Side 1 af 1

Lyd i den lilla 9K'er

: 9. okt 2004, 20:26
af marcel
Så kom DAB-radioen i, og IH hvor det spiller!

Billede

Det betød at baghøjttalerne kom til at bestille noget efter 16 års lediggang.
De ser sådan ud på min:

Billede

De er ret store og spiller glimrende. Rigtig god bas - men selvfølgelig ikke den velkendte Brian-cruise-BUM-BUM (Skal jo osse selv ku' være der...!) Men finishen undrer mig.
Jo, oppefra er det da nydeligt, men nedenunder! Det ligner ikke SAAB. Mon de er eftermonterede?

Billede

Delefilterkomponenterne sidder også frit tilgængeligt:

Billede

Jeg ville forvente at SAAB havde dækket det af, men det sidder på den anden side ikke i vejen - godt ude i hjørnerne - menalligevel...
Højttalerne er "made in Belgium" - formentlig Philips - men det står ikke på dem.

Fronthøjttalerne har derimod et SAABnummer og er mærket "made by Luxor for SAAB" (engang i 87 - uge 45)

Billede

Separat diskant og bas/mellemtone. Diskanthøjttaleren er endda vinklet ud mod føreren! Virkelig fin detalje. Det fremgår dog ikke så tydeligt af billedet. Diskanten ser også større ud end i virkeligheden. Det skyldes nok vidvinklen.
Bas/mellemtonen ser sådan ud:

Billede

Og fra bunden:

Billede

Nå Mister NillerViborg! Hvad kan du så tilbyde af JBL-grej til erstatning for fronthøjttalerne?
Ja - du skal vel ha' nogle mål:
Diagonalafstand skruehul - skruehul for diskanten: 60 mm
Diagonalafstand bas/mellemtone = 115 mm
kant til kant for chassis til bas/mellemtone = 103 mm og membrandiameter 87 mm
SAABpartsnummer 9522806, men de fejler ikke noget, mangler bare lidt JBL-sound!

: 9. okt 2004, 22:13
af lars_buch
Det ligner til forveksling de brølehorn som sidder i min, dog har jeg en boomboks liggende i bagagerummet

// Lars

: 9. okt 2004, 22:16
af LarsT
Hej Marcel
Tillykke med radioen - den ser god ud. Ang. DAB vil jeg gerne høre, er der nogen særlig forskel på lyden i forhold til alm. FM ?
Kan lyden evt. bedst sammenlignes med lyden fra ens CD afspiller i bilen ?
Mvh.LarsT

: 9. okt 2004, 23:11
af marcel
Hej Lars T
Det kommer an på så meget....
Lige for øjeblikket prøver DR-ledelsen at presse så mange kanaler som muligt ind på den stakkels enlige 2Megabitblok der er til rådighed - bla.a er der en smal kanal med det amerikanske valg, hentet ned fra satellit - og så presses lydkvaliteten på de øvrige kanaler. Kun DR-Klassisk kører med de fulde 192 Kbit/sek der (nogenlunde) tåler sammenligning med CD-kvalitet. Du får dog ALDRIG rigtige HI-Fi freaks (som jeg bestemt ikke selv er) til at synes at selv DABs maksimale 256 Kbit/sek er på højde med CD-lyd fra et entusiastanlæg.
Men i praksis må jeg sige, at til bilbrug er lydkvaliteten aldeles glimrende og fint kan sammenlignes med CD-spillen i bilen, hvor højttalerne jo sjældent når stue-hifi-kvalitet alligevel. Støj fra vej og motor er der jo - trods alt - også!
Men fidusen er jo at der ikke skal skiftes frekvens, uanset hvor i landet man befinder sig. (Det skal der heller ikke hvis ens RDS-radio fungerer ordentligt..) men for digitallyd gælder at enten er den OK eller også er den væk! Så det interessante er om landsdækningen er god nok i praksis. Jeg har en tæskedyr Blaupunkt Woodstock (som tjenestemodtager) i min gamle Audi, og det funker ikke ret godt hvis dækningen er dårlig. Jeg har ikke villet ofre ekstra huller og kabeltræk til den separate DAB-antenne som Woodstock'en kræver, men nøjes med en rudeantenne - og det er ikke godt nok uden for de gode dækningsområder.
Her er det så min nye Goodman, der bruger den eksisterende FM-antenne, skal stå sin prøve. Om det så bli'r bedre ved jeg først sidst på måneden, hvor skæbnen fører mig op til NillerViborg og dermed godt på tværs af landet. Jeg vender tilbage med nyt.
I øjeblikket tilbyder DAB musikkanaler døgnet rundt med Rock, Boogie, Soft, Jazz og klassisk. Herudover en konstant nyhedskanal, folketingstransmissioner og genudsendelser fra P1s snakkeprogrammer m.v. Men SKY og FM100 kommer på lige efter årsskiftet, formentlig i højest mulige kvalitet, når DR tager endnu en 2Megabitblok i brug. Herudover kommer så også (endelig) DRs landsprogrammer, der itv. kun har kunnet modtages via FM.
Det har nok lidt længere udsigter med de populære (især jyske) nærradioer som radio Randers (der vist er blevet til FM100?) og Radio Viborg osv. DAB er ikke umiddelbart velegnet til nærradio, da princippet mest ligner et æterbårent kabelnet, og derfor kræver fælles indfødning af flere kanaler.

