Banner cycler

Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

Forum for alt der drejer sig om de sidste nye modeller fra fabrikken. Saab NG900, 9-3, 9-5 og 9-3SS

Redaktør: Bestyrelsen

andthe
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 28
Tilmeldt: 30. sep 2023, 05:44

Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 06:14

Hej SKD.

Har læst med længe, og kigget med i smug. Grundet ændret kørselsbehov(nu 8.000 , frem for 36.000 årligt), giver det endelig mening at anskaffe mig en Saab 93 og udleve en drengedrøm. Jeg er ikke ekspert eller mekaniker, så beklager hvis jeg roder rundt i termerne.

Jeg var i går nede ved en jysk forhandler, for at prøve en Saab 9-3 2.0t fra 2010. Det var min første tur i en Saab, og normalt siger man "dont meet your heroes" - men det har var præcist som jeg forstillede mig - er dybt forelsket i bilen....

Men jeg tænker jeg gerne vil forbi jer kloge hoveder først...

Historikken på bilen ser rigtig lovende ud. Der er tale om en Saab 93 2.0T med 175 HK, fra 2010 - så må være det vi kalder en NG.

- 28-09-2010 - indreg som demovogn
- 30-12-2012 til 24-08-2023 har den haft samme ejer
- Afmeldt 24-08-23
- Kørt 213.xxx KM.
- Fuld servicebog, hvor 90% af dem er lavet ved autoriseret Saab værksted (alle overholdt inden for KM interval)
- Undervognsbehandlet med PAVA i 2013 og 2019
- Umiddelbart virker alle elektriske komponenter (glemte at kontrollere telefonopkobling og recirkulation)
- En meget lille skræmme på for kofanger, som er rettet med lakstift - ses ikke med mindre man kigger rigtig godt efter.
- MEGET velholdt kabine.... Ser ud til, at der kun har siddet folk på forsæderne, bagsæderne er helt uberørte.

Havde mekanikerven med som lavede køre test på den i én times tid, han havde ingen bemærkninger og mener det er en fint køb. (Han er VAG mand, så han forstår jo ikke helt konceptet). Den lød rigtig godt i motorgang, trak rigtig fint og klappede ikke i kæden.

Umiddelbart var der ikke rust i skærmkasser eller andet. Jeg fik dog ikke set den på lift, grundet tidsnød. (Der på lidt af skruerne som holder plastik i skærmene på plads)

Nu har jeg læst lidt om NG93 og umiddelbart er der ikke oliesump problem som på OG - og de mest gængse problemer, burde have været udbedret når det er lavet autoriseret (tænker på recalls (benzinpumpe), toppakning og køleslange og tænd spole/korrekt tændrør)

Forhandleren mener naturligvis ikke at den fejler noget, og han ville desuden ikke sælge den under købeloven hvis den var mekanisk ustabil. Han har solgt en del Saab'er igennem tiden, og mente absolut ikke der var noget jeg skulle bekymret mig om (siger de jo altid).

Da det er ved en forhandler, så leverer de bilen ny serviceret og nysynet, og så er der 6 mdrs. garanti (købelov).

I og med at den bliver nysynet, så bør dette også være et ekstra sikkerhedsnet på "standen" af bilen? Så eksempelvis hvis bagbroen var rustet og hullet i stykker må de jo ikke syne den det.

Forhandleren har "holdt den til mig" søndag kl 11, hvor vi skal lave papirerne.

Jeg er med på, at der aldrig er noget som er sikkert... men kan simpelthen ikke slippe bilen, og specielt ikke efter prøvekørsel.

Bør i Østjylland så kan få den serviceret ved de kendte i Randers/Hadsund området...

Er der nogle ting jeg skal være obs på, eller få undersøgt nærmere? Jeg kan nok godt bede om billeder af undervognen.

Hilsen en meget forelsket, men også lidt nervøs førstegangskøber :-)


Brugeravatar
tknage
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1642
Tilmeldt: 15. jun 2010, 07:15

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 11:26

Det lader ikke til du er bekymret for benzinforbruget og har check på bilens kendte svagheder.

Hvis bilen er undervognsbehandlet er det en fordel. Saab begynde på et tidspunkt at spare lidt på rustbeskyttelsen fra fabrikken. Kig i bagaerummet om inderskærmene hænger sammen med resten af bilen. Og kig under bilen om bagbro/forbro ser hædderlige ud.

Det lyder som om bilen generelt er velholdt. Det kan være et godt tegn på at den er velholdt neden under også.

