Jeg syntes lige det kunne være sjovt at spøge rundt omkring, hvorfor man lige har valgt en saab at køre i?
Hvis jeg starter så er historien:
Jeg startede i lærer, som reservedels ekspedient hos Erik Thyregod i Brædstrup i 1994, og samme år købte en min første bil, som var en opel manta a 1.9S fra 1971. Så blev jeg mere og mere forelsket i saab, altså med turbo, det var det eneste der virkede. Så jeg solgte min gammel manta til min fætter og købte mig en gammel T'8er, som jeg havde i ca 3 år. Derefter havde jeg en almindelig 4 dørs 2.0I 8v fra 1988. Det blev jeg selvfølgelig træt af, når der ingen turbo var i, så jeg var på udkig efter en bil med turbo igen, helt noget 16v. Så fandt jeg min nuværende 900 turbo 16 fra 1990.
Der skal lige siges at min gamle manta stadig er i live, den står i en lade ude hos min onkel.
Efter flere års tro tjeneste, blev den udskiftet med en tilsvarende 89'er som også var i tjeneste i mange år. Den blev senere min lillebrors og endnu senere min egen og til allersidst min anden lillebrors. Og alle ved jo, at man ikke skal køre saab ret længe før man er solgt... Der var dog en del problemer med denne bil, især et utåleligt højt benzinforbrug (8v karb...), en del rust og et utæt smøresystem, så jeg skulle lige have lidt "sjov" med en VW 1200 bobbel, senere fornuftig med en ford escort st. car. Et sandt mareridt i begge tilfælde... Så endelig faldt jeg over aero'en som må siges at have været lidt af et restaurerings-projekt. Men alt sliddet og pengene kommer jo igen i form af en ubeskrivelig køreglæde! Jeg kan ikke forestille mig at andre biler kan give samme tilfredsstillelse, medmindre den har en stejlende hest på motorhjelmen 
Den var ellers klar til synet, men sådan kan det jo gå.
er den godt kørende.