Her er forresten et dækningskort for efteråret 04. Skulle blive bedre i løbet af 2005:

http://www.nordini.dk/billeder/indendør ... if?aid=378

: 10. okt 2004, 12:14
af Syntax
Hej Marcel, min 87'er har ikke samme størrelse baghøjttalere som din, så enten er din født med mere udstyr end min, eller også må man gætte på at de er eftermonterede, også pga monteringskvaliteten :)
Da du havde din forreste 4" ud, lagde du da mærke til hvor meget plads der var i "hullet"? For jeg vil så gerne have plads til en 5.25" foran, så længe det er muligt at få det til at se ud som fabriksmonteret (med gitteret på plads altså, nedenunder har jeg ikke noget imod at skære lidt).

højttalere

: 10. okt 2004, 15:45
af lvoturbo
Hej:

jeg har 4" og sep.diskant i fronten,,og det er sku iorden... der er ikke plads til 5,25", men alt kan lade sig gøre... jeg har set at "svenskerne" laver instrumentbrædet om, så enheden kommer op i forruden.... men,, sikken et arbejde.
man kan også lave et "kabinet" som skal sættes i dørlommen,, og det er overkommeligt at lave... og der kan man jo sætte sin 5,25"..
jeg har som sagt en god 4" + diskant foran, 6x9" bag, 12"sub. og det virker fint........
istedet for at sætte nye diskanter i de orig. huller foran,, så sæt dem op i A stolpen. så sidder de lige i lyttehøjde.

mvh Lars :wink:

: 10. okt 2004, 16:16
af Syntax
Grunden til at jeg gerne vil have 5.25" foran er at jeg tidligere har haft et system med 4" foran og en 12" sub til. Det spillede kanon, bortset fra at der manglede noget af mellemtonen fordi de 4" simpelthen ikke kunne være med til det. I hondaen havde jeg så 5.25" i dørsiderne men uden sub, og der var mellemtonen med, men det var som om det aldrig blev rigtig godt med mellemtonen helt nede ved fødderne og diskanten i A-stolpen.
Så i Saab'en vil jeg gerne have 5.25" bas/mellemtone i instrumentbrættet, diskant i A-stolpen eller vinklet under gitteret, og en 10" sub bagi (min 12" fylder for meget synes jeg). Også fordi det Peerless sæt jeg godt kunne tænke mig ikke bliver lavet i 4" version endnu.
Det hele skal se ud som om det var fabriksmonteret og gemt af vejen, for vil ikke friste de langfingrede, og er kun interesseret i god lyd, ikke fancy bilstereo-ting over det hele. De fleste hjemmelavede dørsider jeg har set, har været pæne nok, men med undtagelse af nogle få, ville man ikke tro de var fabriksmonterede. Desuden er det nok mindre arbejde at skære i instrumentbræt end at fabrikere dørsider i top-kvalitet.
Tror nok det ville hjælpe på 4" foran, at have 6x9 bagi, som du har - men blandt andet fordi jeg hører en del lydbøger når jeg kører, så foretrækker jeg at lyden kommer hovedsageligt forfra. Det er faktisk min plan at fjerne de baghøjttalere som sidder i nu, og erstatte dem med tomme højttalergitre, så bassen fra bagagerummet kan komme ind den vej.

