Side 1 af 1
Kennie Svenssons cab
: 9. dec 2008, 22:43
af marcel
Hej alle cab ejere in spe (hvilket vil sige, at man lever i håbet om at blive det..)
denne her:
http://www.blocket.se/vi/18785513.htm?ca=11_s
kan varmt anbefales:
På vej hjem fra Göteborg var jeg forbi Bjuv, lidt uden for Helsingborg, hvor Kennie havde stillet den udenfor, så jeg kunne tage vidunderet i øjesyn.
Den er ganske rigtigt "pedantisk skött" som han skriver i teksten. Ikke en ridse i lædersæderne, og hatten er som ny!
MEN min "fru" lader sig ikke rokke! - så jeg må nøjes med at give mine varmeste anbefalinger til andre, der har mere forstående koner... - (eller til koner med forstående mænd...)
Den svenske krone svinger omkring 0,71 for tiden...
Mvh
Marcel

Kennie Svenssons cab.
: 9. dec 2008, 23:10
af westphal
Hej Marcel.
Den er rød og flot; men det er ikke en rigtig SAAB. Det er min OG900 CAB. Fremstillet i oktober 1986 sendt til Californien medtaget til Tyskland af en Amerikansk soldat i 2004, og han gad ikke at tage den med hjem, erhvervet af mig i 2006, Jeg kører kun i den om sommeren om vinteren går jeg og gør den pænere og pænere.
Så skal du have en rigtig SAAB CAB, så må den ikke være nyere end 1992.
God jagt og God Jul.
Kurt.
: 9. dec 2008, 23:16
af Edwins
Uha, Westphal, jeg tænkte det samme som dig, men turde ikke sige det..

Den sidste SAAB-SAAB Cab blev lavet i '94. Den var nr. 48.888.
Kennie Svenssons cab.
: 9. dec 2008, 23:16
af marcel
Hej Kurt.
Jamen du ville jo ikke sælge alligevel...
Nej, jeg har gjort op med mig selv, at skal det være, så skal det være en så ny model, at jeg tør køre langt væk med den, dels uden at være alt for bange for at den bryder sammen, dels med en vis sandsynlighed for at kunne finde nogen, der kan reparere.
Og så er det nok nemmere at finde et "opelværksted" i f. eks. Spanien, end et Saabværksted fra langt før årtusindskiftet...
Men hvordan får man konen med på spøgen? Det må du vide noget om velsagtens?
Ku' du ikke få hende til at ringe til min og sige hvor dejligt det er at køre cab?
Mvh
Marcel
Kennie Svenssons cab.
: 9. dec 2008, 23:18
af marcel
Edwins kone må osse godt ringe... Bare hun så ikke osse får min overtalt til at interessere sig for "høbrændere..."
: 9. dec 2008, 23:19
af Edwins
Marcel, anbring hende bag rattet og lad hende styre hele landevejen fra den, en varm sommerdag, så er hun solgt.
Min '92 OgCab har kørt 168. Er der så noget til hinder for at køre til Kapstaden i den?

Kennie Svenssons cab.
: 9. dec 2008, 23:26
af khs
Hov hov Vestphal.... Som Edwins nævner går modelen til og med 1994..... Oder was??
Marcel: Din betragtning omkring muligheden for at vedligholde køretøjet er ikke helt ved siden af... En og900 er ikke til at få reservedele til længere, så til hverdags brug er en NG900 nok at foretrække..... Jeg synes dog det ser ud som om den du fandt mangler turbo
Hvad er egentlig din kones indvendiger? Hun burde da tale med min kone. Hun har støttet min årelange trang til en ogCab og blinkede ikke engang da jeg en morgen pludselig fortalte hende at jeg lige smuttede i banken efter pengene for at kunne hente min 1992er.... Hun elsker den bil og er af den indstilling at den skal bruges OG have budget til at kunne vedligholdes trods helårskørsel... Du må have fruen med på Langelinie (eller Kronborg) til sommer, så skal jeg nok tage min kone med... Evt et par børn også...
Det er VERDENS BEDSTE rejsevogn

Også hvis det er en NG900 eller 9-3....

