra jobbet for at undersøge om patienten kan reddes. Jeg har stadig den gamle rem som sagtens kan bruges endnu.

Bilen står i indkørslen og kan ikke flyttes ved egen kraft inden remmen kan pilles af remskiven. Dette er ikke lige til da den har kørt nogle omgange og sat sig rigtigt godt fast.
Jeg er derfor nødt til at trække donkraften ud i grusset og gå i gang.
Her er remskiven løsnet for at afmontere resterne af remmen:
Billede
Dvs. hele remmen var der faktisk den var bare gået i trevler :? Her er den afmonteret:
Billede

Så meget for forebyggende vedligehold og "Rettidig Omhu" :evil:

Bilen kører nu med den gamle halvrådne rem. Alle remhjul/forbrugere i forløbet kører som de skal. Meget tyder på at det simpelthen er remmen der bare har fejlet, alternativt at jeg har monteret den forkert...?
Jeg har løbende tjekket om remmen stadig kører som den skal og der ser ikke ud til at være problemer.
Jeg overvejer nu om jeg skal købe den længere rem og montere den som på ng900 med det ekstra løbehjul. Jeg ved bare ikke om det er besværet værd. Den kører jo som sagt fint nok nu.

Det var det for i dag. Jeg har andre "spændende" historier i ærmet til næste indlæg: Udskiftning af bagaksel bøsninger :shock: :roll:

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

11. dec 2015, 23:13

Endelig kommer opdateringen i alle har siddet og ventet på... eller... Nå men her kommer den i hvert fald alligevel.

Til trods for at bilen var "en-ejers" indtil jeg købte den så bærer den stadig præg af at være blevet lidt forsømt de seneste år. Blandt andet undervognen var ikke helt super skarp længere så et eller andet sted skulle jeg jo starte.
Da jeg købte min ng900 var den sandsynligvis tilsvarende slap men den havde jeg jo gennem tiden fået opgraderet og opstrammet så den faktisk var relativt sporstabil. I hvert fald indtil den begyndte med dens sære tendenser som jeg tidligere har været inde på.
Disse tendenser har 9-3eren heldigvis ikke, men den var forholdsvis meget sidevindsfølsom og krævede hele tiden korrektioner på rattet når man kørte på de små veje. Ikke noget voldsomt, men jeg var sikker på at den bagerste bøsninger med stor sandsynlighed var tjenlige til udskiftning. Jeg har haft relativ god erfaring med powerflex, så et sæt af de lilla bøsninger blev indkøbt.

Det er i bund og grund en relativ simpel operation: Bremserør og kabler samt abs-føler ledningerne afmonteres i begge sider, begge bolte til bagakslen afmonteres og til sidst afmonteres de nederste bolte til støddæmperne. Så er akslen fri og man kan presse de gamle bøsninger ud og presse nye i. Montering modsat af adskillelse.

Let nok på papiret.

Men 13 år og 250000 km i det danske klima kan ændre lidt på proceduren måtte jeg erfare.
Da jeg skulle afmontere den venstre støddæmper ville bolten ikke ud. Den kunne køre rundt men ville ikke gå løs. Bolten var simpelthen rustet fast i røret til støddæmperen.
Da det var de originale dæmpere havde det simpelthen aldrig været adskilt siden bilen var ny og den smule olie der var brugt ved samlingen var for længst forsvundet og rusten kunne få frit spil.

Jeg kunne ikke engang skrue bolten i igen og bare pille støddæmperen af i toppen for bolten var kommet lidt løs for så at kile sig uhjælpeligt fast i røret, så den måtte ud.

Jeg prøvede først med hammer og mejsel hvilket ikke havde anden effekt end at beslaget blev voldsomt deformeret. Dette blottede så røret så jeg ville prøve at svejse noget fast der så kunne forhindre røret i at rotere sammen med bolten. Det kunne dog ikke lade sig gøre da røret åbenbart er lavet i støbejern eller lignende.
Svejsningen sprang bare af når man satte moderat kraft på bolten med en gaffelnøgle.

Sidste udvej var at afmontere støddæmperen i toppen og hive akslen ud bag bilen og simpelthen skære beslaget i støddæmperen op med en minisliber.
Billede
Ikke kønt men effektivt. Jeg havde stadig de gamle støddæmpere fra min ng900s fejlsøgning. De havde kørt ca 100000 km hvilket jo var en smule bedre end de 250000 de nuværende, så begge dæmpere blev skiftet ved samme lejlighed.

