Side 1 af 1

9000 2,3 turbo med problemer.

: 17. aug 2005, 16:42
af amdegn
Hej Allesammen.
Jeg håber virkelig nogen kan hjælpe mig!
Min 9000'er 2,3T fra '91 bruger al for meget benzin, desuden har den et problem med at den mister turbotryk når den når over cirka 4000/4500 omdrejninger.
Di-kasetten er skiftet, luftmassemåler er ny(igen), magnetventilen er testet, der har været computer på som ikke viste noget, og ja-jeg er simpelthen ved at løbe tør for ideer til hvad der kan være problemet...
Har en mistanke om at det høje benzinforbrug som mistet turbotryk har noget med hinanden at gøre..
Er der ikke nogen der kan hjælpe?????????
Mvh. Amdegn

: 17. aug 2005, 17:02
af Saab-daniel
Hmm, har du fået en ny lambda-sensor? Kunne give et højt benzinforbrug hvis den er i stykker... Din benzintryksregulator kunne også være i stykker, så den lukker alt det benzin ind den kan...
Har dit turbo-tryk altid været lavt ved høje omdrejninger? For da din bil er fra 91, så bør den (så vidt jeg lige husker) justerer trykket ned, når du kommer over 4500 omdrejninger... Det gør APC-systemet normalt, for at beskytte mod tændingsbanken og spare motoren og ikke stresse den så meget...
Velkommen til forummet,
Daniel.

: 17. aug 2005, 17:18
af 9-5Aero
Hej.

Mit gæt er også en defekt lambdasonde.

M.v.h.

: 17. aug 2005, 17:54
af amdegn
lambda-sensoren er testen, der er mellem 0,2 og 1v på ledningen..... og benzintryksregulatoren er også skiftet... fatter det bare ikk... Men den har ikke altid været lav i turbotrykket. Det begyndte den på efter at toppakningen gik...

: 17. aug 2005, 17:56
af Saab-daniel
Fik du skiftet lambda efter din toppakning gik?
For hvis lambda'en har fået kølervæske, så er den nok smadret...!
Daniel.

: 17. aug 2005, 18:56
af Aresdk
Velkommen til Amdegn - det var da også på tide du kom ud af busken :D

Mit gæt er også Lambda men hvis den måler fint såeh.. mærkeligt.

Har du fået lavet en kompressionstest?

: 17. aug 2005, 21:02
af autoanders
Hvis det er kommet efter der er lavet toppakning skulle du så ikke starte med at se om bilen står på mærkerne.

: 19. aug 2005, 16:45
af amdegn
Lambdasonden er testet igen, ingen væske har været i nærheden og den viser stadig mellem 0,2 og 1v. Den er blevet kompressionstestet og den var som den skulle være, og hvis der menes om mærkerne på knastakselerne og på svinghjulet så står de som de skal. Min svigerfar er mekaniker og har også hjulpet mig med at få lavet de forskellige tests og vi er begge to i hundende for hvad det kan være..

: 19. aug 2005, 17:46
af turbo-søren
Hej Amdegn.
Hvor langt kører du pr. liter benzin, eller l.pr.100km. Nu skriver du at du mister tryk ved 4500 omdr. Hvad taler vi om i tryk? Kommer nålen op i nærheden af det røde felt for derefter at falde, det er normalt som Daniel også forklarer.

Mvh. Søren

: 19. aug 2005, 18:56
af Aresdk
Det er vist noget i omegnen af 6-7 km/liter :-( (hvis jeg husker rigtigt)

Andi hvem har skiftet din toppakning? Hvis det er kommet derefter, så gætter jeg da på en skade i forbindelse med pakningen eller noget klyttet arbejde :-(

Det er bare mærkeligt... Kan du prøve at liste op helt præcist hvad der er skiftet, tjekket, lavet osv?

: 22. aug 2005, 22:10
af amdegn
den kører omkring 7,3 km/l.. Den mister turbotryk ved de omdrejninger. Men det er noget den ikke altid har gjort, det er derfor det undrer mig at den pludselig begynder på det....
Toppakningen har jeg skiftet med min egen far i hans værksted.
Men for at tage det fra en ende af:
Topstykke er skiftet
Toppakningen er skiftet
Ventilerne er skiftet
Di-kassetten testet
Displaycomputeren skiftet
Udstødningsgassen testet
Kopressionstestet
Lamda-sonden er testet
Benzintryksregulatoren og luftmassemåleren er skiftet
Kontrolleret at den står korrekt i takten
Så kom ikk og sig at jeg ikke prøver ;-)

: 22. aug 2005, 22:19
af Kaas
Jeg tror du skal glemme det med at teste den lamda sonde. Skift den evt ud med en universal, bare for at prøve.
Noget som jeg ville kigge på først var diverse motor styrings sensor. Der sidder en sensor til at måle motor temperaturen, den fortæller brændstof boksen, hvor kold eller varm motoren er. Hvis den nu viser for lidt, så vil du køre med for fed blanding, som nok er dit problem. Sådan en sensor kan KUN testes med et skob, men de er ikke så dyre, så køb en ny istedet!

