Side 1 af 1
900T8 1986 155HP
: 5. mar 2006, 20:47
af Morten
Hej nu er det tid at få den gamle på dupperne igen!
Under acceleration lader den ind i det røde felt mellem 2000 til 2500 RPM i alle gear. Over 2500 RPM er der kun grund lade tryk ( midt i det gule felt) Hvad er der galt?
Det kan jo ikke være alderen, 20 år er jo ingenting for en SAAB med nye tændrør (NGK B7) samt strømfordelerdæksel, rotor og kabler.
Med venlig hilsen
Morten Bollesen
: 6. mar 2006, 10:58
af villads
Forkert indstillet tænding, eller måske trykvakt. Husk at se alle vaccumslanger efter.
: 6. mar 2006, 11:51
af Kaas
Ja, eller bare en løs wastegate actuator! Hopper ladetrykket hurtig ned til midten, eller kommer den stille og rolig, samtidig med omdr. stiger!
: 6. mar 2006, 16:16
af Morten
Den lader jævnt fra 2000rpm. og dør ganske brat når 2500rpm er nået.
hvis jeg behersker mig med speederfoden er der respons med det samme, dog kun imellem 2000-2500rpm!
Mvh. Morten
: 6. mar 2006, 17:37
af Casper_Ankersen
kunne også være APC boxen der af en eller anden årsag tror der er tændings banken og lukker ned for lade trykket
: 6. mar 2006, 18:08
af Saab-daniel
Ja, det ville nok være en ide at montere en banke-diode i bilen. Boksen laver stel på pin 19 når den banker. En diode ind mellem den og en 12v+ ledning, og ud og kør!
Daniel.
: 6. mar 2006, 19:26
af Casper_Ankersen
Som daniel skriver så smid en lys diode ind på ben 19 den kan fortælle om der er tendens til TB. og sæt lige en på ben 24 nu du er igang da denne kan fortælle dig når du lader med det max tryk som boxen er stillet til.
vil foreslå en Rød diode til ben 19 TB og en Grøn til ben 24. det skal bare være helt almindeligt standart 1,2 Volt lys dioder da de modstande der er nødvendige allerede sidder i din APC box
: 7. mar 2006, 19:01
af Morten
Tak til Casper og Daniel, nu er det jo egentlig ikke et "lysshow" jeg efterlyser, da bilen nu har hørt i 20år uden, må der være andre finesser der kan bringe den tilbage til fortidens ydelser!
Jeg har funderet over hvordan symptomerne er hvis vacumregulatoren på strømfordeleren er utæt, kan den være den skyldige?
Tak for svarene, måske vil jeg montere lysdioderne, når kulden har forladt os igen.
Mvh. Morten
: 7. mar 2006, 20:51
af Saab-daniel
Dioden på ben 19 er for at finde ud af, om APC-boksen tror bilen tændingsbanker. Det er slet og ret for at hjælpe fejlsøgningen! At vi andre så kører med dioder hele tiden, fordi vi vil vide hvad bilen foretager sig, det er jo så en anden ting...
At den fuldstændig taber trykket bør ikke være pga vacum-dåsen, men den kan godt være i stykker af den grund. Igen, så vil en banke-diode være med til at finde ud af, om den der synderen. I mellemtiden kan du tjekke hvordan din tænding står, og at alle tænddele er i ordentlig og rimelig ny stand. Er de ikke det, så skift dem, det kan skabe en masse problemer hvis de er i ringe stand.
Daniel.
: 7. mar 2006, 21:10
af Casper_Ankersen
en anden ting hvad for en oktan benzin har du hældt på. 98 er klart at foretrække da det giver mindst tendens til TB. har du af en eller anden grund valgt at hælde 92 oktan på så vil den helt helt sikkert banke når der kommer tryk på
og så er der jo heller ikke nogen der tvinger dig til at monterer dioder så brian & ryan i golfen ved siden af bliver blå af misundelse. som sådan kan du lave et lille test stik ved hjælp af et lille jack stik under sædet og så have en ledning med et andet jack stik i den ene ende og de 2 dioder i den anden ende. på den måde kan du nemt lige sætte testeren på og se om der er noget der opfører sig mystisk
: 7. mar 2006, 21:15
af RuneSM
Daniel - det kan godt være pga dåsen på tændingen. Hvis den er defekt og ikke stiller tændingen ned ved tryk, men istedet for bare lader centrifugalregulatoren regulere alene, så får du en rigtig høj tænding, og så vil bilen TB'e med en smule tryk på, og derfor vil APC'en nok regulere helt ned for trykket, da den kan blive ved med at fange TB. Det er ihvertfald sådan jeg kan få det til at virke i mit hovede.
: 7. mar 2006, 21:55
af Saab-daniel
Det er sådan det virker, rune, bare ikke på en T16. De har ikke centrifugal-vægte i fordeleren som en 8v har. Problemet her er, at den lader fint nok mellem 2000 og 2500 ( hvor turboen ikke lader ret meget alligevel, når det er en garret). Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du Morten, kan "snyde" bilen til at lave ladetryk, ved at gøre som følger. Kør med ca 3000 omdr. i 3 gear konstant. Klap så speederen i kælderen, og se om du kan få den til at lade... Så er det til at finde ud af om det er apc'en der driller, fordi den ser tændingsbanken. Det skal være muligt at få den til at lade kortvarigt på den måde...
Daniel.
: 7. mar 2006, 22:13
af Casper_Ankersen
Saab-daniel, se lige overskriften igen. vi snakker om en T8
: 8. mar 2006, 09:05
af Saab-daniel
Jeg trækker mig i skam... Men har da lige forklaret hvordan en T16 strømfordeler virker, alligevel

Daniel.