Invitation til Trackdays på Sturup Raceway
Du inviteres hermed til deltagelse i banearrangementer med Track Club Denmark som arrangør. Vi har booket Sturup Raceway i henholdsvis slutningen af august måned og slutningen af september måned.
Af sikkerhedsmæssige årsager, og for at alle skal få så meget køretid som muligt har vi indført deltagerbegrænsning, hvorfor tilmelding må ske efter først til mølle princippet. Dog senest 1 uge før selve arrangementerne afholdes.
After Work Trackday på Sturup Raceway, mandag den 28. august.
After Work Trackday på Sturup Raceway, tirsdag den 26. september.
Pris per arrangement er 425,- per deltagende bil. Tilmelding kan ske via e-mail på følgende adresse track-club.dk@hotmail.com. Når du er blevet tilmeldt vil du modtage vores reglement, møde tidspunkt og sted samt bankoplysninger til overførsel af beløbet.
Som et alternativ kan du melde dig ind i Track Club Denmark. Kontingentet for 2006 er blevet fastsat til 650,- og giver fri adgang til deltagelse i begge ovenstående arrangementer.
Hvis du har en kammerat som kunne have interesse i at deltage, skal du være meget velkommen til at videresende denne mail.
Hvem er Track Club Denmark?
Formålet med Track Club Denmark er primært at gennemføre banearrangementer på tværs af - og uafhængigt af de enkelte bilmærker og bilklubber. Vi er åbne for nybegyndere såvel som erfarne kørere samt nye som gamle biler.
Sekundært tilbyder Track Club Denmark klubaftener med dæk, olie, ideallinier og undervognsopsætning som temaer samt på sigt ture til udlandet.
Track Club Denmark sætter sikkerheden i højsædet. Vi arbejder med en banekomite bestående af 2-3 erfarne personer som udelukkende er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af banearrangementerne samt en lille klub bestyrelse som kun fokuserer på klubbens drift og det administrative.
Roller og ansvarsområder er således klart definerede og banekomiteen planlægger detaljeret, hvordan de enkelte banearrangementer skal afvikles - herunder at der finder en fornuftig gennemgang af bane, anvendte flag, sikkerhed, kontrol af deltagende biler m.m. sted ved start af arrangementerne.
Vi vil kun beskæftige os med indregistrerede personbiler og vil jf.
tidligere omtalte sikkerhed kun tillade overhaling på begrænsede steder på banen. Track Club Denmarks arrangementer skal derfor nærmere opfattes som køre kurser, hvor deltagerne under kyndig vejledning fra instruktør får mulighed for, at få deres bil lært ordentlig at kende - dette i modsætning til uorganiseret klub ræs.
Afslutningsvist skal vi gøre opmærksom på, at vi arbejder på at få etableret en hjemmeside på følgende adresse www.track-club.dk, her vil du i løbet af kort tid kunne finde yderligere information.
Tilmelding via. www.track-club.dk
Track day - Prøv din SAAB på en racer bane!
Redaktør: Bestyrelsen
- RuneSM
- SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg
Eeej! Hvis ikke det var så langt væk 
Før: Saab 90 8v m/ Turbo // VW Polo '89 1,3 m/ Turbo // Saab 900 2,0 16v m/ Turbo & Megasquirt // Audi 80 // Avensis '01 Sedan
Nu: '01 Avensis Stationcar
Legetøj: BMW E36 316i med turbo. Snart 2,5i Turbo til drift og drag
Nu: '01 Avensis Stationcar
Legetøj: BMW E36 316i med turbo. Snart 2,5i Turbo til drift og drag
