Jeg har indtryk af, at der er nogle her, som ved noget om IT og sikkerhed, derfor vil jeg lige drøfte følgende emne:
For nogle år siden blev vi alle udstyret med en altmodish papirlap med nogle numre på, med det formål at skabe en aldeles sikker adgang til det digitale offentlige m.m.
For at kunne bruge det skulle man have en ret ny computer (mac for mit vedkommende) af hensyn til nogle java appletter. Jeg var nødt til at købe en ny computer alene på grund af den java-stump. At de så efter nogle år fandt ud af, at man alligevel godt kan bruge NEMid på en ældre mac er en anden sag.
Man skulle flagre rundt med lappen, og flage af, at NEMid fik ubegrænset adgang til ens computer, ellers kunne man simpelthen ikke være borger i Danmark.
Nuvel.
Nu har jeg en smartphone, hvor jeg trådløst med en selvvalgt kode kan gå på E-boks hvor som helst gennem den tynde luft. Nu antager jeg, at ingen leger med min datasikkerhed, og antager derfor, at det er så aldeles sikkert som noget kan være.
Nu kommer spørgsmålet: (
Hvis teknologien er der til at man sikkert kan gå på E-boks fra sin mobil, skulle man så ikke lige så sikkert kunne det fra sin computer? Så kan vi for alvor rykke ind i den digitale tidsalder uden små gnidrede ark med koder og andet lommeuld.
Med venlig hilsen
Henrik

