Ok, tid til at starte på den renovering af min elskede saab, men først lidt historie...
Købte bilen ved Saab forhandler i Kolding for 20.000,- i 2001. Efter en prøvetur, et kig under bunden var den købt. Grunden til det blev en Saab var egentlig mest fordi jeg var på udkig efter Hk's, hvad bedre end at finde en bil med turbo. Da jeg havde fået den hjem, kørt et halvt års tid, begynde problemerne at melde sig. Ikke noget voldsomt, men nok til jeg begyndte at undersøge hvad der egentlig fandtes af forskellige modeller. Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg følte mig lidt snydt da jeg fandt ud af der var nogen med en 16v motor og med intercooler... Første rigtige problem var den ene kalibre på det ene forhjul blev utæt, pressede simpelthen vædsken ud ved siden af stemplet. Et repsæt kunne ikke løse dette problem, så det kostede lige en ombytnings kalibre (også første gang jeg så den lidt tåbelige håndbremse ting på forhjulet).
I min søgen efter at få mere spræl i bilen, stødte jeg på "APC", efter at have læst om de muligheder der lå i at ændre den skulle der ske noget, så boksen blev fundet, med besvær for alle de modeller jeg havde set, sad den i motor rummet, min sidder under bagsædet. Der blev skruet, justeret og der skete da noget mere når man jokkede på speederen, men det havde naturligvis efterfølger. Regningen blev 3500,- og en weekend i garage hvor jeg skiftede gearkasse, hvor jeg også fandt andre små ting som en nav hvor styrekugle hullet var revnet, en nedre bærearm der var flækket i 2 dele og lidt andet som jeg fik for en slik ved den lokale "hugger".....
Siden da har den været igennem syn en enkelt gang, var leveret nysynet, hvor det eneste jeg har lavet er noget bremser, hvilket ikke er svært når man får næsten nye kalibre og smører dem med 100kg kobberfedt.... Ellers har den kørt upåklageligt.
Så her for en lille måned siden begyndte det ene hjulleje foran at brumme, hvilket egentlig bare bliver værre og værre, til sidst kunne jeg ikke køre over 100 på motorvejen og høre hvad den der sad ved siden af sagde.... Så jeg fik lige købt 2 nye, da jeg regnede med at skifte begge sider. Jeg blev klogere. Da jeg sad og kiggede på lejer, fandt jeg ud af der var 2 forskellige, et leje til dem fra før 81 og efter, da min er en 84, tog jeg dem til efter 81. Jeg pillede så navet af bilen, ved at fjerne kalibre og hænge den op i fjederen, så jeg ikke skulle til at lufte bremsen. Pillede bærekuglerne ud af den øvre og nedre bærearm (lod kuglerne sidde i navet, da den konus kan sidde godt, og jeg ikke ville til at skifte bærekugler). Med lidt snilde og en aftrækker fik jeg også styrekuglen afmonteret, så den ikke blev kvadret og endte så op med mit nav i hånden. Der sad det defekte leje jo så, godt slidt og inde bad en låsering der sad meget godt fast. Så godt vi stod 2 mand i 30 min med diverse skruetrækkere, låseringstange mm for at få den ud, men ud kom den. Min ide var så at slå den del hvor hjulet er spændt fast på ud, for derefter at slå lejet modsat, så det kom den vej ud hvor kardanen sidder. Da jeg havde mit nye leje, fandt jeg med det i hånden et jernrør der passede igennen midten så jeg kunne slå navet ud. Men nu er det lige sådan at der er en større runding på den invendige side af det leje, og da der stadig var plastik omkring det nye leje, var jeg lidt for hurtig til at finde det rør, og det satte sig fast i det leje som jeg ville slå ud, hvorefter jeg tænker, det er bare løgn... jeg har købt det forkerte leje... det er lørdag... jeg er på skideren..... Efter en times tid rundt i det lokale for at se om jeg kunne finde et leje, kom jeg i tanke om at Daniel havde snakket om at han havde et liggende, ringede til ham, hvor vi så konstaterede at det havde den samme invendige diameter... Pis.. ville så bare sætte det hele sammen, få fat i et nyt leje i ugens løb, og så gå til den igen weekenden efter. Da jeg så stod der med det hele i hånden, var jeg dog klog nok til lige at måle en gang mere, og fandt så ud af det VAR det rigtige leje.... Doh'... Igang med flere forskellige rør, en stor hammer og efter en times hammeren og slåen, disko det nye leje var på plads. 1 time eller 2 mere så sad hjulet på, konen i bilen og stampe på bremsen mens den 32mm på kardannen fik et træk så man var ved at lægge en hilsen i bukserne (300 Nm). Succes, det kører bare.
