Side 1 af 1

Gisselfeld motorshow 2007

: 17. apr 2007, 23:04
af Madsens
Modtog denne mail i går :

http://peecee.dk/?id=40231


"Til alle bil/mc klubber/udstillere


Gisselfeld kloster, den 16. april 2007

Vedr. Gisselfeld motorshow den 2. og 3. juni 2007.

Planlægning af årets motorshow går nu ind i en afgørende fase, hvorfor vi henvender os til alle interesserede klubber og enkeltpersoner.

For at gøre processen så smidig og håndterbar som mulig foregår tilmelding klubvis, således at der i hver klub er en koordinator, som samler enkelttilmeldinger fra medlemmerne, og derefter melder ind til Gisselfeld godskontor (gkms@gisselfeld-kloster.dk).

Det overordnede arrangement er tænkt som et et- eller todages træf, hvor alle deltagere skal være tilstede fra kl. 10.00 – 16.00 – her er parken åben for publikum, og Gisselfeld opkræver entré.

De enkelte klubber vil få stillet et område i parken til rådighed, hvor det er muligt også at lave klubrelateret aktiviteter, (vi beder om program, så det kan formidles).

Der vil for udstillere være mulighed for overnatning i parkområde (telt- eller campingvogn) i den nordlige ende af parken. Desuden kan lokale indkvarteringssteder kontaktes .

Der bliver lørdag den 2. juni kl. 18.00 arrangeret fælles middag med underholdning i Gisselfeld smukke ridehus – her er plads til ca. 500 personer. Tilmelding og betaling for dette arrangement sker samtidig med tilmelding til bilshowet.

Der vil være mulighed for at opsætte private salgsboder (stumpemarked). Såfremt enkeltpersoner ønsker at sælge en bil, er dette tilladt uden nogen ”afgift”,

Deltagelse for ”udstillere” og deres ledsagere (kone/mand/børn) er gratis, gæster betaler entré
kr. 60,00

Det er tilladt udstillere selv at medbringe forplejning til eget forbrug – der må ikke handles med øl/vand og lignende i klubregi.

Der vil være salgsboder med salg af mad og drikkevarer mm.

Tilmelding til Gisselfeld kloster (gkms@gisselfeld-kloster.dk) senest 15. maj 2007 kl. 12.00.



Den 22. maj 2007 kl. 15.00 er der koordinationsmøde med en repræsentant fra hver enkelt klub, hvor placering af de enkelte klubber vil blive gennemgået sammen med andre praktiske detaljer.

Der henvises i øvrigt til information på www.gisselfeld-kloster.dk, som løbende vil blive opdateret med informationer om arrangementet.

Gisselfeld glæder sig til at se alle.

Med venlig hilsen
Gisselfeld kloster


Jens Risom"

Madsens

: 18. apr 2007, 08:26
af Speedy
Perfekt Madsen, så tilmelder man sige bare hos dig eller? :wink:

: 18. apr 2007, 09:03
af Madsens
Hej

Det finder vi ud af... :D

Madsens

: 18. apr 2007, 22:28
af Jakob-Jensen
Hej

Jeg synes vi skal lave en deltager liste over folk, som kunne være interesserede i at deltage her fra klubben, så må vi have lavet en fælles tilmelding senere.

: 19. apr 2007, 22:42
af Speedy
1 stk. tilmelding af saab96 med Saabo.....

og noget tyder på at vi får besøg af en række VW folk også :D

http://vwnettet.dk/forum/topic/303032