Altså, med standard motorstyring, er det maksimale der er hentet ud af en motorstyring som din, 331 hk, og det var faktisk med en APC til at styre ladetrykket! Og det er RIGTIGT mange på den motorstyring. Det blev lavet med en chip fra mats johansson. Det er ikke umiddelbart hvad jeg vil anbefale dig.
Først og fremmest, skal du sikre du har en motor der er i god form. Har den gået for mange km, er det ikke sikkert den kan holde til de mange kræfter (ja ja, Torben E er modsætningen, men det er også på en 2.3 den motor er bygget, OG der er standard motorstyringen der er chippet med større dyser, sammen med tilskuds-system der styrer ekstra-dyser).
Er den gal, så skal du til at renovere motoren først. Når det er sagt, skal du bestemme dig til, hvad du vil styre benzinen og tændingen med. Personligt ville jeg anbefale megasquirt som jeg selv er igang med at implementere på min c900 T8. Der kan du styre både tænding og benzin, uanset hvad du så hælder på bilen. Dyserne skal naturligvis kunne levere den benzin du skal bruge, så der skal du finde nogen der kan klare dette også...
Du skal også ud at se på turbo. En T3 trim 60 burde kunne klare det, og passer mere eller mindre direkte på din bil, hvis det er en T3 den kører med nu.
Derudover skal der HELT klart en anden IC til. Evt. en fra jb-coolers, han kan levere lige den løsning du søger, og køler virkeligt godt! Spørg evt. 9000turbo, torben E eller svante, de kører alle med en af hans IC'er...
Når det er overstået, skal du til at se på, hvad der skal styre dit ladetryk, evt. en apexi-styring, ser ud til at fungere ret godt! Koblingen vil nok ikke kunne holde til din nye effekt, så den skal nok skiftes til en der kan klare effekten også. Men så er du sådan også ved at være klar, så vidt jeg kan se!
Er der andre der har noget at tilføje? Det var vist hvad jeg havde at sige

Daniel.