Nu har jeg efterhånden fået afluret kørekomputerens finesser. De er nu heller ikke så mange, men jeg mangler instruktionsbogen - eller rettere: Den jeg har (er på hollandsk!) og dækker 90-modellen, og min EDC er en noget mindre avanceret 88-model

Men EDC'en viser ikke korrekt! Ved sidste tankfuld opgav den et forbrug på ca. 9,7 km/l, men jeg kørte reelt 10,3. Ligeledes mente edc'en kun der var benzin til 25 kms kørsel tilbage, men reelt var der over 10 l i tanken.
Jeg har en mistanke om at jeg har fået indstillet etellerandet forkert.
Da jeg - altså uden instruktionsbog - ikke uden videre kunne nulstille forbrugsmåleren, (har fundet ud af det nu - et godt langt tryk på R) prøvede jeg at trykke på både R og INFO - og så røg jeg ud i noget "snavs!"
Dels viste den pludselig miles og gallons i stedet for km og l, men der var også en funktion hvor jeg kunne indstille noget. I alt fald kunne jeg ændre nogle tal i displayet ved at trykke på R.
Mon jeg havnede et sted hvor jeg har fået indtastet en forkert hjuldiameter?
Det var nærmest umuligt at komme ud af menuen igen, men det lykkedes mange trykkombinationer senere (aner ikke hvilke der virkede..)
Er der nogen der ligger inde med en 88-beskrivelse eller evt. kender til en online-manual (da. eller eng.) på nettet hvor jeg kan læse lidt om detaljerne. For noget kan man altså (komme til at) pille ved...
Hvorfra ved systemet i øvrigt hvad der er i tanken? Så præcis er en almindelig flydemåler vel ikke?
Hvad laver det lille "øje" over SAAB-teksten over R-tasten?
Hvis det er en lysdiode, så har jeg ikke set den lyse.