Et lille tip til dem der skal til at lave noget lignende, hvis ikke du har et udvalg af forskellige jernrør i 40 til 75mm, et plant bord der kan tåle noget klø, eller en presse, så find et andet nav fra en nyere bil der står ved en "hugger". Det kræver 2 mand at koordinere den operation med rør og hammer. Pressen gør det simpelt.
Mit næste projekt løber af staben i julen, hvor der skal en anden top på, alle bøsninger i undervognen skal skiftes, alle tændings dele, filtere mm skal skiftes. Med den anden top, håber jeg at den holder op med at spise olie, da jeg er næste 100% sikker på den spiser det nu pga. ventilstyrene er slidt, men det vil vise sig....
Håber jeg husker at få gang i kameraet når jeg laver det i julen...
1/1 2005
Nå så kom julen 2004, nu skulle den top skiftes. Den største grund er som nævt at de ventil styr er så slidt at den spiste meget olie, anden grund var at tændrøret på cylindre 4 sad noget tvivlsomt, nogen havde voldet gevindet da jeg fik den så der var ihvert fald ikke 100% kompression på det "ben".
Havde fundet en top for et stykke tid siden der bare var i kanon stand. Ikke nogen paknings rester eller noget. Fik mine dele bestilt hjem som skulle bruges, slibesæt, nye strækbolte og lidt nye tændings dele. Termokontakt til køleren mm. Sådan lidt godt for det hele. Min tidsplan blev lidt presset, da jeg skulle arbejde den 27., så den skulle jo gerne køre inden da. Gik i gang med at pille den fra hinanden den 24 efter morgenmaden, og det gik jo strygende. Ikke nogen kedelige bolte eller møtrikker der var rådnet fast så de ikke kunne pilles ud, så omkring kl 16 stod jeg med en top i hånden, en turbo på bordet og en insprøjtning liggende på motorblokken på nogle træklodser. På det tidspunkt kunne jeg sagtens se en ende på det hele, da jeg havde en anden top klar, som "bare" skulle monteres, og det kunne jeg jo gøre den 25. Så med en rimelig god fornemmelse af dette var godt, tog jeg afsted til juleaften.
Den 25 kiggede jeg så nærmere på det hele, fik min udstødnings manifold pillet af den gamle top og sat over på den nye, og gæt engang, den er selvfølgelig revnet i bunden mellem 2 og 3 cylinder, ikke mere end en lille sprække på 2 cm, men den er der. Stod så lige og kiggede på møllen, og den så da fornuftig ud, indtil jeg tog fat i akslen. Den gav sig! Sådan op og ned?? Efter noget konsultation i telefonen fandt jeg ud af at det skulle være sådan, bare den ikke brugte olie og ikke skrabte imod siderne i huset. Med den viden gik jeg så igang med at samle det hele. Klokken sent om natten sad det hele samme, og nu skulle det så vise sig om jeg havde lavet noget der virkede, satte mig i bilen, drejede nøglen og viola, død... Ikke så meget som et lille prut eller noget, overhoved igen tænding eller noget. Bah, det var sent så jeg ville kigge videre den 26..
