Side 1 af 1
SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 15:39
af PeterZ
Hej,
Jeg har forsøgt med dette spørgsmål på Facebook siden men fik intet brugbar svar.
Spørgsmål til min 2009 SAAB 9-5, 2.0t, 310.000 km, hvor det virker som om motorolien løber tilbage, så der går længere tid inden der kommer olietryk på motoren når den startes, ligesom når jeg har skiftet motorolie.
Det er tiltaget over de sidste 30.000 km, fra at forekomme en gang i mellem til at være næsten fast, når motoren har været stoppet i mere end 1 time.
Kan nogen hjælpe med en simpel løsning til det.
Jeg tænker på om der kan være en returventil som fejler eller andet som kan sikrer at olie ikke løber tilbage.
Jeg har skiftet kæder, toppakning og renset bundkar, af anden årsag, men det havde ingen indflydelse på dette.
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 17:13
af Jensen
Hej Peter
Har du skiftet olietryk kontakten? Den kan være blevet stiv med alderen.
Har du haft manometer på for at se om pumpen laver det korrekte tryk?
Oliepumpen er ikke specielt god på b2x5 motorerne så hvis den har slid er det sandsynligt at den derfor skal bruge længere tid på at opnå nominelt olietryk.
Hvad er symptomer udover at lampen er lang tid om at slukke? Tikker den meget i motoren ved opstart?
Hvilken olie bruger du?
MVH Mads
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 19:36
af PeterZ
Hej Mads,
Jeg kan høre at der mangler olietryk, motoren tikker indtil der olietryk.
Motoren bruger 1 liter motorolie pr. 10.000 km
Jeg bruger Castolin 5W30 olie.
Jeg har ikke målt olitryk.
Det er lige som ved et olieskift.
/Peter Z
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 20:32
af SGT
Overtryks ventilen fungerer vel også som afspærringsventil når motoren slukkes.
Vel og mærke at den lukker til og spærrer for passage.
Dermed ikke sagt at den fejler som reguleringsventil, som er afhængig af fjederens forspænding af stemplet deri.
I teorien kunne noget blokere stemplet i at lukke og føre til de symptomer du beskriver.
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 20:51
af Jensen
Olien er fornuftig (samme som jeg bruger) og olieforbrug er normalt for modellen, så ingen problemer her.
Jeg ved ikke hvor længe den skal holde olietryk når man slukker motoren, det kan jeg umiddelbart ikke læse i WIS.
Men hvis den kan holde det specificerede olietryk ved varm motor ville jeg ikke være så bekymret. De fleste motorer tikker ved opstart i en eller anden grad.
MVH Mads
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 22:10
af PeterZ
Hej Mads,
Jeg kan prøve at åbne og rense overtryksventilen, som jeg husker er den ved oliefiltret.
Det kan jeg gøre ved næste motorolieskift (Hver 10.000 km) som nærmer sig.
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 14. jan 2024, 22:11
af PeterZ
For 30.000 km siden var der olitryk straks.
Re: SAAB 9-5 olietryk/tid
: 15. jan 2024, 09:04
af Mortenvig
Returventilen du søger er bygget ind i oliefiltret, så det er nok ikke der fejlen ligger, medmindre du bruger meget billige oliefiltre.
Overtryks ventilen kan være et bud.
Ellers er der kun at adskille motoren for at lave en diagnose på hvad der er gået galt, slidte lejer, knækkede oringe eller andre ting.
MVh
Morten