: 10. dec 2008, 08:02
af marcel
Hej KHS.
Jeg sender fluks dine argumenter og billeder videre til fruen.
Ang. den manglende turbo, så skal man jo også tænke lidt på afgiften...
Købsprisen vil jo under alle omstændigheder blegne i forhold til kravet fra statens slunkne
kasse. Og jeg syntes, ved gennemgang af de tilgængelige vurderinger, at der var en tilbøjelighed til, at "'tomat og turbo" gav en pæn pil opad.
Jeg har 200 hypper i Sølvpilen, og det er RIGELIGT. Husk jeg kommer fra en sløv Audi-dieselhakker med kun 83 Hk og ca. samme vægt, så jeg kan nok klare mig med en 2,3 "uden bar"
Håber I i fællesskab kan blødgøre fruen. Vores bilpark er noget bedaget med hhv 20- og 17 år på bagen, så en mere moderne bil med airbags m.m. burde måske finde vej til f.eks langture. Fruen mente at netop til langture ville en cab være umulig pga. den mindre bagageplads. men vi er kun 2 nu, så bagsædet kan vel anvendes...
Håber det bedste...
Mvh
Marcel
: 10. dec 2008, 10:01
af peterkj
I ogcab er der 325 liters bagagerum.
Det er faktisk mere end de fleste biler i golfklassen.
Rummet bliver ikke mindre, når du kører med hatten nede.
Endvidere er der et rum bag bagsæderne som kan benyttes til bløde genstande, når du kører med hatten oppe.
Det er her kalechen lægger sig ned. Det er faktsik ret stort.
: 10. dec 2008, 10:26
af Nicolai
En og900 er ikke til at få reservedele til længere, så til hverdags brug er en NG900 nok at foretrække.....
Arhh....så slemt er det vel heller ikke med reservedel til OG900? Nuvel, GM slår stille og roligt produktionen ihjel, men med over 1 million producerede OG900 er der altså stadig en del at tage fra. Og hvad skulle egentlig gå i stykker?
: 10. dec 2008, 10:55
af khs
Det er rigtigt Peter. Baggagerummet er faktisk helt ok. Når vi rejser, har vi tre store sportstasker side om side bag i samt lidt småt pakkeneliker og fodtøj m.m. rundt omkring taskerne. Nederst ligger den sammenfoldede barnevognskase og på toppen af det hele er der tæpper og lignende. Som billederne afslører kan anhængertrækket også tage en del. Da vi forrige år var på skiferie i bilen blev "kaleche rummet" bag bagsædet fyldt op med skitøj pakket i plastikposer. Da vi kom frem blev det jo tømt og vi kunne køre rundt i vinterlandet med hatten nede. Det han være fantastisk meget baggage i en Cab. Jeg overvejer om jeg skal have amerikanske luftposer inden i mine bagerste fjedre for at hæve bagskibet lidt.
Jeg kan godt se dine argumenter, Marcel. Jeg har selv haft en 2.3i ngang og den trak ganske godt. Det er en god maskine og med hansyn til ng900 så er den nemmere at holde kørende som hverdagsbil. Der er nok lige lovlig meget "antik" i en og900 og kampen for at finde originale dele.