Nu var det jo så sådan at jeg skulle lige have en lille julefrokost den 26, som jeg ikke havde med i min plan, men jeg gik dog ud inden og fik kigget på skidtet. Da så jeg det så, min fejl, den store fejl som jeg virkelig troede var enden på min gode bil, der er 2 mærker på svinghjulet?!?.. Hvilken fuld svensker er kommet på det?? Det betød selvfølgelig at jeg havde monteret toppen 180 grader forkert! Aaarrghh tænkte jeg bare, nu har jeg smadret min motor for det betyder jo ventilerne er åbne når stemplerne står i top! Efter lidt ringen til Daniel, fandt jeg dog ud af at det ikke lige er det man skal bekømre sig om med en 8v turbo, da der er plads nok. Det kan jeg så bekræfte der er. Nå jeg pillede hjulet af knasten, drejede den en halt omgang, koden på igen, og så ville den starte, kørte noget uhjævt, men hvad gæsterne kom, jeg skulle spise, og nu viste jeg den ihvetfald ville starte, så var det vel et justerings spørgsmål om at få den til at gå jævnt. Omkring kl 20 var jeg så færdig med den frokost og skulle så have bilen til at køre, skulle jo på arbejde dagen efter, og der var også lige en times kørsel hjem, plus jeg skulle jo gerne lige have motoren kørt varm så jeg kunne efterspænde de strækbolte. Nå men den startede jo, og det lød lidt som den kørte på 3 cylindre, den tog gas, godt nok ujævnt, men den kom dog, og den kunne da næsten også gå i tomgang. Da jeg i samme ombæring lige havde skiftet fordeler dæksel, nye tændkabler, rotor, tændspole, kunne det jo godt lige være det ikke var sat rigtigt sammen. Jeg efterprøvede alt, skiftede til gamle dele, alt og lige meget hjalp det. Tændings rækkefælgen stod der jo også og det så rigtigt ud det hele, stadig som den kørte på 3 cylindre. Da min svoger så kommer ud for at se hvad jeg laver hører han bilen igang og spørger så, hvad kører den kun på 2 ben eller?? Min første tanke var 2 cylindre, nah det er der ikke noget bil der kan, så vi kiggede lidt på tændrør med gnist og sådan og det så godt ud. Så står jeg så ved et tilfælde og kigger på rotoren da han drejer med starteren, og hvad var nu det?? Rotoren kørte jo den anden vej af hvad jeg sådan lige havde fået i hovedet den skulle! På med dækslet, på med kablerne i den rigtige rækkefølge og tada!! Nu ville den køre på det hele. Efterspændte det hele og alt som man skal med montering af topstykke, og pilede så hjem skulle jo på arbejde....
Konklusion:
Saab 900 8T kan starte på 2 Cylindre! Der er plads til man kan montere toppen 180 grader forkert. Lad være med at reparere på en bil man finder bare andet der er istykkker, så nu skal jeg skifte den mellemste stykke på min udstødning da den selvfølgelig er revnet lige før den bagerste pot =/.
Efter en lille uges tid med den nye top har jeg så lagt mærke til den ikke ryger så meget mere som den gjorde før. Dvs den ryger ikke.. næsten da.. for der er stadig lidt, hvilket jeg så tror kan være smøringen i møllen =/. Nu får vi se om der kommer en anden på engang, kunne jo være jeg kunne finde en vandkølet da der egentlig er blændpropper i termostat huset til at montere en vandkøling...
Sort Saab 900 8T årgang 84 4d, (Nyt 1/1 2005)
Redaktør: Bestyrelsen
- 9-5Aero
- SAAB-MANIAC
- Kontakt:
Indlæg
Hej Anders.
Tak for en underholdende historie.
M.v.h.
Tak for en underholdende historie.
M.v.h.
Saab 9-5 Aero Estate sælges:
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat ... 349117.htm
Nyt forum for alle Saab-nørder og andet godtfolk:
Alternativt og uafhængigt dansk Saab forum
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat ... 349117.htm
Nyt forum for alle Saab-nørder og andet godtfolk:
Alternativt og uafhængigt dansk Saab forum
- Saab-daniel
- CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
- Kontakt:
Indlæg
Så løste alt sig jo til sidst Anders, det var godt! En god historie også, jeg vælger at springe over en gearkasse-renovation, forhåbentligt
Daniel.
Daniel.
