Side 1 af 1

Skift din Automatgearkasse i en ”håndevending”

: 6. maj 2005, 11:59
af cv7000
Efter at jeg nu er kommet mig over strabadserne med 3 dages hårdt arbejde, med meget beskidte oliefinger og sved på panden kan jeg nu komme med det lovede update på historien om min gearkasse.

Jeg vil bemærke at der ikke var noget der drillede væsentligt eller noget der bør betegnes som svært. Det er meget arbejde men hvis man ikke skyer dette kan det sagtens gøres selv, besparelsen ligger på 3200,-- + moms… Ja og så fordi at Saab-Daniel, er langt fremme i skoene på inter-saab-nettet sparede jeg 10-30.000,-- på selve gearkassen.

Takket være min pap far Svend Erik som er en dygtig mand og som satte sig ind i hvorledes man lige skulle tage fat på denne opgave, gik hele operationen uden store gnidninger.

Du skal bruge en god standart værktøjskasse, men faktisk ikke noget specielværktøj.

1. Begynd med at tage batteri og batteriholderen ud.
2. afmonter indsugningsrøret, luftmængdemåler
3. afmonter starter (det kan drille lidt) men den kan tages oppefra med en lang forlænger på skrallen, pas på ikke at smadre bankesensoren og oiliemåleren!
4. For at motoren ikke skal hænge i luften, læg en 4x4 stolpe på to klodser over det løfte øje der sidder øverst i midten af motoren. Vi brugte et stykke gevindjern som vi bukkede som en krog, derved kunne vi regulere højden hvis det skulle være nødvendig.

5. bilen bukkes op så du har en frihøjde på godt og vel 50 cm under den forreste spoiler. Med mindre du er en af de heldige der har en lift  Det er lidt skræmmende at bilen gir sig så meget som den gør, men det er ikke noget problem.


6. Hele venstre inder skærm, samt plastikplader under frontspoileren afmonteres.
7. Afmonter nederste styrekugle og krængningsstabilisatoren.

8. Nu kan du komme til det egentlige, forbroen afmonteres, (se billede som jeg har stjålet fra Quasimotor.com)





























9. Afmonter drivaksel i venstre side, men lad den bare hænge og dingle. Der løber noget fedt ud så det anbefales at sætte en opsamler under.

10. Nu burde der ikke være det store i vejen for at kunne afmontere selve gearkassen. Først aftages gearskifte og kickdown-kabel…og husk også speedometer dimsen. Det sværeste ved hele aktionen er de skruer der holder konverteren sammen med svinghjulether blev det anbefalet at tage dem gennen hullet fra starteren, men det sidder så utilgængeligt at vi valgte at bukke den beskyttelsesplade der sidder mellem motor og svinghjulet, så kunne vi komme til nedefra, denne klippede vi i stykker og lavede en pop-nitte samling bagefter. Fordi den nok ikke er til at bukke på plads igen bagefter.



11. Der sidder 5 boldte, to øverst og 3 forneden, gem den øverste og lettest tilgængelige til sidst. Selve kassen vejer jo lidt, så vi lavede en bro bestående af to trappestiger og en lang 4x4 stolpe, satte et spil på denne og et tykt tov omkring balancepunktet på selve gearkassen, trak det så stramt at det løftede gearkassen en anelse, herefter løsnede vi den sidste boldt og begyndte at skubbe kassen ud. Det gik fint, undtagen at vi lige havde glemt speedometer dimsen… ups … og den højre trækaksel slap i den forkerte side, men da de småting var påå plads, kunne vi ligeså stille og roligt sænke kassen ned på en rullevogn. Billedet er også fra quasimotor.com bare fra en manuela..











12. Ja, og for at gøre en lang historie kort, ind med den nye…… hele molevitten bagfra…. Vær opmærksom på når du sætten den nye på plads at den bagerste af de 5 boldte fungerer som en styre enhed og bør sættes ind først, hvis alt går som det skal, må der ikke være nogen særlig modstand inden kassen slutter tæt hele vejen rundt.


13. Det eneste jeg måtte regulere på var kickdown-kablet, som man i øvrigt nemt kan servicere ovenfra…

Hvis der er noget i vil have uddybet er i velkommen til at ringe på 22 15 78 85 eller hvis jeg har glemt at nævne noget så skriv en mail. Hvis billeder ne ikke kan ses så bedes webmasteren lige hjælpe mig med at få det ind... God fornøjelse...

: 6. maj 2005, 12:02
af cv7000
ja nu kan jeg se at det ikke virker med billederne, men de er allesammen på www.quasimotor.com

: 6. maj 2005, 23:37
af Saab-daniel
Hej Cv7000...
Rigtig flot gennemgang, det kan vi bruge til noget :)
Hvor lang tid tog det dig, jeg mener rent time-mæssigt? Og hvad kostede det at få sådan en fætter skippet hjem fra saab-moderlandet?
Daniel.

: 8. maj 2005, 13:12
af cv7000
Hej Daniel,
tak for roser, det tog samlet ca. 15 timer, men jeg tror at de 13 af dem gik med at skille ad og resten på at samle igen (sådan føles det). Nu tog vi os også rigtig god tid for ikke at gøre noget forkert, meget af tiden gik med at finde nøgler i den rigtige størrelse, for der har Saab åbenbart deres egen politik, jeg vil mene at det kunne gøres på ca 10 timer hvis jeg skulle gøre det igen, for nu kender jeg jo vejen.

Forsendelsen tog ikke længe for mig for jeg kender en i Halmstadt som jeg lod den sende til, det tog bare en enkelt dag, og så kørte jeg op og hentede den. Det havde ikke kunne lade sig gøre umiddelbart at sende den til DK.