Nå men bøsningerne til bagakslen var som forventet ikke i specielt god stand. Røret i midten som burde være vulkaniseret fast var gået løs i begge sider hvilket i sig selv gøre bagenden lidt løs. Selve gummiet fejlede dog ikke noget, men da det jo skal være én enhed dur det jo ikke rigtigt at den er i to dele.

Billede
Her er powerflex monteret inden monteringen af akslen. Beklaget kvaliteten af billedet fra min telefon.

Efter monteringen kørte bilen som forventet en anelse bedre. Ikke så ustabil i kraftig vind på de små veje, men stadig ikke helt perfekt. Næste opgave bliver nok at udskifte forreste bærearme og bøsninger med powerflex.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
ClausSAAB
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 813
Tilmeldt: 21. jun 2012, 00:26

12. dec 2015, 00:18

Hej Mads

Jeg siger da tak for den længe ventede opdatering :-) Jeg skal vist i gang med samme operation på min nye 3 dør. Bremser og kobling er nyt så det kan jeg springe over for nu

God weekend og venlig hilsen

Claus
Total SAAB virus 1997 9000 CSE 2,3T A50 UHADA for en SAAB :biglove
Lykkelig ejer af NG9-3 2005 Sports sedan 1,8t (Bygget af Frank Madsen)
Glad ejer af OG9-3 2001 Coupé 2,0t (Forhåbentligt snart 2,3T)
Medlem # 782 Tlf: 21 41 65 79
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

12. dec 2015, 10:20

Tak for tilbagemeldingen Claus :D Opgaven bør kunne klares på en eftermiddag med de rette værktøjer, hvis ikke du støder på problemer som jeg. Gør dig selv den tjeneste at også afmontere den bagerste lydpotte, eller i hvert fald afmontere spændebåndet så røret ved/bag mellempotten kan skubbes til side.

Jeg kan desuden tilføje at dengang jeg købte min ng900 havde jeg ikke så store forventninger til køreegenskaberne da jeg altid havde læst at den kørte rigtigt dårligt.
Dette passede da også til dels i starten, men med udskiftning af diverse sliddele kom den faktisk til at køre rigtigt godt. Så det kan sagtens lade sig gøre med relativt små midler. Der er jo ikke ret mange bøsninger i sådan en NG900 sammenlignet med OG900.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
ClausSAAB
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 813
Tilmeldt: 21. jun 2012, 00:26

12. dec 2015, 11:26

Hej Mads

Nu er jeg jo så heldig at have en ret ny "185000km" donor SAAB fra S Jeg tror sgu forramme og bagaksel igen skal en tur til S igen, Regin ved det ikke endnu :oops: Så det kan blive sandblæst og pulverlakeret inden alt det nye monteres, ham der Frank "Nanki" skal jo ikke stå alene med sin på det nærmeste fabriksnye 9-3 vel :bigsmile

Venlig hilsen og god weekend

Claus

Ps. Har lige en blinkende engine lampe jeg skal forsøge at slukke med et sæt tændrør eller anden LMM.
Total SAAB virus 1997 9000 CSE 2,3T A50 UHADA for en SAAB :biglove
Lykkelig ejer af NG9-3 2005 Sports sedan 1,8t (Bygget af Frank Madsen)
Glad ejer af OG9-3 2001 Coupé 2,0t (Forhåbentligt snart 2,3T)
Medlem # 782 Tlf: 21 41 65 79
troels
SAAB-PSYCHO
Indlæg: 2790
Tilmeldt: 13. jan 2004, 20:45

13. dec 2015, 05:12

Mads, jeg følger skam også gerne tråden og sikke et gå-på-mod du har, men det havde do jo også med v6'eren.

Mvh
Troels
Voldsgaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 41
Tilmeldt: 2. mar 2015, 13:53

13. dec 2015, 18:45

Fedt indlæg Mads, hvor køber du powerflex henne? og du skriver at du vil skifte de forreste bærarme, bare til nogle nye std eller kan der fås nogle bedre?

blive ved med det gode arbejde, så kan jeg sidde og savle på sidenlinien(har kun fået skiftet olie samt filter i denne weekend)

mvh
Jens
Nuværende bil.
Saab 9-3 2,0t fra 2002

tidligere biler
saab 9-3 2,0t fra 1999 (kmtal 530000)
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

