Side 1 af 1
Hvorfor have et ur når ladetryks måler lige passer ?
: 16. mar 2006, 15:31
af viking
http://www.blocket.se/vi/7569991.htm?ca=15_s
tjek lige det lille billede til højre
Det må da være sagen for enhver 170 hk ltt 9K
: 16. mar 2006, 15:51
af Saab-daniel
Hehe, ikke dårligt... Har set løsningen før, men det er jo ikke nogen dårlig placering af det!
Daniel.
: 16. mar 2006, 17:02
af JJ9000CSE
hm... jeg vil nu ikke undvære min kørecomputer - men jeg ville gerne have en højtryksturbo og ladetryksviser.... eneste udvej er vel at skifte dytten ud med en anden....
: 16. mar 2006, 17:19
af pmo
Hej JJ9000CSE
Du kan skifte dit instrumentpanel med et fra en højtryksturbo - jeg fandt et på ebay fra en årgang 97 til kr. 500,-
Hilsen
Peter
: 16. mar 2006, 17:19
af Aresdk
Jeg så på maptun's side, en som havde skiftet hans lyskontakt ud med et ladeur.
: 17. mar 2006, 07:31
af JJ9000CSE
pmo skrev:Hej JJ9000CSE
Du kan skifte dit instrumentpanel med et fra en højtryksturbo - jeg fandt et på ebay fra en årgang 97 til kr. 500,-
Hilsen
Peter
Hej Peter
Det kunne jeg selvfølgelig - men ville det give mening når jeg har en lavtryksturbo?
- Jørgen Jakob
: 17. mar 2006, 22:38
af pmo
Hej Jørgen Jacob
Du kan evt. tage en snak
www.jensen-racing.dk, jeg er sikker på, at Jacob har et pr. forslag til dig på hvordan, at du du kan opgrader til en højtryksturbo - jeg har følgende konfiguration på min 9000, som også var født som lavtryksturbo: Maptune stege 3, 270 hk - 410 Nm.
Hilsen
Peter
: 17. mar 2006, 22:42
af Aresdk
Hej Peter - har du fået rullet din? Jeg tænker her på om den har det som man bliver lovet.. selv står jeg på vippen til et komplet Steg3.
: 17. mar 2006, 23:12
af pmo
Ja, jeg fik den rullet hos Peugeot Sport i Slangerup, men desværre så gav blæseren ikke luft nok, hvilket medførte at den gik på grundladetryk ved ca. 2500 omdr (havde ekstern trykmåler monteret) - resultatet ved grundladetryk var 246 hk - 411 nm. Har efterfølgende prøvet på landevejen (med ekstern trykmåler monteret), og der holder den tryk på 1,2 bar hele vejen op - så jeg vil mene, at jeg som min. har de data som Maptune forskriver.
Peter
: 17. mar 2006, 23:16
af Aresdk
Okay hvis GLT giver det du skriver der, så er de 270 vist hjemme... uha.
Tror også det bliver Maptun jeg vælger.
: 17. mar 2006, 23:36
af 9-5Aero
Aresdk.
Sæ'fø'li'...
M.v.h.
: 17. mar 2006, 23:41
af Aresdk
Selvfølgelig hvad? Hvis du mener det lovede antal HK så er det vist langt fra selvfølgelig
Har hørt lidt mange historier om folk som ikke opnår det lovede...
: 17. mar 2006, 23:42
af labr_dk
Jeg stjæler lige tråden...sorry
Er der nogen af jer, som er så fikse på fingrene, at de kan sætte et ladetryks-ur ind i min 9-5 aero - lige præcis hvor askebægeret sidder (dvs. bag gearkassen) ?
Enten ved at man kan skifte hele "askebæger-fronten" ud og sætte noget andet i - eller endnu bedre, at man bygger uret ind i den ekstisterende frontplade (træ-panel) ?
Selvfølgelig er det ikke gratis - I know - men jeg ved at jeg ikke duer til den slags ting; men jeg kunne dæleme godt tænke mig at have det
Giv mig et praj over PM, hvis vi kan lave en aftale om noget sådant ?
hygge
Lars
Ps. Findes det er tryk-ur som ligner standard-saab instrumenterne bare lidt - og især har samme baggrundslys osv. MAPTUNs osv er pæne men LANGT fra standard-udseendet, og jeg vil gerne ha' at det ser rimeligt ud og ikke som en 2CV med skørter... hvis I kan følge mit billede

