Side 1 af 1

ændre reg. attest

: 31. okt 2019, 17:53
af SGT
Hej

Min 1987 9000I står opgivet til at være en turbo! Det siger min nye forsikringsmand og på den gamle forsikringspolice stod den også som turbo med 175hk. Han siger at den kommer frem som turbo når han søger på den og er nødt til at bruge disse oplysninger.

Går man på skats hjemmeside står den som type og variant "ikke oplyst"

Nogen der har erfaring med at ændre på reg. attest?

På forhånd tak!

Mvh
Søren

Re: ændre reg. attest

: 31. okt 2019, 21:14
af NC_Ribe
Hej Søren

Find en fornuftig forsikringsmand/et ordentligt forsikringsselskab. Jeg kunne ikke få min nuværende forsikret ved køb, da mit selskab ikke ville forsikre en bil med 322 hk -det var åbenbart det, som Skat havde registreret... :shock:

Efter telefonisk kontakt (og oplyst om, at min automatic altså ikke tålte mere end 200 heste) var der ingen problemer. Betingelsen for at få forsikret en "muskelbil" i mit selskab er, at man har samlet alle forsikringer hos dem. Der er tale om GF, og vi har faktisk både haft en kaskoskade på konens Micra og en udvidet rørskade (rodvækst i afløbet fra badeværelset) indenfor det seneste år -begge dele behandlet til UG med kryds og slange. De kan anbefales!

Mvh/NC

Re: ændre reg. attest

: 31. okt 2019, 23:20
af Carlsson
Hvis det bare er forsikringen du tænker på, tror jeg ikke du skal spilde noget krudt på det. Alle biler har turbo i dag så det med at en Saab var i samme forsikringsklasse som Maserati hører fortiden til.
Hvis du vil have ændret reg. attesten er det straks værre. Du må huske på at du bor i Danmark hvor bilister er malkekøer med pligt til at godtage en hvilkensomhelst absurditet fra Skat.
Da jeg købte min tidligere 9000 havde den fået en for lav trækkrogsvægt på reg attesten. Jeg havde dokumentationen i orden og ringede til skat, hvor den sure og arrogante kvinde meddelte mig at bilen skulle til syn hvis det skulle ændres. Jeg oplyste hende om at den jo netop havde været til syn og at jeg derfor var blevet opmærksom på fejlen. Bilen skal til syn, gentog den sure og arrogante kvinde. Jeg foreslog hende at jeg kørte hen i synshallen og foreviste dem dokumentationen. Bilen skal til syn, gentog den sure og arrogante kvinde. Jeg opgav at tale med hende da hun jo tilsyneladende var født uden hjerne og måske netop derfor var havnet hos Skat.
Jeg ville så fixe det næste gang den skulle til syn, men fik det aldrig gjort. Jeg kan ikke huske hvorfor, men det var sikkert fordi det ville koste en masse penge + moms...
Så husk at det ikke betyder noget at det er Skat/motorregistret der har lavet en fejl. Du skal nakkes hvis du påpeger deres fejl.

Re: ændre reg. attest

: 1. nov 2019, 06:44
af SGT
Hej

Tak for svar

Den nye forsikring er netop GF, hvor jeg været før blot med en afstikker til et andet selskab det sidste års tid og ikke fandt tilfredsstillende.

Der er cirka 300 at hente i difference om året hos gf, hvis den står som enten I eller turbo.

Måske det ender med at der bliver lagt en turbomotor i? :mrgreen:

Re: ændre reg. attest

: 1. nov 2019, 08:23
af Deja-wuzzz
Du må kunne påvise via stelnummeret at det ikke er en turbo (brug VIN decoderen) og hvis der ikke står "konstruktive ændringer"
I registrerings attesten hvor "turboen" er anført, må en fornuftig forsikringssælger give dig nedslaget i prisen.

Måske er der lagt en sugemotor i din Saab Turbo engang :-)

Re: ændre reg. attest

: 2. nov 2019, 16:05
af SGT
Hej

Ifølge VIN dekoder er det ikke en turbo men godt nok en suge motor.