Jeg synes du skal tale med din kone om hvad sådan en bil vil gøre for dit åndelige helbred og derved gøre dig til en gladere og bedre ægtemand (til alt) der bare er mere let i sindet til hverdag. Det vil også give hende noget. Sådan et køretøj er ikke upraktisk i forhold til hvad det giver tilbage til sin ejer i glæde. Her hjemme går pigerne og glæder sig til de skal hente juletræ i den. De vil helst have sne i landskabet og høj himmel til dagen hvor træet skal køres hjem, strittende ud af den åbne bil. Bilen er blevet en del af familien og hvis den blev smadret i morgen, skulle vi have sådan en igen. Den er fantastisk at køre i. Jeg måtte have taget på i går, da sikringen til hydrauliken er gået, men ellers er hatten kun på når det virkelig regner. En fugtig vintermorgen på M3 bliver nemmere at udholde med taget nede og god musik på radioen. En ekstra stor vatteret kørejakke og et tæppe til knæende samt windbreaker er nødvendig, men så er det altså heller ikke værrere. Det er stadig varmere end at cykle.... Her rammer vi essensen af det at have en Cab (for mig). Det at kunne få mine daglige timer udendørs i vinterhalvåret på trods af indendørs arbejde i de lyse timer. Før i tiden sejlede jeg meget om vinteren. Konkurrenterne sejlede jo bare rundt i Sidney året rundt så vi måtte jo også på vandet på trods af stivfrosne skøder og islag på dækket. Det er lidt den samme fornemmelse jeg får sådan en frostklar vintermorgen og med den lille i flyverdragt og taget nede bliver turen til vuggestuen pludselig ikke bare mellemtid. Den lile brokker sig også fælt hvis taget er på.. Det skal ned, far! Jeg kan godt se at jeg kan risikere at skræmme din kone lidt med sådan noget forfrossen tågesnak, men essensen er at man skal huske at leve hver dag og man ikke skal forsøge at få verden til at forme sig efter ens behov, men også nogen gange leve med de muligheder man har og tage på ferie med kun en taske og se hvad verden bringer i stedet for at pakke hele husholdningen ned i en stationcar med stor kasse trailer. I en cabriolet kommer man tættere på verden omkring en, fuglenes sang og lastbilernes buldren. Man sætter sig ikke ind i sit eget lille lukkede rum når man skal køre, men er mere til stede i det miljø man kører i gennem.
De fleste over 30 år har et forhold til en Saab Cabriolet og man kan ofte høre brudstykker af noget i retning af "flotteste bil" og den slags når man triller over parkeringspladsen. Det er bare noget andet end en BMW der udstråler noget ganske andet end en Saab.
Marcel, du skal have din kones fokus flyttet fra hvordan man får 5 flyttekasser med i bilen en gang hver tredie år og over til de små daglige glæder med en cab. Du skal selvfølgelig have træk på bilen så I kan leje en kassetrailer når den skal bruges praktisk. Der skal også windbraker på og der skal altid ligge ekstra farvematchene tæpper i baggerummet sammen med nogle oversize kørejakker...
KØB!