: 17. mar 2006, 23:48
af 9-5Aero
Aresdk.
Følg nu lidt med....
Tror også det bliver Maptun jeg vælger.
Sæ'fø'li'....!
M.v.h.
: 17. mar 2006, 23:50
af Aresdk

.. det er dig der taler utydeligt.. hehe.
: 20. mar 2006, 10:55
af JJ9000CSE
pmo skrev:Hej Jørgen Jacob
Du kan evt. tage en snak
www.jensen-racing.dk, jeg er sikker på, at Jacob har et pr. forslag til dig på hvordan, at du du kan opgrader til en højtryksturbo - jeg har følgende konfiguration på min 9000, som også var født som lavtryksturbo: Maptune stege 3, 270 hk - 410 Nm.
Hilsen
Peter
Hej Peter
Tak for rådet. Jeg har chip-tuning i nu til hvad jeg har fået at vide er ca. 224 HK. Jeg ved ikke hvem der har lavet den. Det er jo ved at være en gammel dame jeg har rullende. En 95'er med 305K på bagen - så jeg vil nok være lidt forsigtig med at gøre en hel masse mere ved den. For det første er jeg nervøs for om hun kan holde til det - og så synes jeg også 14Kkr. er lidt meget at smide efter det lige nu... der kan jo nemt snart komme noget andet der skal laves - såsom gearkasse eller udstødning...Er det for 'forsigtigt' ?
Jeg er for øvrigt lidt nysgerrig: Hvor meget betyder 'Hardware' ændringerne i forhold til opgraderingen af softwaren? Jeg kan se at et klassisk træk ved opgraderingerne er 3" udstødning, sportsluftfilter, magnetventil med tilhørende slangesats.
Udstødningen kan jeg måske en dag alligevel få brug for at skifte, og sportsfilter har jeg fået i. Det sidste fik jeg nu at vide kun gav ca. 2-3 HK... hvor kommer den store ydelses-forskel?
... og hvad er EGENTLIG forskellen på høj og lavtryks turbo? Er det kun i motorstyringen eller er der forskel på konstruktionen af turboen?
Okay - det blev vist en del spørgsmål... men jeg er også meget forvirret ;o)
- Jørgen Jakob
: 20. mar 2006, 11:28
af rene
Hvis du i forvejen har en chip monteret vil en hardware opgradering give en del, specielt ved de høje omdrejninger...den originale udstødning, forrør og kat er en begrænsning ved tuning...
Forskellen på høj og lavtryk er motorstyringsboksen, og en magnetventil til at styre ladetrykket...koblingen er mindre på en lavtrykker, og med feks trin-3 tuning kan den nok ikke holde...men det kan heldigvis opgraderes...

: 20. mar 2006, 13:07
af JJ9000CSE
Hej Rene
Tak for det. Så blev jeg en anelse klogere.... nu er det lige det ved at for ikke så forfærdeligt længe siden (1½-2 år og ca. 50KKM) blev der sat ny kobling i, så jeg vil godt nok være træt af at skulle skifte den ud.... må vist hellere lige tage en snak med min mekaniker og høre hvad det var for en kobling han satte i... det KUNNE jo være han har sat en større i, men jeg frygter det værste. Hvad vil det kræve at 'opgradere' den ?
Tror for øvrigt jeg hellere snart må melde mig ind og komme med til et af de der rullefelts-træf.... ku' være sjovt at få en sikker måling på kareten.. og så vil jeg garanteret kunne få en hel masse kompetent vejledning mht. udvidelser...
Nu aner jeg jo sådan set ikke hvilken chip jeg har fået monteret, og om den er fra MapTun eller en anden leverandør, men sådan ca hvor meget kan jeg forvente at få ud af en mere sporty udstødning... og kan det gøres uden at den kommer til at lyde som en overgejlet polo på stereoider?
Vil det sige, at jeg med installation af hvad der svarer til MapTun steg 3 (magnetventil) vil opgradere min bil fra lavtryk til højtryk turbo eller skal der mere til?
- Jørgen Jakob
: 20. mar 2006, 13:19
af rene
Det eneste der sker er at din kobling kan finde på at glide under acceleration...en opgradering er bare en kobling med større diameter (samme som på højtryksmodellerne)
Hvilken chip du har er ikke så afgørende..inden for samme trin er der ikke ret meget forskel fra mærke til mærke...hvis du monterer en 3" forrør, og en racerkat vil du nok hente min 20 hk og noget moment + du vil få væsentlig mindre turbotøven...
Hvis du får en magnetventilen med på maptun's trin3 er det samtidig en konvertering til højtryk...

