Side 1 af 1
Hvad F***** sker med den kobling
: 13. okt 2004, 12:14
af mive
Hej
jeg har en SAAB 9000 CS 1992 med hvad jeg synes er en rimeligt slatten kobling.
Historien er at som følgende:
En dag jokker jeg koblingspedalen i bund, min ringe viden gør at jeg køber og skifter hovedkoblingscylinderen,
fint men jeg finder ud af at det pisser ud nede ved slavecylinderen.
Jeg får bilen til en mekaniker, han skifter herefter kobling, slavecylinder, rør og slange. Bilen kører fint et par måneder, herefter begynder koblingen at blive "slatten". Koblingen bliver luftet ud og det hjælper kortvarrigt. Jeg indkøber så et repsæt til hovedcylinderen skifter dette og lufter ud, det ser ud til at virke, men ak kun en kort periode. Den har været luftet ud en del gange, under tryk og baglæns og altid med en kortvarrig virkning. Nu har jeg så fået skiftet hovedkoblingscylinderen. Det skal lige siges at koblingen virker, den kobler ud. MEEEN det første lille stykke er der ingen modstand i pedalen og den tager fanneme først fat halvt nede på gulvet, og det gør at ind- og udkobling sker over et meget lille stykke på pedalens gang, og helt nede ved gulvet. Min mekaniker antyder at jeg er hysterisk og at koblingen virker fint. Men inden at koblingen blev skiftet var det en helt anden fornemmelse, og det har også hjulpet hver gang den er luftet ud.

. Jeg er ved at være godt træt af denne seance som efterhånden har strukket sig over 2 år.
Observation:
Hvis jeg fører pedalen langsomt tilbage også det sidste stykke efter at kobling har taget ved igen så er der stort set ingen frigang på pedalen næste gang jeg skal koble ud, men laver jeg et normalt/hurtigt gearskift så er der frigang i pedalen før at den kobler ud.
Er der nogen der har nogen gode råd
mvh en fortvivlet Michael
: 13. okt 2004, 13:12
af Torben.E.
Jeg tror det er din hovedcylinder der spøger.
: 13. okt 2004, 14:06
af mive
Hej Torben
Ja det var også hvad jeg og min tvivlende mekaniker troede, så derfor blev den skiftet, men med samme nedslående resultat. Så vi taler om 2 koblingshovedcylindre plus at jeg købte et repsæt til den første. Det er det der får mig til at undre mig i høj grad.
Mvh Michael
: 13. okt 2004, 18:05
af Jakob-Jensen
hej michael
hvis pedalen er lige som på en gammel 900 så kan hullet i pedalen hvor stiften går igemmen være slidt meget oval og det giver den pedal slør som du beskriver, det kan svejses op og så bores ud på ny. men ellers så har jeg også din hovedcylinder i tankerne.
: 13. okt 2004, 18:14
af autoanders
Er det efter bilen har stået stille en nat at den er dårlig de første par gange du bruger koblingen.wwwautoanders.dk
: 13. okt 2004, 20:36
af dvj
Hej Mive.
Prøv lige og tjek røret. Jeg har oplevet det på min 900. Røret lækkede. Ja, jeg har snart prøvet det hele. Også en knækket fjeder i hovedcylinderen, hvilket nok er en af de typiske fejl. Det kan også være slangen fra beholderen, der er stoppet,.
Hilsen Dennis
: 13. okt 2004, 20:49
af mive
Hej
Jakob, jeg tror ikke at det er hullet i selve pedalen der er årsagen, men jeg skal kontrollere hvordan hullet ser ud ved først givne lejlighed.
Anders, nej det er uanset om bilen er kold eller driftsvarm.
dvj, jeg taber ikke væske, og fjederen tror jeg ikke er knækket.
både den nuværende og den forrige koblingscylinder, har været nye (plus et repsæt for den forrige), så det skulle undre mig at de skulle forårsage samme symptomer. Som jeg skrev tidligere, hvis jeg fører pedalen langsomt tilbage så mærker jeg modstand med det samme næste gang jeg kobler ud, hvis jeg bare kobler ud i normalt tempo, så har den en frigang næste gang jeg skal koble ud. Når det nu er sagt så er det ikke gældende efter en udluftning, der virker den normalt uanset hvor hurtigt jeg kobler ud.
Jeg håber at det er forståeligt, det er lidt svært at forklare. Men kan der være noget der hindrer slaven i at komme helt tilbage og kan man på nogen måde kontrollere det.
Mvh
Michael
: 13. okt 2004, 21:51
af Torben.E.
Prøv at undersøg om det stykke slange der går fra vædskebeholderen til hovedcylinderen er delvis stoppet.
Du kan bare tage den af inde i bilen og se om vædsken render frit, det burde ikke være nødvendigt at udlufte bagefter, bare du ikke træder koblingen uden slange.
Husk at hælde vædske på igen bagefter.
Tesen i dette er at hvis slangen er næsten stoppet, vil hovedcylinderen trække stemplet forlangt tilbage i slaven, med forøget vandring som følge, slipper du pedalen langsomt, ja så kan den måske nå at fylde det på hovedcylinderen der skal til, uden at trække slaven tilbage.
Bare lige en ide´
Du kan måske også prøve at få en hjælper til at slippe pedalen hurtigt / langsomt, og selv kigge ned i inspektionshullet i gearkassen om der er forskel på hvor langt stemplet trækkes tilbage, der skal ikke meget forskel til før du kan mærke det på pedalvandringen.
Ellers er jeg blank lige nu