: 10. okt 2004, 16:21
af Saab-daniel
Sjovt, jeg har 4" peerless foran, med peerless diskanter også... Lækkert :D
Daniel.

: 10. okt 2004, 16:36
af Syntax
Hvor har du fundet dem henne? :) Er det alm. hifi-enheder og hjemmelavet delefilter? Det sæt jeg har kig på er Peerless Definition 5, har fået at vide at der udviklet et definition 4-sæt, men at det først bliver sat i produktion når/hvis efterspørgslen er stor nok.

: 10. okt 2004, 18:50
af marcel
Det kan nok knibe med at presse en 5 1/2" ned i fronten, for der er ikke megen plads til siderne. Der imod god plads i højden.
Venstre frontdæksel var væsentligt nemmere at fjerne end højre, så begynd der, hvis du selv vil se efter. Det virker også som noget ret solid plade at skulle arbejde i, hvis der skal gnaves ud til større hul. Der skal jo også helst fortsat være lufttæt mellem for- og bagside af membranen, så det duer ikke at gå ud over kanten i f. eks. venstre side, hvad man måske godt kunne rent pladsmæsigt.
Nej, det duer næppe at lægge mellemtonehøjttalerne ret langt væk fra diskanterne, for en alt for stor del af det frekvensområde, der giver retningsfornemmelsen, befinder sig i mellemtoneområdet. Man skal faktisk godt langt ned i sub-området før det er lige meget hvor man gør af bassen. I alt fald ned under 500 Hz.
I øvrigt er det ret nemt på Goodman'en at ændre front/rear-balancen ved f. eks. aflytning af lydbøger m.m. På andre modeller skal man ofte bladre langt ned i menuer, og så får man det ikke gjort. Musik kan det være lækkert nok at få præsenteret så nogenlunde "midt i det hele"

: 10. okt 2004, 22:04
af Saab-daniel
Jeg købte dem som et "sidste sæt" hos dansk autohifi, de er udgået af produktion. I øvrigt ville jeg kigge lidt på deres hjemmeside www.autohifi.dk, deres boxter-enheder er lavet med udgangspunkt i netop peerless-enheden, det fortalte gutten jeg købte ved. Har i øvrigt derudover to 5,25" infinity højttalere i min grimme hjemmelavede hattehylde (der snart bliver lavet om) sammen med en Boxter DB warrior 10" bas i bagagerummet. Det hele trækkes af en enkelt "monster" forstærker, og det spiller længe fint til mig... Der er BUM BUM nok til det meste, uden at man lægger mærke til det udefra, og uden man får alt den "brian-opmærksomhed" jeg ikke bryder mig så meget om...
I øvrigt er gutten i autohifi i Herning virkeligt flink, og hjælper gerne med spørgsmål...
Daniel.

: 12. okt 2004, 00:41
af Syntax
Ja, han er rigtig flink ham fra Autohifi i Herning :) Desværre så synes jeg ikke helt deres udvalg falder i min smag, men ellers havde jeg helt sikkert bare kørt ind til ham og fundet ud af noget.

: 28. okt 2004, 15:53
af Syntax
Jeg kan nu oplyse Marcel at i min reservedelsbil, en 9000 fra 86 - der er præcis de samme baghøjttalere i, så det tyder jo på at de ER originalt installeret.

Mvh Alex

: 29. okt 2004, 00:35
af netroM
DAB folketingstransmissioner, så skal man passe på at ikke falde i søvn....

: 29. okt 2004, 07:24
af marcel
....Jeg plejer nu også at vælge rockkanalen....