: 22. aug 2005, 22:36
af amdegn
Burde kørecomputeren ikke vise hvis den kører på en for fed blanding eftersom den måler åbningstiden på dysserne?? kan den ikke registrere det?

: 23. aug 2005, 06:05
af Aresdk
Kaas, ville den ikke lugte af benzin i så fald?

: 23. aug 2005, 07:59
af Kaas
Nej din kørecomputer kan ikke registre det, som sagt er det kun et skob som kan måle en temperatur sensor. Den virker på den måde at sensoren fortæller ECU boksen, hvilken brændstofs kurve den skal have, og hvis den fx har en fejl midt på kurven, altså halv drift varm, så vil du kunne se på skob'et et stor udsving, og derefter slår boksen automatisk tilbage til kold starts kørsel. Altså selvom din bil er normal temperatur "drift varm" så vil motor styringen tro at den er kold = mere benzin.

Martin: Jeg tror ikke den vil lygte af benzin, det gør den jo heller ikke når den er kold :D

Men jeg er heller ikke 100% sikker på det er den sensor som er defekt, men det er bare mit bedste bud! Og som sagt, så koster en ny ikke mange basse øre!

: 23. aug 2005, 14:11
af amdegn
Hmmm.... jeg vil lige undersøge det med den der temperatursensor...

: 23. aug 2005, 14:29
af Aresdk
Okay, nej du har ret, den lugter jo ikke når den er kold.

Andi se at få skiftet den Lambda så du kan udelukke det 112%! :)

: 23. aug 2005, 15:53
af Aresdk
Kan det tænkes at der i forbindelse defekt toppakning/topstykke er kommet vand ned til lambda eller er det umuligt?

: 24. aug 2005, 21:39
af amdegn
nej... den stod indendørs..

: 24. aug 2005, 21:49
af Aresdk
Ja men det forhindrer jo ikke vand i at komme fra køler igennem defekt topstykke og ned i dit forrør (til sonden) ;)

Hvis den tager vand ind i motor ved defekt topstykke pakning, så vil den vel utvivlsomt hive noget "uforbrændt" ned til lambda'en som så ryger sig en tur.

Så hvis du vitterligt har haft et sondekamera, varmebestandigt selvf, monteret i dit forrør så ville jeg ikke så skråsikkert udtale at den ikke har fået vand.. MEDMINDRE det selvfølgelig er umuligt på en Saab, men der må de mere kyndige træde til :)

: 27. aug 2005, 17:44
af amdegn
Har skiftet temperaturføleren så nu må vi vente og se om benzinforbruget bliver bedre...
Skal nok vende tilbage med meldinger.
Og tusind tak for ALLE jeres svar!!

: 27. aug 2005, 17:47
af Aresdk
Jeg krydser alt hvad der kan krydses og håber problemet er løst!

Hvordan går det med turbotrykket? Er det som det skal være eller farer det op og ned stadig?

: 27. aug 2005, 17:58
af amdegn
det er desværre det samme

: 27. aug 2005, 18:07
af Aresdk
Okay. Andi er du sikker på det ikke er instrumentet som er defekt/upræcist? Har du prøvet at sætte et rigtigt manometer på og så se hvad tryk den kører med ved de forskellige omdrejninger?

Thansen har nogle til 298,- som vil være udemærket til det formål. Du kan sikkert trække vacuum direkte fra manifold - det kan jeg på min så mon ikke du også kan på din? :) Er du en krejler (det ved jeg du er :D ) så kan du returnere varen bagefter. Thansen har jo alletiders returpolitik.

: 27. aug 2005, 21:58
af turbo-søren
Hej.
Hvis man montere et af de billige manometre så husk lige at begrænse trykket til den, ellers vil den larme når nålen skal bevæge sig, jeg satte selv en "stump pudseklud" i min slange og så blev den helt stille, og ja den kan stadig måle rigtigt. Husk nu at sætte dæmpe-proppen ind i slangen et sted hvor den ikke kan suges tilbage i manifolden når der kommer undertryk ( det vil jo ske ind imellem !! ).
Mvh. Søren

: 27. aug 2005, 22:03
af Aresdk
hmm det giver ikke mening i min verden - hvordan vil den måle rigtigt hvis man begrænser trykket?

