14. dec 2009, 10:02
Jeg mener at jeg er øvet. I 1974 fik jeg et Russisk Zenit E i konfirmationsgave. Ingen automatik overhovedet, ikke engang springblænde. Der er dog lysmåler i den. Med 100-film i spilledåsen kunne man efterhånden blænderne udenad, når 1/125 lukkertid som oftest blev brugt.
Jeg kunne ikke leve med de udsøgte lortebilleder som Kodak Instamatic og Pocket Instamatic tog. Det var den klasse kamera som klassekammeraterne havde..
Zenit'en. En klods på 1.4 kg, som også kan bruges til selvforsvar, når man svinger det i læderremmen:
I '88 var jeg udstationeret på de Kanariske Øer, som dengang var et skatteparadis. Da købte jeg en Nikon F501 med tele- og vidvinkellinser, teleadaptere, mellemringe og en dedikeret Nikon-blitz:
For 7-8 år siden kom jeg ind i digitalalderen, med mit 2.1 mill. pletters HP 618. Købt brugt for en tusse. De fleste billeder jeg har lagt herinde er taget med det kamera. Displayet bruger så skræmmende meget strøm, at 98% af billederne bliver taget gennem viewfinderen:
Mit Nikon D1, som jeg har købt af Dragen herinde, som jo er pressefotograf. Det skyder hurtigere end en Husqvarna maskinpistol. Konen har kapret det, til brug under de mange hestestævner som hende og datteren på 12 gør sig i. Både spring og dressur:
Seneste skud på stammen er en Canon Ixus 95 IS med 10 mill. pletter, som er mindre end en pakke smøger. Jeg forsagede mit adelsmærke, Nikon, da de ikke har formået at lave et kamera i den størrelse med viewfinder.
Jeg har i skarpt sollys bemærket at man ikke kan se en skid i disse displays som fylder kameraernes hele bagsider og føler det også akavet at kigge i et kamera 30 cm. væk fra øjnene, medmindre der tages nærbilleder. Derfor en Canon med okular, altså øjestykke:
Som tidligere nævnt i andre tråde, køber jeg ikke for at sælge. Således har jeg de afbildede kameraer i hjørneskabet. Hvis tid og arbejde tillader det, er jeg også med på en gang fotosafari..

En rigtig bil har langsliggende motor.
If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)
Med lem nr. 262