Peter skrev:
'Start 'em young' ...
Ja, jeg var 18 i '78, da jeg købte en totakter med 38 HK, som jeg kørte i de næste 7 år. Man får sgu nok ikke en ung mand til at acceptere en nær 40 HK bil i dag...
Klassekammeraterne på flyvemekanikergrundskolen fnyste hånligt af denne anderledes svensker med oversize knallertmotor. Der blev købt Alfa GTV, Volvo 144 og 3 liter Forrd Granada og hvad havde vi.
De overhalede mig lystigt på vej fra skole.
Samtlige havde slået for stort brød op. Lærlingelønnen rakte ikke til disse afbedragsbiler, med stort fuelforbrug og dyre forsikringer. Så efter et års tid var jeg den eneste bilist, blandt de 10 elever. Jeg kunne jo selv lave den, og den var købt kontant, nysynet for 5500,-
Så var det jo sjovt at høre disse fhv. brede, hånlige bilister et år senere spørge, om jeg gav et lift til busstoppestedet..
Bilen bekom mig meget vel, og fejlede ikke rigtigt noget, udover at den rustede. Siden har jeg ikke ejet andet end SAAB.