: 10. dec 2008, 10:58
af khs
Nicholai: Lister til hjulbuerne...... gummilisterne til kalechen.... Ting man bare ikke kan få mere NOGENSTEDER.....
: 10. dec 2008, 11:02
af marcel
...sikken salgstale!
Tusind tak for den!
Hvad sælger du til daglig?
Mvh
Marcel
: 10. dec 2008, 11:05
af khs
Sand i Sahara og isterninger på Grønland

: 10. dec 2008, 12:41
af Edwins
Jeg kan ikke finde billedet af min Cab med en voksencykel i bagagerummet.
Vi skulle på bilferie i Florida dette efterår, hvilket vi også kom. Vi havde lejet en Cabriolet, men måtte afbestille. Hvorfor? Mjoee, der kan lige være en kasse bajere i en moderne Cabriolet, specielt en amerikansk model, da de er så dovne og fede at alt skal foregå fra kabinen. Således bliver bagagerummet fyldt op med isenkram fra klud-og dækplademekanismus.
Jeg har aldrig været til telt- og rygsækferier. Det er Samsonite og hotel/motel. På bilferier i USA kører man til man ikke gider mere, og finder så et motel for natten. Vi kunne snildt have gjort rejsen i vores OgCab, men 95% af de andre Cabs har som sagt bagagerummet fyldt med blødt tag og dens mekanik.
Og dog, vi ville have svedt til døde i egen bil. Airco anlægget er tomt på bilen, og bliver ikke fyldt. Lissom at tage en heliumballon med hjem fra Bensens Jøfhus. Den sidder i loftet om aftenen. Næste dag, når man vågner, ligger den på gulvet.
Remmen til kompressoren ligger i højre hjulkasse..
: 10. dec 2008, 12:42
af Peter
Hvad er egentlig fru Marcel's indvending mod en cab? At den er for dyr? Eller for lille? Hvis det kun handler om bagagepladsen på langture, så er det ganske enkelt ikke sandt, som anført i tidligere indlæg. Jeg mistænker at den egentlige årsag er en anden. Spørg hende gerne én gang til...
--------
Lidt off-topic, men alligevel: Min gode ven Anders havde flere gange nævnt en 9000 Aero, som kunne købes til en god pris. Jeg undgik spørgsmålet, da min søde kæreste, Frøken Hansen, flere gange havde påpeget at der ikke var råd til en 9000. Derfor ville jeg heller ikke ud at prøve den - hvorfor udsætte sig selv for fristelsen, når det nu ikke kunne blive til noget? Suk hjerte, brist ikke...
Frøken Hansen, den evige window-shopper, fik mig til sidst overtalt til at se på den alligevel. Bare kigge, ikke købe! Fremme ved sælger begik jeg, uden at vide det, min geni-streg: Jeg satte hende i førersædet på Aero'en, og mig ved siden af.
9000 Aero kan ikke blive til en åben bil, men den kan et andet party-trick: Frøken Hansen kørte ud af gårdspladsen, ud på landevejen, skiftede til andet gear og plantede pedalen i gulvtæppet, som hun plejer. Et meget kort øjeblik efter ramte hun omdrejningsbegrænseren ved ca. 110 km/t, og da var hun solgt: "Vi må hellere finde nogle penge...". Nu holder turbosvinet i indkørslen derhjemme.
Måske "feeling is believing" også gælder din kone, Marcel?
: 10. dec 2008, 13:12
af khs
Ja Peter, det glemte jeg... Det er da selvfølgelig fruen der skal køre den.... Min og900 er da forresten købt til hende... Det der præcis skete den morgen jeg skulle i banken, var at jeg sagde til hende at jeg vil tage ud og købe en og900Cab til HENDE....

Jeg skulle naturligvis fortsat køre rundt i min 900T8 1987... Nu har hun en 9-5 i stedet, for hun kan godt se at hendes mand bare er helt elektrisk med cab'en og sådan en 9-5 er også bare dejlig...
Kennie Svenssons cab.
: 10. dec 2008, 14:59
af westphal
Hej Marcel.
En SAAB 9-3 er en dejlig bil ingen tvivl om det. Jeg har en fra 2000 lavtryks turbo. Jeg købte den for 6 år siden, og den har nu gået 180.000 km, og det er den motor uden olie sluge problemerne. Men med hensyn til min gamle OG 900 CAB, der har gået 95.000 miles, så havde jeg en masse problemer da jeg fik den. Jeg er ikke automekaniker, og det ville blive ret bekostelig at sende den på værksted, så jeg anskaffede mig Bentley´s Official Service Manual dækkende SAAB årg. 1985-1992, og så gik jeg igang med reparationerne, og nu kører bilen som en drøm. De fleste dele har jeg købt af klubmedlemmerne og Handelsgården i KIbæk, og jeg turde godt køre til Italien i den gamle 900 CAB. Det er rigtig, at det kniber med SAAB værksteder; men jeg har prøvet at henvende mig på Opel værksteder med hensyn til min 9-3´er. Det var dyrt og det virkede ikke.
Held og lykke med at overbevise fruen
Kurt.

: 10. dec 2008, 23:26
af peterkj
Inden for de sidste 5 år har vi (4 mand) været på ferie i Sydeuropa 3 gange i OGcab.
Det er for fedt. Især, at kører gennem tunnelerne og så give den gas. Mums det lyder godt. En helt speciel oplevelse er det også at kører gennem bjergpas, hvor du bare har frit udsyn til alle bjergene istedet for at sidde og knække nakken for at se ud af ruderne.
Det er heller ikke helt ringe at kører i en stjerneklar nat med 25 grader udenfor og åbent op til stjernerne.
Jeg købte min for 5 år siden og den er det samme værd i dag som jeg gav dengang.
Så skal du selvfølgelig undlade at fortælle om reparationer, vægtafgift og forsikring