13. dec 2015, 19:44

Hej alle og tak for tilbagemeldingerne :D

Troels: Det du tolker som gåpåmod er nok snarere min irritation over slatne og uforudsigelige køreegenskaber der koger over indtil jeg tager mig sammen og gør et eller andet. Heldigvis har dette hjulpet lidt på køreegenskaberne (eller måske er det bare placebo) Uanset hvad så har det tilfredsstillet min mani for en overgang ;)

Claus: Ja det kunne være fedt at shine hele undersiden af bilen op med ny maling osv. Min er dog primært et dagligt transportmiddel, så jeg har ikke lige tid til at lave den til et "projekt". Jeg har dog nogle mere overfladiske ting der trænger (rust på bagskærm) så det kommer jeg nok til at gøre noget ved på et tidspunkt. Men det er lidt lækkert at det hele skinner nedenunder når man piller et hjul af eller løfter bilen op, men det holder desværre ikke så længe i vores klima på en helårsbil.
Mht. motorlampen: Jeg har også lys i lampen sommetider og jeg er ved at forsøge at spore mig ind på fejlen. Jeg laver dog nok snart en anden dedikeret tråd om dette problem for at projekttråden her ikke skal blive at for uoverskuelig. Heldigvis er min EOBD kompatibel hvilket gør det noget lettere at fejlsøge. Er din ikke også det? Start evt. en ny tråd, så er jeg sikker på at der er nogen der har erfaringer eller hints.

Voldsgaard: Powerflex køber jeg bare via Ebay. Som regel fra England. Der er mange der sælger og flere af dem har gratis fragt, og der går som regel under en uge fra bestilling til pakken er leveret.
De forreste bærearme er et sæt gamle jeg har liggende der blev afmonteret min ng900 i forbindelse med fejlsøgning. De er begge monteret med powerflex. Jeg synes ikke powerflex gør den store forskel i bærearmene. I støttearmene vil jeg direkte fraråde at montere powerflex da det kan risikere at gøre mere skade end gavn, men det er en helt anden historie. Efter min erfaring med uoriginale bærearme, så går bærekuglen til lang tid før bøsningerne bliver trætte, så derfor er det minimalt hvor stor forskel powerflex gør i forhold til nye gummibøsninger.
Skal du have nye bærearme så gå udenom ScanTech (hvis de da kan købes endnu) Jeg købte et sæt og de holdt begge kun ca. 60.000 km . De var billige, men jeg er sikker på at det havde været bedre økonomi at købe et sæt til den dobbelte pris. Det skal så siges at jeg kører ca. 60 km pr. dag hvor over halvdelen er på rædsomme hullede små veje hvor man kører med to hjul i grøftekanten hver gang man møder en modkørende, så det slider noget på undervognen. Uanset dette er 60kkm klart for lidt til en bærekugle, så lad være med at spare på dette punkt.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
bolsen
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 825
Tilmeldt: 22. dec 2007, 11:39

13. dec 2015, 19:52

Powerflex kan også fås i Danmark, jeg fik dem engang derfra - det er da ikke så langt fra Odense http://www.motorsportshop.dk/
Brugeravatar
RuneTonnesen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1672
Tilmeldt: 17. dec 2010, 13:44

13. dec 2015, 20:31

jeg har fundet powerflex til billige penge her
http://badassparts.se/bussningar-polyur ... -2002.html
Rune Tønnesen medlemsnummer 709
SAAB 9-3 B204R - Projektbil
SAAB 9-5 Estate 2.2 TID - Daily driver
SAAB - Not For Everyone, Essential to a Few
Voldsgaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 41
Tilmeldt: 2. mar 2015, 13:53

15. dec 2015, 20:15

Mange tak Mads
jeg vil gå ind og kigge lidt nærmere men har lige fået en andet problem sm skal løses først.

mvh jens
Nuværende bil.
Saab 9-3 2,0t fra 2002

tidligere biler
saab 9-3 2,0t fra 1999 (kmtal 530000)
Nanki
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 819
Tilmeldt: 27. okt 2007, 21:00

15. dec 2015, 20:58

ClausSAAB skrev:Hej Mads

Nu er jeg jo så heldig at have en ret ny "185000km" donor SAAB fra S Jeg tror sgu forramme og bagaksel igen skal en tur til S igen, Regin ved det ikke endnu :oops: Så det kan blive sandblæst og pulverlakeret inden alt det nye monteres, ham der Frank "Nanki" skal jo ikke stå alene med sin på det nærmeste fabriksnye 9-3 vel :bigsmile

Venlig hilsen og god weekend

Claus

Ps. Har lige en blinkende engine lampe jeg skal forsøge at slukke med et sæt tændrør eller anden LMM.