: 13. okt 2004, 22:17
af mive
Hej Torben
Slangen blev skiftet sammen med koblingen, og nu her igen med den nye hovedkoblingscylinder. Når du nævner slangen, så skal jeg lige sige at de nye slanger der er været monteret er gennemsigtige pvc slanger, altså ikke sådan en stofomvundet slange som der oprindeligt sad på. Men det skulle vel ikke kunne have noget at sige ??.
Det du skriver med en tilstoppet slange, vil det ikke også gælde hvis røret mellem hoved og slave er næsten stoppet. Trykket fra pedalen er vel størst?.
God ide med at kigge i inspektionshullet, jeg har godt nok kigget men ikke ved hurtig/langsom, det vil jeg prøve.
Mvh.
Michael
: 13. okt 2004, 22:26
af Torben.E.
Næ, der burde være ligemeget, hvad med udløbet fra beholderen ?
Ang. røret, så nej, det vil bare bevirke en træg pedal / retur.
Min teori byggede på at det lille første stykke vandring trykkes lidt bremsevædske op i beholderen, det er fordi stemplet først lukker for det hul efter lidt vandring, hvis den så havde svært ved at trække det ned igen når pedalen slippes, ja så ryger slaven længere ind end godt er.
Hvis der så slippes langsomt kunne den måske nå at trække vædsken gennem den formodentlig halvvejs stoppede slange, det passer jo fint, men hvis slangen er ny er den jo nok ok

: 14. okt 2004, 00:02
af chip-trix
Jeg tror det måske er er flere ting som spiller ind, jeg vil lige sige at jeg ikke kender så meget til opbygningen nede ved koblingspedalen, men jeg kunne sagtens forestille mig at udligningshullet ikke blev frigjort hver gang, særligt hvis der er slør i akslen til pedalen.
: 14. okt 2004, 01:01
af autoanders
Er det en uorginal slavecylinder der er sat i eller er det orginal.Sidder der en gummibælg på eller sidder der en plast ring op mod udrykkerlejet.
www.slettet grundet GDPR.....dk
: 14. okt 2004, 10:47
af mive
Hej Anders
Jeg må sige at jeg er ikke helt klar over om det er en original slavecylinder, jeg mener dog at mekanikeren gav udtryk for at han brugte originale dele. Det lyder som om at der kan være en forskel ?
Mvh.
Michael