2006 Pontiac GTO 6.0 V8 400hp Daily Driver
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
- Casper_Ankersen
- SAAB-MANIAC
- Kontakt:
Indlæg
et eller andet sted henne så savner jeg nu at håndbremsen sidder på forhjulene. jeg vedgodt at det er som at diskuterer religion men på min gamle 900i der virkede systemet bare kanon godt efter at det var blevet renoveret kørte det helt og aldeles upåklageligt i 6 år uden yderligere service og gør det for mentligt stadig
og virkede det gjorde det. når man holdt i bremse prøve standen og trak i håndbremsen så blev bilen smidt op af hullet nøjagtigt som med fodbremsen det har jeg alligevel aldrig set på en bil med bremsen på baghjulene og da slet ikke de latterlige opel håndbremser der er på en ng900
og virkede det gjorde det. når man holdt i bremse prøve standen og trak i håndbremsen så blev bilen smidt op af hullet nøjagtigt som med fodbremsen det har jeg alligevel aldrig set på en bil med bremsen på baghjulene og da slet ikke de latterlige opel håndbremser der er på en ng900
Mvh Casper medlem no. 501
If it aint broken You havent tweaked it enough...
M90 900 Trionic 5.5 Limited Edition FAST on the straight. Corners like an Elk...
M87 900 T16 2 dørs lilly model
If it aint broken You havent tweaked it enough...
M90 900 Trionic 5.5 Limited Edition FAST on the straight. Corners like an Elk...
M87 900 T16 2 dørs lilly model
- PeterZ
- SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg
Hvis du tager et dybfrossen leje fra fryseren og varmer navet lidt kan du lægge lejet på plads uden nogen form for problemer.
Har selv gjort det et par gange.
/Peter
Har selv gjort det et par gange.
/Peter
/Peter
2009 9-5 Griffin, Estate, Aut., Hirsch
2015 Suzuki Swift
Sidste 25+ år, tæt på 100% selvmekanikker.
Tidligere:
MB E320, 2xBMW540i og BMW530XI
SAAB: 3x99, 3xOG900, 2x9000, OG9-3 og OG9-5
2009 9-5 Griffin, Estate, Aut., Hirsch
2015 Suzuki Swift
Sidste 25+ år, tæt på 100% selvmekanikker.
Tidligere:
MB E320, 2xBMW540i og BMW530XI
SAAB: 3x99, 3xOG900, 2x9000, OG9-3 og OG9-5
- Saab-daniel
- CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
- Kontakt:
Indlæg
Kanon tip, tak for det, jeg skal selv have skiftet leje inden længe!
2006 Pontiac GTO 6.0 V8 400hp Daily Driver
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
- Kaas
- Bestyrelsen
- Kontakt:
Indlæg
Hej Anders.
Jeg plejer at bruge en top til at presse det gamle leje ud, og så bruge de gamle ringe fra de gamle lejer til at presse de nye lejer i igen.
Det er da ellers noget af en historie fra TK manden
Har du fået lavet styrtøjs udmåling efter du har haft det adskilt. Det vil jeg nok anbefale at få gjort!
Jeg plejer at bruge en top til at presse det gamle leje ud, og så bruge de gamle ringe fra de gamle lejer til at presse de nye lejer i igen.
Det er da ellers noget af en historie fra TK manden
Har du fået lavet styrtøjs udmåling efter du har haft det adskilt. Det vil jeg nok anbefale at få gjort!
MVH Lars Kristensen
- Saab-daniel
- CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
- Kontakt:
Indlæg
Hmm, ja jeg må jo nok samme vej... Lars er bare heldig med at bo overfor FDM, der åbenbart ikke har andet at lave, end at køre hans vogn på rullefeldt og lave udmålinger
Danie.
Danie.
2006 Pontiac GTO 6.0 V8 400hp Daily Driver
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
Monte Carlo c900 T16
Megasquirt c900 T8
http://www.fischer-saab.com/
- Casper_Ankersen
- SAAB-MANIAC
- Kontakt:
Indlæg
HÆ HÆ det er da altid noget for fdm at Lars har en bil de kan lege med for eller ville de da kede sig det meste af tiden
Mvh Casper medlem no. 501
If it aint broken You havent tweaked it enough...
M90 900 Trionic 5.5 Limited Edition FAST on the straight. Corners like an Elk...
M87 900 T16 2 dørs lilly model
If it aint broken You havent tweaked it enough...
M90 900 Trionic 5.5 Limited Edition FAST on the straight. Corners like an Elk...
M87 900 T16 2 dørs lilly model