Go aften Claus :)
- Dejligt at høre, at du kæle lidt for din 9-3 som os andre :roll:

Det ser noget voldsomt ud med disse støddæmper og bolte på denne 9-3. Det må jeg indrømme jeg aldrig har oplevet på en bagaksel på en SAAB MY98-03.
Hvis bolte drejer rundt sammen med gummiet, så må du i gang med det kedelige arbejde - - en metal sav og skære bolten over. Eller hvis man er så priviligeret at have en kanin diller som jeg kalder de små hurtige save. :lol:
Ellers hedder menuen skære støddæmperen i stykker omkring bøsningen, skære gummiet væk, skære metal ringen over og til sidst trække bolten ud :)

Har selv så sent som i sidste uge været på hesten på min 9-3SS hvor venstre link-arm i bag sad to tal fast. Det tog godt og vel 30 minutter at gå det skåret fra hinanden. De sidste krampe trækninger blev taget med et par klinger beregnet til plastik kofanger. Efter 6 metal klinger fra wurth og 2 plastik klinger måtte bolten lide sin overmand :wink:

:idea: :idea: Det kommer et par små projektet tråde de løbene par uger om en 9-3 MY 99 og MY05 :lol: Enjoy it :lol:
Med Venlig Hilsen
Frank Madsen

Nuværende SAAB:
SAAB 9-3ss Serie No. 007678
SAAB 9-3 SE 2002 B205L No. 041520
Tidligere biler:
SAAB 9-5 AERO 2.3TS MY02 (solgt)
SAAB 900s NG 1993 2.0i B206i (solgt)
SAAB 900 NG 1995 2.0i B206i (Solgt)
Brugeravatar
Mortenvig
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1766
Tilmeldt: 10. aug 2016, 17:53

4. dec 2016, 16:40

Mads kan du ikke lige uddybe det lidt mere
Citat Mads:
I støttearmene vil jeg direkte fraråde at montere powerflex da det kan risikere at gøre mere skade end gavn, men det er en helt anden historie.

MVh

Morten
9-3 2,0 t 2003 170 hk nu med 200 hk AERO klon motor.
Projekt tråd.
http://www.saabklubdanmark.dk/viewtopic.php?f=4&t=32002
Tidligere Biler
Volvo 245 turbo 250+ hk
Volvo 264 turbo 250+ hk
Volvo 242 dl 90 hk
BMW 2002 150+ hk
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. dec 2016, 17:35

Hej Morten

Den originale bøsning er et slags kugleled som hele bærearmen drejer over. Den skal ikke optage vertikale påvirkninger men kun horisontale, og disse er meget begrænsede. Derfor vil du ikke få nogen forbedringer i køreegenskaber ved at montere polyurethan. Til gengæld gør du leddet væsentligt mere stift end det originalt er designet til.

Problemet med dette er at NG900/og9-3s undervogn er noget blødt sjask. Når bærearmen skal bevæge sig op og ned vil den hæmmes af det meget stivere powerflex hvorfor hele forbroen og bunden af bilen i stedet vil give sig.

Husk på at den bolt der går gennem støttearmen også er en af de 3 bolte i hver side der holder forbroen fast på bunden af bilen. Bolten er monteret i en svejsemøtrik under hvor du har fødderne, og denne møtrik kan risikere at knække løs ved for hård belastning.

Så selvom du på papiret laver en forstærkning vil du i praksis bare flytte svagheden til et andet punkt på den allerede elendige GM undervogn.

Dette er dels baseret på egne erfaringer samt hvad jeg har læst online. Jeg har ikke selv haft problemer med det men jeg har alligevel valgt at pille mine powerflex bøsninger ud af støttearmene og montere originale "gummiled" i stedet.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Mortenvig
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1766
Tilmeldt: 10. aug 2016, 17:53

5. dec 2016, 08:05

Takker for det velfunderede svar.
Det giver stof til eftertanke, specielt når man ramler over 12 fartbump til dagligt.

MVH
Morten
9-3 2,0 t 2003 170 hk nu med 200 hk AERO klon motor.
Projekt tråd.
http://www.saabklubdanmark.dk/viewtopic.php?f=4&t=32002
Tidligere Biler
Volvo 245 turbo 250+ hk
Volvo 264 turbo 250+ hk
Volvo 242 dl 90 hk
BMW 2002 150+ hk

Tilbage til "Projekt Forum"