: 20. mar 2006, 14:04
af JJ9000CSE
Hmmm... tak igen Rene
Jeg er stadigvæk i tvivl om hvad opgradering af kobling vil betyde rent økonomisk - skal det hele skiftes ud - og hvad vil det koste? Det er en besværlig del at komme til har jeg indtryk af...
Når jeg en dag skal have ny udstødning lyder det da som om jeg bør overveje en på 3". Især det der med mindre turbotøven lyder godt. Kan magnetventilen fra Maptun købes alene og hvad kan sådan en fætter løbe op i inkl. at få den sat i? Det vil vel også betyde at en ladetryksmåler vil være en god ting - og så er vi jo tilbage ved det oprindelige formål med tråden her....
- JJ
: 20. mar 2006, 14:06
af JJ9000CSE
Lille tillægsspørgsmål... forskellen på en 9000CSET 170 og en 9000CSET 200... er det kun magnetventilen og motorstyringssoftware? (og så selvfølgelig størrelsen på koblingen)
- JJ
: 20. mar 2006, 15:18
af Aresdk
JJ9000CSE, et sted mellem 6000-10000,- på fornuftigt værksted. Så får du en 240mm kobling i som jeg selv kører med og den kan holde til løjerne.
Husk også at dine trækknuder er mindre på en lavtrykker end på en højtrykker. Gearkassen er også anderledes.
: 20. mar 2006, 15:22
af rene
Magnetventilen kan du købe flere steder...både herhjemme og i sverige...jeg har ikke selv købt en, men mener at ha hørt de koster omkring 1000kr, og er pærenemme at montere...
Du skal skifte koblingsnav, og trykplade...og så skal svinghjulet drejes/fræses plant...hvis du får det lavet på værksted vil jeg tro du kommer af med ca 8000...og omkring det halve hvis du laver det selv, men der er en del arbejde i det...
Ladetryksmåler er lidt smag og behag...men jeg syns det er rart at kunne følge lidt med i hva den laver...
Forskellen på 170 og 200hk er som du skriver, og tykkelsen på trækaksler, og din gearkasse har sandsyligvis glidelejer hvor 200hk kører med nålelejer...
: 20. mar 2006, 22:58
af T-Slot
Hvad er egentlig forskellen mellem en glideleje og en nåleleje?
: 21. mar 2006, 02:25
af rene
Et glideleje er et messing eller bronzebøs hvor en aksel glider inden i...et nåleleje er et bøs hvor der i akslens længderetning sidder en masse små ruller....
Det er lidt svært at forklare syns jeg, men håber du kan se meningen...ellers må vi ha billeder på banen...

: 21. mar 2006, 09:27
af T-Slot
Ok tror nok jeg kan se det for mig.
Nålelejet må så være en del stærkere, da messing jo er et blødt metal... eller hvad?
: 21. mar 2006, 18:49
af rene
Jo nålelejer er en del stærkere end glidelejer...
Jeg ved faktisk ikke om det er gearakslen der bliver slidt eller om det er bøsningen...hvis du feks lader en rustfast aksel kører i en messing glideleje er det det rustfaste stål der bliver slidt selvom det er hårdere...