.
: 10. dec 2008, 23:28
af peterkj
Inden for de sidste 5 år har vi (4 mand) været på ferie i Sydeuropa 3 gange i OGcab.
Det er for fedt. Især, at kører gennem tunnelerne og så give den gas. Mums det lyder godt. En helt speciel oplevelse er det også at kører gennem bjergpas, hvor du bare har frit udsyn til alle bjergene istedet for at sidde og knække nakken for at se ud af ruderne.
Det er heller ikke helt ringe at kører i en stjerneklar nat med 25 grader udenfor og åbent op til stjernerne.
Så kan du jo også fortælle konen at modsat det nye køkken og/eller badeværelse hun lige har fået eller vil have meget snart så falder en OGcab ikke i værdi.
Jeg købte min for 5 år siden og den er det samme værd i dag som jeg gav dengang.
Så skal du selvfølgelig undlade at fortælle om reparationer, vægtafgift og forsikring

.
: 10. dec 2008, 23:42
af autoanders
Hej Marcel.
Vi må da have Fru Marcel, forbi ..Slettet grundet GDPR... en dag. Så kan vi da køre en tur i min Cab. Der er bare lige det lille problem, at i min Cab, er det kun mig der køre. Det ved Fru Pedersen, her i huset også :sunglasses. Der var mange overvejelser da den skulle bruges i en reklamefilm.
: 11. dec 2008, 00:14
af T-Slot
Altså nu må i stoppe.
Bilkøb det spørger man altså ikke om lov til

Man køber
og siger sådan er det bare.....
Jeg har aldrig spurgt den langhårede og lov, nej da...
: 11. dec 2008, 00:43
af troels
Til jer OG900 ejere, hvad med støjniveau er det blot at holde sig under 100 km/t eller sætte hat på hvis over 100km/t. Det er da det negative jeg skulle finde ved en cab.
mvh
Troels
: 11. dec 2008, 00:57
af Peter
T-slot, det komplicerer altså tingene en kende når det er hendes penge der skal bruges på bilkøbet.
: 11. dec 2008, 04:56
af Edwins
Troels, man skal altså op og hvirvle 130-140 km/t. før vinden bliver generende.
80 for bagsædepassagerer..
slettet grundet GDPR...., hvoffe ville du ikke overlade din Cab til en chauffør (som jeg), som ikke tæver bilen, ikke filer kobling, ikke voldtager synchromeshringe, ikke sejtrækker motoren, ikke voldbremser, og som har 30 års bulefri kørsel i bogen?

