Side 1 af 1

Flyskræk??...

: 7. nov 2005, 03:16
af rene
Følgene skulle være en ægte udskrift fra flyselskabet Quantas fejlrapporter...de har ihvertfald god værkstedshumor downunder... :lol:

P=Problem indberettet af piloten.

S =Svar noteret af mekanikeren.
============================================

P: Inderste hjul i venstre side skal næsten skiftes.
S: Har næsten skiftet inderste hjul i venstre side!

P: Test-flyvningen gik OK, bortset fra, at den automatiske landing var noget hård.
S: Der er ikke installeret automatisk landing på dette fly...

P: Propel nr. 2 får ikke tilført nok propelsmørelse.
S: Tilførsel til propel nr. 2 normal. Tilførslen til propel nr. 1, 3 og 4 er i uorden!

P: Et eller andet sidder løst i cockpittet.
S: Et eller andet er blevet strammet i cockpittet.

P: Døde insekter på forruden.
S: Levende insekter er i restordre...

P: Autopiloten udløser et fald på 200 fod, når flyvehøjden skal fastholdes.
S: Kan ikke genskabe problemet på landjorden!

P: Bevis på læk i højre sides landingsstel.
S: Beviset fjernet.

P: Lyden i samtaleanlægget er utroligt høj.
S: Lyden i samtaleanlægget indstillet til et mere troværdigt niveau.

P: Modstandslåse får gashåndtaget til at sidde fast.
S: Det er ligesom dét, de er der for...

P: Radioen ude af drift.
S: Radioen er altid ude af drift, når den står på OFF.

P: Har en mistanke om revne i forruden.
S: Har en mistanke om, at du har ret!

P: Mangler motor nr. 3.
S: Motoren fundet på højre vinge efter kort eftersøgning...

P: Flyet opfører sig sjovt.
S: Flyet har fået besked på at tage sig sammen, flyve ordentligt og være lidt seriøst!

P: Radaren brummer.
S: Har omprogrammeret radaren til tale.

P: Mus i cockpittet.
S: Kat installeret.

: 7. nov 2005, 16:30
af Gæst
Hehehe! Sidder her og griner, det er humor det der!

: 7. nov 2005, 16:43
af RuneSM
Årk - hvorfor kan min computer ikke logge automatisk på?

: 7. nov 2005, 18:46
af Peter
Mere cockpit humor?

Vi er i 60'erne. Rutemaskinen fra London, callsign "Speedbird 206" fra BOAC, er lige landet i Frankfurt. Netop Frankfurt lufthavn er berømt for deres hidsige flyveledere, og da de engelske piloter beder om ekstra instruktioner for at finde den rigtige vej fra runway til gate'n, lyder det hånligt fra Frankfurt Ground:"Speedbird 206, don't you know where you are going? Have you never been to Frankfurt before?"

Svaret kommer prompte: "Yes, twice in 1944, but it was dark and I didn't land..."


-----


Én til?

En amerikansk F16-pilot melder om et mindre motorproblem, og beder om landingstilladelse. Tårnet svarer at han er nr. 2 i køen, bag en B52 der har måttet slukke for én af sine motorer. "Aha, den frygtede landing på kun 7 motorer..." lyder det ironisk fra F16'eren.

---

(Ovennævnte er ligesom det første indlæg vandrehistorier der findes i mange forskellige udgaver)

: 7. nov 2005, 19:06
af Øffe
Hej,

Lige endnu et indlæg i tysker-brite-vandrehistorien....Min tidligere chef på et lille walisisk bjerghotel yndede at fortælle de tyske gæster historier - om tyskere. En af dem gik som følger:

Tyskerne og de britiske besættelsstyrker spiller fodbold et sted i Rhinlandet kort efter krigen. Tyskerne vinder kampen og råber på gebrokkent engelsk til de britiske soldater: "We beated you in your national game....." Briterne råber prompte tilbage: "Doesn't matter - we have beated you in yours TWICE.........."

Mvh.
Øffe