Jeg har selv en fra 06 med over 400.000 km. Den har lige fået forlænget livet. Genbrug frem for at købe nyt. Skærme, bagbro og en rustplet i det ene støddæmertårn var det rust der var. (De nyere (07>) kan som sagt ruste i inderskærmen bag også.) Mekanisk er den sund, så kun almindelig service var nødvendig her. Vi kører blandede ture her og jeg bestræber mig på at få skiftet olie hver 10.000 km og aut.gearolie hver 40.000. Det jeg prøver at siger er, at en Saab der er passet på holder længe. :-)
Mvh. Thomas
9-3 TS Aero Cabriolet 2005, "hverdagsbilen"
9-3 2006SC Hirsch aut,
99 Turbo, akaciegrøn 2-dørs 1980
Brugeravatar
Esbenw
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 402
Tilmeldt: 14. okt 2009, 16:58

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 12:26

Hvad kan muligt gå galt..... sikkert alt. Det er vidst lidt samme spørgsmål om man skal tage fast forrentet eller variabel lån. Jeg tror bare man skal gøre op med sig selv om man tror at man kan sove om natten med sin beslutning. Men altså generelt så vil jeg også sige at den er ret holdbar. Ind til videre er det kun mindre mekanisk fejl jeg har haft. En bagbremse kaliber, en aircondition kondensor pga stenslag, et rude hejs, nyt sidespejl, tændings lås (det er en klassiker på denne model), Jeg har haft min i 7 år nu så det er vidst okay, med den alder. Ingen store og dyre ting
Nu
Saab 9-3 SC aero 2009
Tidligere
saab 9-3 Jubi 2.0t 2002
andthe
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 28
Tilmeldt: 30. sep 2023, 05:44

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 13:24

@tknage:
Tak for input - det giver super god mening. Vi kiggede den kosmetisk ude fra, og i baggagerum også - den bæger slet ikke præg af noget der minder om rust - selvfølgelig er der nok nogle pletter som gemmer sig, hvis man kigger rigtig godt efter. Jeg ser om jeg ikke kan få dem til at sende et billede på lift. Mht benzinforbrug så er 8.000 vores maksimale kørsel, og det er mes by og landevej. :)

@Esbenw - Tusind tak for dit svar. Enig, det handler jo netop om man kan sove om natten. Og det er et sats. Har haft en el bil, hvor jeg var ligeså bekymret for købet, da det også var "ukendt" farvand for mig... Og det er en 13 år gammel bil, så der kan jo komme noget... Har dog budgetteret med det. På den anden side, kunne en helt ny bil også fejle en masse. Så ja, nok et spørgsmål om tålmodighed. :)
Brugeravatar
hf-eco-power
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4504
Tilmeldt: 8. aug 2005, 23:31

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 16:09

Hej!

Hvis mit svar når at komme dig til kendskab inden deadline, har jeg flg. kommentarer:

- Ja, det kan være "farligt" at mødes med sine helte. En SAAB købes ofte med hjertet (samt en god portion svensk snusfornuft), så derfor forstår jeg din oplevelse af at være "in love". Ikke mindst på baggrund af flg.:

1) Bilen lyder til at være et godt og sundt eksemplar samt af en årgang, der ikke kører ret mange af på vejene (blandt de få, man i forvejen ser derude).

2) Lyder til at være et velpasset eksemplar med et naturligt kilometer-tal.

3) Fin ejerhistorik.

4) Stort plus med 2x tidl. PAVA-behandling. Særligt fordi årgangene fra ca. M08 lider af ringe sealinger ved skærmene og deraf fæle rustangreb indefra. I grove tilfælde kan de være ædt så meget op, at det mest af alt minder om WASA knäkkbröd! Ellers har de som sådan ikke de store rustproblemer. Men altid godt at tjekke understellet, for- og bagbro, konsoller, stræberarme, og hvad der ellers findes. Galvanisk tæring kan godt forekomme på de lakerede karosseriflader. Ses som små "roser".

5) Leveret nysynet giver jo altid og alt andet lige en form for tryghed, MEN! Det er ingen garanti for, at den bare er fjong og fejlfri. Derimod bør der være en vis sikkerhed for, at en af modellens achilleshæle ikke er et problem: Knækkede fjedre.

6) Er det en BioPower maskine? Foreligger der evt. noget dokumentation på, at de vitale dele i maskineriet er OK? Jeg spørger, fordi det ikke vil være særligt sjovt at stå med en større regning efter det halve års garanti er udløbet, og jeg tænker primært på kædetransmissionen og ventilsæder i topstykket! Sidstnævnte var et issue på en B207 BioPower, men om det kun omfattede modelåret 2008, kan jeg ikke helt huske. Så hvis det hele ellers lyder godt og rigtigt, når man tester den grundigt, skulle det således gerne i sig selv være en vis sikkerhed for, at der ikke er noget at komme efter.

