Side 1 af 1

Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 13:51
af michno
Min vogn skal til lakering.

Derfor et par spørgsmål vedr. afmontering.

1. Rund "liste". Kan den tages af? Kan man få en ny? Hvordan er den monteret?
2. Emblem bag bageste siderude. Hvordan får man dette af?
3. Pynteliste på siden. Hvordan afmonteres denne?
Pynteliste side.jpg
Emblem.jpg
Rund liste.jpg

Re: Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 14:38
af Peter_Vinter
Listen nr. 3 er en integreret del af det gummibændel, der ligger mellem skærm og karosse.
Da jeg fik min 96'er omlakeres, afmonterede jeg skærmene og sendte dem til maleren i løs vægt. Retur blev de monteret med friske lister.

Det var en ret almindelig måde at samle pladedele på dengang, og kompenserede ved for de tolerancer der var på biler dengang. På Morgan's modeller, der konstruktivt stammede fra 30'erne, blev de ferske skærme og tilstødende pladedele samlet ulakerede - inklusive gummibændlerne som din nr. 3 - og først derefter overmalet. Så hvis man køber en Morgan, hvor bændlerne har karosserifarve, er den enten restaureret af en originalitets-fanatiker - eller, mere sandsynligt, at metallet omkring den er tæret helt væk.

De to andre er der garanteret andre, der har et godt bud på. Held og lykke med projektet.

Peter

Re: Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 21:54
af NC_Ribe
Hej Michno

Hvilken årgang taler vi om?

Din nummerering er modsat i forhold til rækkefølgen på billederne (men de vender i det mindste ikke på hovedet :wink: ).

Den "runde liste" er ganske rigtigt pakningen mellem skærm og "resten". Der kan gemme sig fæl rust -specielt i oversiden. Skærmen skrues af, og listen (og eventuel rust) følger med/kan tages af. Skal det være en ordentlig lakering/restaurering, skal al rust udbedres, lakering af bil og skærme ske adskilt, og samling ske med nye eller afrensede bånd med god rustbeskyttelse på begge sider af båndet. Hvis ikke de originale skruer og clips er rustfri (det var de originale -i hvert fald frem til MY66), er du også nødt til at finde friske her.

Emblemet sidder, så vidt jeg husker, med et par clips (ved ikke helt, hvad de kaldes). De burde kunne lirkes af med en lille skruetrækker.

Pyntelisten på siden ser ud til at være en lidt ældre årgang (derfor mit spørgsmål). På de ældre var de monteret med clips, der blev arnested for rust (billedet kunne tyde på dette). På de nyere var de vist limet på. Er det den gamle version, ville jeg afmontere inderbeklædningen og presse clipsene ud. Efter lakering? Måske noget krympeplast omkring clipsene?...

Jeg glæder mig til at høre mere om projektet :D .

Mvh/NC

Re: Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 22:18
af NC_Ribe
PS: Det samme gælder for forskærmene. Eftersom jeg selv har været der engang, virker jeg nok lidt underlig, når jeg ser en 96: Inspicerer nøje stykket mellem bagskærm og karosse for rustbobler. Ligeledes stykket under A-stolpen, hvor SAAB fandt det formålstjenligt at montere et stykke skumgummi. Sikkert godt for ventilation og vindstøj, men en dejlig rustfælde...

Nå, men er disse "bånd" lakerede, tyder det på en salgslakering/dårlig renovering (just my opinion).

Mvh/NC

Re: Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 22:27
af SteenHansen
Jeg tror, at den svenske saabklubs reservedelslager har listerne til skærmen.
Mon ikke de kalder dem kederlister eller noget lignende.
Det kan selvfølgelig være, at den specifikke farve du skal bruge ikke lige er på lager, ,em normalt har de ret meget af det der er svært at skaffe til 96. Det kræver dog, at du er medlem af klubben, men det kan gøres ret billigt, tror det er 200 SEK, uden blad og 500 SEK med blad.

Re: Afmontering diverse saab 96

: 17. maj 2020, 22:43
af NC_Ribe
Der er kun én farve: Sort (eller koksgrå)...