: 27. aug 2005, 22:15
af turbo-søren
Hej Aresdk.
Det er kun mængden du regulere, ikke selve trykket, men hvis du ikke har det problem med larm fra meter, så behøver du ikke gøre noget da begrænsningen kan sidde i selve meteret som det gør på det originale.
Mvh. Søren

: 27. aug 2005, 22:38
af Aresdk
Åhh okay. Jamen jeg har slet intet endnu jeg skulle bare lige have informationen ind og vende i knolden på mig selv :D

: 28. aug 2005, 10:18
af turbo-søren
Hej igen Aresdk.
Som du ved så danner motoren over og undertryk, dette er ikke et stabilt tryk så det et manometer viser er faktisk rigtigt når nålen vibrerer (larmer), det jeg gør med begrænsningen svarer til at puste en ballon op igennem et 1mm hul, her vil man se en langsom oppustning selvom trykket er det samme, det er kun mængden af luft man begrænser. Håber det forklarer lidt. Grunden til at man bruger et manometer med glycerin er også at dæmpe svingningerne ( det er bare lidt dyre )

Mvh. Søren

: 28. aug 2005, 11:29
af Saab-daniel
Tja, jeg har skaffet trykure til flere folk i klubben tidligere herfra: www.boost-it.dk under "stumpemarked". Jeg gav 225 kroner pr. styk, og de er super-præcise...
Daniel.

: 28. aug 2005, 11:42
af Aresdk
Saab-daniel skrev:Tja, jeg har skaffet trykure til flere folk i klubben tidligere herfra: www.boost-it.dk under "stumpemarked". Jeg gav 225 kroner pr. styk, og de er super-præcise...
Daniel.
Den pris er ikke helt tosset og som du siger så er det et præcist instrument.

: 28. aug 2005, 15:36
af turbo-søren
Hej aresdk.
Det ser ud til at være en god model som daniel henviser til, og billig er den også, så det var nok værd at købe en sådan. Det er rart at kunne se sit ladetryk når man begynder at "pille".

Mvh. Søren

: 28. aug 2005, 15:49
af Saab-daniel
Det er et instrument der bliver brugt i industrien, og er et klasse 6 instrument. Det betyder, at fejlvisningen ved maks-udslag ikke kan være mere end 6%. Derfor, et super præcist instrument...
Daniel.

: 28. aug 2005, 15:50
af Aresdk
Saab-daniel, skal den bare have en vacuumslange monteret og ingen strøm?

: 28. aug 2005, 16:02
af Saab-daniel
Jep, ingen strøm. Der er ikke lys i den, desværre. Derudover skal man lige have en fitting til at skrue på den, en overgangsstykke og et lille stykke vacuum-slange. Det er ikke bøvlet.
Daniel

: 28. aug 2005, 16:14
af Aresdk
Nej det lyder jo nemt og jeg havde jo en studs at montere den på.

Skal da lige se om jeg ikke kan få købt sådan noget legetøj :)

: 28. aug 2005, 17:37
af 9-5Aero
Daniel - Lys kan vel nemt laves, ved at bore et lille hul, putte en diode i, og så tætne hullet igen.

Aresdk - Din bil hedder korrekt: CSt. Så er du fri for at skrive 170. ;)

M.v.h.

: 28. aug 2005, 18:41
af Saab-daniel
Jo jo, man skal bare passe lidt på glycerinen...
Daniel.

: 28. aug 2005, 20:50
af Aresdk
Officielt hedder den bare CS, ikke noget med CST eller CSt :)

: 6. sep 2005, 19:26
af amdegn
hmm.. det ser ikke ud til at det hjælper med lambdasonden og temperatursensoren.. men nu gir vi den lige lidt længere tid.. har mistanke om at den sensor der kom i ikke virkede optimalt da den et par dage efter stadig gik meget ujævnt i tomgang..

: 6. sep 2005, 19:35
af Aresdk
Gælder det kun for trionic eller har det gamle system også en tilkørings/adapterings rytme som skal gennemføres når man har taget strømmen?

: 7. sep 2005, 07:48
af 9-5Aero
Aresdk.

Det gælder kun Trionic.

M.v.h.

: 20. sep 2005, 18:41
af amdegn
Hej Allesammen... Ja-så er lampdasonden skiftet så skal vi krydse fingre igen? håber virkelig at det er den ellers aner jeg ikke hvad jeg ellers gør... hmm

: 20. sep 2005, 23:11
af Aresdk
amdegn, jeg krydser alt hvad krydses kan!