: 11. dec 2008, 08:48
af RuneSM
Edwins - har du haft sådan en infrarød prøvelampe og et par gule briller på, og så ledt efter utæthederne i dit aircon system?
Oftest er det en mør slange eller noget så latterligt som en dårlig o-ring til 8 kr.
Hvis det kommer ud hurtigt, så sprøjt sæbevand på samlingerne og tryksæt systemet med nitrogen. Så er det til at finde.
: 11. dec 2008, 12:27
af Edwins
Rune, jeg kender ikke lækageraten, men konstaterede blot at kompressoren ikke vil koble ind, som forhindret af lavtrykskontakten i tørfilteret. Same old story. Når man forbigår lavtrykskontakten, kobler kompressoren ind. Har prøvet dette med stillestående motor.
Jeg er en navlepillende arbejdsløs, så jeg har pt. ikke adgang til nitrogen. Hvis jeg fandt på at trykrejse anlægget med nitrogen og give det boblevand, hvor højt skal prøvetrykket så være?
: 11. dec 2008, 13:22
af viking
Der er for og imod NG900 CAB i forhold til OG900CAB
OG900 er den originale amerikaner model der er fabrikeret efter gamle Saab principper før GM, på godt og ondt.
Det vil være den CAB model der holder værdien bedst i længden.
På den gode side: Skudsikker teknologi med en perle af en drift sikker motor. Sidste model med langliggende motor og simpel turbo styring. Billige reservedel.
På den dårlige side: Gammel konstruktion med kun medium sikkerhed, svag gearkasse og et KÆMPE rustproblem. Modellerne er ved at være gamle og de koster meget for en så gammel bil. (min 100.000kr for noget rimeligt).
NG:
En GM konstruktion i bund og grund. Med en Saab motor og noget Saab instrumentering og Saab sæder mv.
Ikke så slidstærk og skudsikker som OG.
MEN det var en ny konstruktion hvor bl.a. gearkasse problemet og rust problemerne blev delvist løst. En frisk og ny vogn med en lang bredere appeal for flere kunder.
Det betyder at man kan få en nyere bil til samme pris som OG. Mere sikkerhed men mindre charme og mindre unik bil. (dog med en gearkasse der er til at leve med)…
NG har en betydeligt nemme kaleche mekanisme (ingen håndtag der skal manuelt aktiveres).
NG900 har desuden motorerne før oil sludge problemet lage den grum skygge over saab….
Køb OG900 hvis du er puritaner og kun vil have ”det 100% orginale” saab.
Køb NG900 hvis du vil have noget mere moderne og nemmere i dagligt brug.
PS. den røde du har billeder af er rigtigt flot. De fås vist ikke meget bedre.
: 11. dec 2008, 14:55
af peterkj
Omkring støjniveau vil jeg sige, at det afhænger af om man kører med gammel eller ny kaleche.
Da jeg fik skiftet min gamle og rimeligt hullede faldt støjniveauet med omkring 30%.
Indtil 80 km i timen er støjniveauet som i de fleste andre biler af samme årgang.
Mellem 80 og 120 er det acceptabelt.
Over 120 begynder det at blive påtrængende.
Når vi kører til sydeuropa cruiser vi som regel med 120-130.
Når passagererne sover får den så noget mere

.
Med taget nede afhænger turbulensen af om du kører med eller uden windbraker.
: 11. dec 2008, 15:18
af Edwins
Uden windbreaker. Ellers kunne man lisså godt have købt en MG Midget.
En af bilens forcer er jo at der er lebensraum for 4 personer.

: 11. dec 2008, 17:19
af Edwins
Her er billedet som viser at der er et respektabelt bagagerum i en OgCab:

: 11. dec 2008, 17:43
af peterkj
Man kan nu godt kører med windbraker selv om man har folk bagi.
: 12. dec 2008, 09:09
af boc
: 12. dec 2008, 09:27
af marcel
Det er da godt nok vildt billigt, i forhold til at skulle give over 40.000 u. afgift for svenskerens, men købe rman ikke en stor pose troubles med en V6'er?
Verninge havde også en V6'er stående for nogen tid siden. Dødflot - ca. lige så billigt, omkring 40.000 - men det var der vist også en grund til...
I øvrigt kan man ikke byde som privatperson..
Mvh
marcel
: 12. dec 2008, 11:43
af Jensen
Mit erfaringsgrundlag med v6'eren er meget begrænset da jeg kun har ejet den i en mådneds tid. Men indtil videre er jeg meget positivt overrasket. I mine øjne vil en V6 cab med automatgear være den perfekte cruiser

V6'eren bruges i mange opel'er og her er det vist ikke de store problemer. Prøv evt. at kigge på opelpower.dk. Bilens akilleshæl er tandremmen. Den er dog rimeligt bred og kraftig, og trækker kun knasterne (ikke vandpumpe osv.) Jeg har lige skiftet min som efter 65K km og ca. 6 år sagtens så ud til at kunne køre de ca. 30K km mere som fabrikken foreskriver som skifteinterval.
Eneste problem for os SAAB nørder er at der jo ikke er meget SAAB tilbage i en ng900 når også motoren stammer fra opel

Men som vi siger ng900 er den bedste opel man kan få

MVH Mads
: 14. dec 2008, 21:51
af cab1989
Alt kan næsten fås på Ebay hvis bare man kigger godt efter. Mange af de ting man tror ikke findes kan fås der. Jeg har været heldig flere gange

Anders