Side 1 af 1

Officielt fra GM om Saab's fremtid.

: 4. mar 2005, 12:21
af 9-5Aero
Hej JP skriver idag:
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=2925446/


Sverige taber slag om bilfremstilling
Af KURT HEDEVANG
General Motors har besluttet, at mellemklasse-bilerne fra 2008 skal bygges på Opels fabrik i Rüsselheim.

JP extra

--------------------------------------------------------------------------------


Skuffelse i Sverige og glæde i Tyskland. Sådan var situationen fredag for medarbejderne på Saab-fabrikken i Trollhättan og Opel-fabrikken i Rüsselheim, efter at moderselskabet, General Motors, ved middagstid oplyste, at produktionen af mellemklassebilerne Saab 9-3 og Opel Vectra fra 2008 skal bygges på den tyske fabrik.
"GM har besluttet at flytte produktionen af udvalgte Saab- og Opel-modeller med samme platform til fabrikken i Rüsselheim fra 2008," hedder det ifølge den svenske avis Aftonbladet i en pressemeddelelse fra General Motors.

"Begge fabrikker præsenterede os for stærke oplæg, men til sidst tippede beslutningen til fordel for Rüsselheim," siger GM's Europa-chef, Fritz Henderson, til avisen.

General Motors oplyser, at der fortsat skal bygges udvalgte Saab-modeller i Trollhättan, men at fabrikken i Tyskland havde præsenteret et bedre forretningsoplæg, og at der i Rüsselheim er mulighed for en kraftig udvidelse af produktionen.

-----------------------------------------


Så min næste bil bliver 100% sikkert IKKE en Saab 9-3 2008-model. Men lad os se, hvad der i fremtiden vil blive produceret i Trollhättan.

M.v.h.

: 4. mar 2005, 18:11
af Flemming
Ja, det er lige før man bliver nødt til at kigge efter noget der ligner motoriserede kommoder - i hvert fald deres stc-modeller...

Flemming

: 4. mar 2005, 23:18
af 9-3carsten
Ja sådan går det. Her i landet er det slagterierne, der lukker.....

Det er jo et resultat af globaliseringen, at de forskellige mærker ikke længere har noget tilhørsforhold til bestemte lande. Til gengæld kan vi forvente en Cadilac fremstillet i Trollhättan i hvertfald for en periode.
Jeg tager endnu ikke stilling til om jeg vedholder at købe Saab, når mine nuværende skal udskiftes. En ting er dog sikkert,: Hvis jeg bytter mærke som følge af dette, så bliver det til et mærke, der er uden amerikansk indflydelse, hvilket også udelukker Volvo.

Carsten

: 9. mar 2005, 14:20
af marcel
Og sidste nyt den 9.3. kl 12.43: SAABdirektøren fyret!
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article ... 10037&NL=1
mvh

: 9. mar 2005, 16:09
af kesr
Han påstår naturligvis at han er gået frivilligt, men det skal han jo sige.

Til gengæld ser det ud til at der er tilfredshed med den nye VD; Jan-Åke Jonsson, som er hentet internt og som forventes at vil styrke salg og marketing.

: 9. mar 2005, 21:03
af per
Hej venner.

Enig, det her globalisering er lidt træls (kommer af jysk), -- specielt når det er relativt tæt på, og hermed rammer det elskede broderlandet, som vi jo naturligvis føler lidt for, - - på trods af at det er svenskere!
Jeg har fundamentalt samme holdning som jer, men vil alligevel bringe et lidt positivt islæt i sortsynet.

Lad os prøve at vende situationen 360 grader:
Angiveligt havde SAAB været endnu længere væk, hvis ikke GM havde købt SAAB, - først delvist, - siden helt.
Ja - man kunne med god grund antage, at produktionen var helt forsvundet.
Det var ikke et helt urealistisk scenarie for år tilbage. Nu har vi stadigvæk, efter min mening, adgang til det man kan kalde en bil med et kvalitets image, - og mon ikke der også fremadrettet vil være forskel på en SAAB og en VECTRA, - på trods af at "rammen" måtte være ens.
Mon ikke SAAB Sverige overlever i sidste ende på et og andet niveau, men ikke alene.

Mvh:;
Per

: 9. mar 2005, 23:23
af 9-5Aero
Hej Per.

Det kan godt være at der fortsat vil være forskel på en Vectra og en Saab 9-3. Men jeg vil under ingen omstændigheder have noget, som er samlet på Opel's fabrik. Det har de ganske enkelt præsteret for meget l*** til. Derudover vil jeg i fremtiden, hvis jeg køber Saab, stille mange og nærgående spørgsmål, omkring de forskellige komponenters (drivlinie) oprindelse.

M.v.h.