7) Købes bilen under normale markedsvilkår? Dvs. til en ganske normal (eller lidt over) listepris med alt, hvad det nu indebærer? Eller er der knyttet nogle særlige for køberen gunstige vilkår ind i en evt. aftale? Det tyder på det første. Hvis så, er det kun helt rimeligt at have store forventninger om at modtage et godt og problemfrit produkt med basis for mange gode år i dens selskab fremover.

8. Citat:
(Der på lidt af skruerne som holder plastik i skærmene på plads)

Er det i grunden en 9-3X, vi har med at gøre her, eller har jeg misfortået det i parantesen? Mener du inderskærmen, eller er det vitterligt de for 9-3X´en så unikke skærmforøgere, der er tale om her? Er det en sådan model, skal du være meget varsom med dens 4-hjulstræk!!! Det kan ruinere de fleste, når det fejler (Haldex, kardan og ikke mindst de svinedyre niveauregulerings-støddæmpere bagtil). Blot så du er "advaret" :!:

9) Slutteligt lyder det til for mig, at selvom du ikke vil kalde dig selv for "fagkyndig" etc., så har du tydeligvis en vis indsigt i, hvad der er væsentligt at tage med i din vurdering og beslutningsgrundlaget inden i morgen kl. 11. Det med selve følelserne er straks værre, hvorfor jeg lige citerer dig selv:

"Jeg er med på, at der aldrig er noget som er sikkert... men kan simpelthen ikke slippe bilen, og specielt ikke efter prøvekørsel."


Der er næppe tid til mere uddybende og længerevarende dialoger, inden beslutningen skal ta´s, men for mig - og med samlet set +17 ½ års erfaring med modellen - vil jeg afslutte med at sige

GO FOR IT!! 8)

Ser frem til at se billeder af vidunderet! Iøvrigt kan det meget vel tænkes, at der her er tale om en "Aero", da de allerede fra og med MY09 kunne få i en "neddroslet" udgave med 175 HP og 200 på bioethanol E85. Er det en sådan?

Mvh. Henrik
andthe
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 28
Tilmeldt: 30. sep 2023, 05:44

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

30. sep 2023, 17:52

Hej Henrik.

Tusind tak for svar! Tænker faktisk at køre derned i morgen, lige se den efter en sidste gang og så købe den.

Det er en helt almindelig 93 2.0t linear med 175. Den trækker på fordæk. Intet biopower.

Bilen sælges under almindelige vilkår. Og ja, derfor må produktet forventes væres i en god stand. De må jo ikke syne en bil som er gennemtæret af rust, da den skal sælges.

Vi fik ikke gået servicebogen detaljeret igennem, men fik vist alle stempler med krydser og det hele.

Min mekaniker ven, mener jeg skal gasse helt ned, og stole på produktet og den samlede pakke… jeg lidt bekymret af natur. Måske jeg bare skal springe ud i det, Indien den bliver solgt for næsen af mig.
andthe
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 28
Tilmeldt: 30. sep 2023, 05:44

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

1. okt 2023, 14:42

Hej med jer alle

Så kom jeg hjem fra forhandleren.....med en underskrevet købsaftale :D

Gik jeres input igennem, kiggede hele servicebogen og var mere grundig i karosseri gennemgang. Kravlede under den, og kiggede ind + billeder fra telefon. Umiddelbart intet at sætte finger på, der er intet i undervognen som bonner ud. Meget meget lidt påbegyndende i den ene skærm, men det kan reddes med lidt magi-stift fra Pava.

Fruen var endda med, hun forstår ikke helt projektet, men indrømmede at man sad rigtig godt og at den kørte fantastisk.

Så fredag kl 14:00, måske før, får jeg overleveret nøglerne.... Glæder mig helt vildt!

Og så har den ovenikøbet det store Bose anlæg - det spiller fantastisk...

Tak for jeres input og svar - poster billeder, så snart jeg har fået den hjem og lige sat mit eget præg på den.

Hav en god søndag.
Brugeravatar
kesr
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 790
Tilmeldt: 7. sep 2004, 14:53

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

3. okt 2023, 21:51

Tillykke med den - og velkommen til!
Saab CV
2014 - Saab 9-3 2.0t '08
2007-14 Saab 9-3 2.0t SE '01
2004-07 Saab 900 S 2.0 '96
snygg, snabb, snål
Far, mor, storesøster, lillesøster og Saab'en
- familie på 5
andthe
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 28
Tilmeldt: 30. sep 2023, 05:44

Re: Bekymringer fra en kommende Saab 9-3 2010 2.0T ejer

4. okt 2023, 13:22

Tusind tak.

Påtænker at lave en projekttråd med den - eventuelt nogle små videoer. :-)

Tilbage til "Modern Forum"