Side 1 af 1

skift af pærer i instrumentbræt

: 4. nov 2005, 08:02
af muffi
hej,

Jeg vil høre om der er nogen der har prøvet at skifte pærer (eller dioder) i instrumentbrættet. En af pærerne til at oplyse speedometer/ur o.lign er gået, så der er kun lys i den ene side.

En anden ting som jeg skal have skiftet er diode som viser om man har trekantsblink eller "check engine" eller om man har tågelygter tændt. Hvordan skifter dioderne?

På forhånd tak for hjælpen.

mvh.

Thomas

: 4. nov 2005, 10:03
af Casper_Ankersen
Hej Thomas det vil være meget nemmere at hjælpe dig hvis vi ved hvilken bil der er tale om

Saab 900 fra 1991

: 4. nov 2005, 10:21
af muffi
Hej igen,

det har du fuldkommen ret i. Det er en 900i 16v fra 1991.
Det skal lige siges at jeg har Haynes, men jeg synes ikke der står hvordan man skifter det.

Mvh.

Thomas

: 4. nov 2005, 10:52
af Saab-daniel
Hej Thomas! Du kommer til pærerne gennem højttaler-gitteret. Der sidder to til speedometer og omdrejningstæller. De sidder i en sokkel man skruer ind gennem instrumenthuset. Man drejer dem bare en halv omgang for at få dem ud, så du kan skifte pæren... det samme gælder for pærerne til check engine, de sidder bare lidt lavere i huset end de førstnævnte...
Daniel.

: 4. nov 2005, 10:54
af Casper_Ankersen
Se det gjorde det straks nemmere at hjælpe dig.

hvis du piller højtaleren oger instrumenterne op så kan du komme til de små holdere hvor i pærerne sidder. disse skal drejes ca en 1/4 omgang hvor efter den kan pilles ud (en for hver pære) jeg kan ikke lige huske hvor stor effekten er i de pære men vær opmærksom på at få den samme størrelse da en større effekt har en tendens til at smelte den plastik instrument huset er lavet af

: 4. nov 2005, 11:01
af Øffe
Hej,

Pærerne skal være 3w. Har set et instrumenthus der havde kørt med 5w i et stykke tid, og det var, som Daniel siger, smeltet.......

Mvh.
Øffe

pærer

: 4. nov 2005, 12:22
af muffi
Hej Alle,

tusind tak for de gode råd. Jeg glæder mig til at komme hjem og fixe det. Jeg giver lige en update i tråden, om hvordan det går.

Endnu en gang, mange tak!

mvh.

Thomas

: 4. nov 2005, 12:27
af Saab-daniel
Dét ingen problem da, bare huske at komme retur med svar til os nysgerrige :)
Daniel.

skift af pærer i instrumentbræt

: 5. nov 2005, 15:31
af muffi
Hej alle,

jeg har nu skiftet pæren som giver lys i instrumentbrættet. Det gik helt fint.
Jeg havde også købt pærer ved Saab i Roskilde til kontrollysene, dvs. hvor "check engine" lyser. Men de var herre svære at skifte pærerne på. De sad temmelig stramt i den sorte fatning. Jeg tror at jeg skulle have købt pære med fatning, men er der nogen der kan bekræfte dette?

Nu hvor jeg var igang - så ville jeg se om det er muligt at skifte pære i knappen (som sidder til venstre for rattet) med tågelygterne. Men jeg kan ikke lige se om det er meningen at den skal lyse (knappen) når den er trykket ind. Advarselsblink-knappen lyser når den er trykket ind, så jeg tænkte at det samme gælder tågelygterne. Er der mon nogen som ved det?

Sidste men ikke mindst siger jeg tusind tak til alle som har svaret på min forespørgsel. Det er rart at have et forum at støtte sig til.

Mvh.

Thomas

: 5. nov 2005, 16:28
af Jensen
I saab instrumentlys skifter man fatningen sammen med pæren, jeg tror den er loddet i, så hvis du fik den skiftet må du være rimelig viljefast, da de fleste nok ville have givet op ;)

Jeg tror ikke der skal være lys i tågelysknappen, jeg mener ikke at der er i min, bare en lampe i instrumentbrædtet der lyser når det er tændt.

MVH Mads

: 5. nov 2005, 17:06
af Saab-daniel
Det er der i min... Det er nemt nok at skifte pærer i de kontakter der sidder hvor du taler om. Du skal vriste kontakten ud (ud mod dig selv), bagi kontakten kan man hive pæren ud, den sidder i midten. Der er lys i min tåge-lys knap, forresten.
Mads, hvis du mener pæren der giver det grønne lys (jaja, pæren er hvid og der er grøn filt foran pæren for at gøre lyset grønt), så kan du fint skifte dem, de er ikke loddet i!
Daniel.